Muhammedtegneren Kurt Westergaard er død

Nekrolog. Kurt Westergaard blev som tegner på Jyllands-Posten legemliggørelsen af ytringsfriheden i Danmark. Af sind var han omvendt proportional med den ild og det blodige drama, hans pen antændte, da han med en enkel tegning satte sig midt i epicentret for »civilisationernes sammenstød«.

Én tegning af profeten Muhammed blev Kurt Westergaards skæbne. Oprindeligt hed han Kurt Vestergaard Pedersen, men sløjfede Pedersen og brugte W i Westergaard som kunstnernavn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tegneren og billedkunstneren Kurt Westergaard er død, 86 år gammel (født 13. juli 1935).

Kurt Westergaard måtte i sine sidste mange år leve med livvagt og på hemmelige adresser. Han var en af flere tegnere, der i september 2005 på opfordring leverede tegninger af profeten Muhammed til Jyllands-Postens kultursektion. Det kom nogle måneder senere, efter at danske imamer havde opildnet den muslimske verden til had og strid, som bekendt ikke til at gå stille af. Muhammedkrisen udviklede sig til den alvorligste udenrigspolitiske situation for Danmark siden Anden Verdenskrig.

Kurt Westergaard havde siden midten af 1980erne været ansat på Jyllands-Posten som satiretegner, illustrator og teatertegner. Hans bidrag til Muhammedstriden var, at han afleverede en tegning, der mest lignede en indisk sikh med en bombe i turbanen – en tegning, som han tilmed tidligere havde lavet som illustration til en kronik, uden at nogen i den anledning havde løftet et øjenbryn.

Kurt Westergaard blev født i Døstrup, hvor hans forældre drev en lille købmandsbutik, og han blev i 1958 uddannet lærer fra Ranum Seminarium. Derefter var han tysklærer på Grindsted Kost- og Realskole, inden han i 1968 blev ansat som skoleinspektør på en specialskole på Djursland under Socialstyrelsens Specialskolesystem, tidligere kendt som åndssvageforsorgen.

Han var med til at løfte det socialpædagogiske område og lærte børnene at kommunikere og udtrykke sig, blandt andet med metoden »Tegn til tale« og ved selv at lave hæfter til børnene med tegninger og små historier. En mere rar og omsorgsfuld inspektør kunne eleverne næppe have fundet.

Men selv havde han andre drømme.

Ville være tegner

Han ville realisere sig selv som tegner, og som sådan blev den store, rødskæggede mand ansat på Jyllands-Posten, hvor han flittigt og kreativt udførte sit arbejde på et kontor, hvor udkast, skitser og færdige værker hobede sig op i stabler, så det ikke umiddelbart var muligt at se, om han var til stede eller ej.

Her er Kurt Westergaard fotograferet i sit hjem i Viby ved Aarhus. I hænderne bærer han journalist Henrik Cavlings gamle antikke stok. Henrik Cavling lægger navn til Danmarks mest prestigefyldte journalisthæder, og en privatperson, som ejede Cavlings gamle stok, mente, at Kurt Westergaard havde fortjent den. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Kurt Westergaard var i sine aktive avisår en godmodig og vellidt kollega, der kun sjældent lod sig mærke med, at han oftest ikke var enig i sin avis’ politiske linje. Han havde på et tidspunkt beskrevet sig selv som »en kulturradikal halvhippie, der går ind for fred, plads til alle og god sameksistens«.

Legemliggørelse af ytringsfrihed

Af sind var han omvendt proportional med den ild og det blodige drama, hans pen antændte, da han med en enkel tegning satte sig midt i epicentret for »civilisationernes sammenstød«.

Kurt Westergaard var højt vellidt blandt kollegerne på Jyllands-Posten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Livet – hans liv og vores liv – blev aldrig igen det samme. Muligvis på grund af motivet blev det Kurt Westergaard, som det rabiate raseri rettede sig imod, og pludselig havde han og familien otte-ti PET-folk i skiftehold til at beskytte sig døgnet rundt. Bladtegneren var blevet legemliggørelsen af ytringsfriheden i Danmark.

Kurt Westergaard stoppede på Jyllands-Posten, da han blev 75 år, men fortsatte ufortrødent sit kunstneriske virke. Siden 2006 var hans tegninger konstant udsolgt og blev solgt i 48 lande.

Angrebet af mand med økse

Efter at Kurt Westergaard blev den, der kom til at personificere Jyllands-Postens såkaldte Muhammedtegninger, har flere personer stræbt ham efter livet. Da han på opfordring fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde levet i skjul i et par måneder, anholdte PET 12. februar 2008 tre personer med tunesisk baggrund, som angiveligt skulle have haft til hensigt at slå tegneren ihjel.

Kurt Westergaards selvbiografik »Manden bag stregen« fra 2010. Her fotograferet i anledning af udgivelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Den 1. januar 2010 sen aften trængte en dengang 28-årig mand med somalisk baggrund ind i Kurt Westergaards hjem ved at smadre en rude i en dør. Kurt Westergaard slap fra overfaldet ved at låse sig inde på badeværelset, der var blevet indrettet som sikringsrum. Overfaldsmanden blev af politiet, der hurtigt var på stedet, skudt i den ene arm og det ene ben, da han gik til angreb på dem med økse og kniv. Manden blev i Vestre Landsret i juni 2011 idømt ti års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig. Senere, i marts 2013, blev en 29-årig psykiatrisk anbragt mand varetægtsfængslet, efter at han havde fremsat bombetrusler mod tegneren.

En ublid skæbne aftvang beundring

Kurt Westergaard tog – i hvert fald udadtil – sin ublide skæbne på sig, på en måde der kun har kunnet aftvinge beundring. Selv udtrykte han det med ordene: »Jeg vil gerne huskes som den, der slog et slag for ytringsfriheden. Men der er ingen tvivl om, at der er nogen, der i stedet vil huske mig som en satan, der forulempede en milliard menneskers religion.«

Kurt Westergaard sov stille ind efter et længere sygdomsforløb, oplyser familien til Berlingske.

Han var gift med Gitte. Parret har i alt fem sammenbragte børn, ti børnebørn og ét oldebarn. Derudover har familien haft en albansk kvinde boende i en årrække, mens hun læste på musikkonservatoriet i Aarhus. Familien opfatter også hende som en datter.

Det var med denne tegning, at Kurt Westergaard placerede sig selv midt i epicentret for »civilisationernes sammenstød«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.