Nøl i sag om kræftfremkaldende stof får hård kritik: »Det handler om menneskers liv og helbred«

Flere fagforbund mener, at der begynder at tegne sig en historisk stor arbejdsmiljø-skandale i sagen om det kræftfremkaldende stof krom-6.

Forskere har påvist, at den danske grænseværdi for det kræftfremkaldende stof krom-6 er alt for høj. Det betyder, at mennesker, der arbejder med krom-6, risikerer at udvikle lungekræft. Særligt industri- og metalarbejdere kan være i farezonen, når de for eksempel bruger det farlige stof til at overfladebehandle metal. Krom-6 kan også forekomme i svejserøg. Fotografiet er taget ved metrobyggepladsen i Nørrebroparken og er ikke relateret til sagen. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Alvorligt, uansvarligt, grotesk.

Fagbevægelsen reagerer kontant på nye oplysninger om, at den forøgede kræftrisiko ved krom-6 har været kendt siden i hvert fald maj 2017, og at den viden har været frit tilgængelig for danske myndigheder.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) rykkede hurtigt ud med en beklagelse, da det for få uger siden kom frem i Berlingske, at der skulle gå fra forår til efterår i år, før ministeren hørte om, at det kræftfremkaldende stof krom-6 er langt farligere end antaget, hvilket kan have udsat danske arbejdere for fare.

Myndighederne sætter grænseværdier for, hvor meget arbejdere må udsættes for farlige kemikalier og stoffer. Grænseværdien for krom-6 har i flere år ligget 200 gange højere, end man normalt accepterer, advarede forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) under Beskæftigelsesministeriet.

Men torsdag kan Berlingske fortælle, at oplysningen om den forøgede kræftrisiko også fremgår af en rapport, som blev offentliggjort af EU allerede i maj 2017, og som ifølge sagkyndige med al sandsynlighed har været kendt hos myndigheder under Beskæftigelsesministeriet.

Professor Ulla Vogel, forsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, opdagede ved lidt af et tilfælde, at krom-6 er langt farligere end antaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hverken ministeren, Arbejdstilsynet eller Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil kommentere, om de kender til eller har læst EU-rapporten fra 2017. Myndighederne henviser til en kommende redegørelse om forløbet.

De nye oplysninger vækker harme i fagbevægelsen.

Forbundsformand i Malerforbundet, Martin B. Hansen, har allerede været i kontakt med arbejdsgiverne inden for autolakering, fordi han vil have undersøgt, om nogle af forbundets medlemmer kan være berørt. Det er fortsat uklart, men han tøver ikke med at bakke op om udtalelser fra Socialdemokratiet, som har omtalt sagen som en potentiel skandale.

»Det er selvfølgelig alvorligt, at der går flere måneder, uden at ministeren får besked om, at der er forøget kræftrisiko for danske arbejdere. Nu viser det sig, at der har været viden tilgængelig i hen ved halvandet år. Jeg vil gerne tilslutte mig, at det er en skandale, at der går så lang tid, uden at nogen reagerer. Det er menneskers liv og helbred, det handler om,« siger han.

Jan Toft Rasmussen, faglig sekretær for arbejdsmiljø i Dansk Metal

»Det er groft uansvarligt. Det er Dansk Metals medlemmers liv, det handler om.«


Det handler om folks liv

EU-tal anslår, at næsten en million europæere er i kontakt med krom-6 på deres arbejdsplads, heraf cirka 10.000 danskere. Men tallene er et skøn, og hverken arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger herhjemme har et præcist overblik over omfanget af udsatte eller graden af påvirkning. Krom-6 anvendes blandt andet til forkromning af metaloverflader, og når arbejdere svejser i rustfrit stål.

Jan Toft Rasmussen er faglig sekretær for arbejdsmiljø i Dansk Metal, og han er fortørnet over de nye oplysninger. Han mener, at sagen om krom-6 er uden fortilfælde, hvis man sammenligner med tidligere store arbejdsmiljø-sager, fordi graden af nøl er så udtalt.

»I andre sager griber vi straks til handling, når der sker noget, men det gør man ikke i denne sag. Her kan en rapport ligge og flyde i halvandet år, uden at der sker noget. Det er groft uansvarligt. Det er Dansk Metals medlemmers liv, det handler om. Sagen dokumenterer jo tydeligt, at der er brug for flere ressourcer i Arbejdstilsynet, når der er tale om farlig kemi,« siger han.

Ifølge Jan Toft Rasmussen er regulering af arbejdsmiljø i stigende grad blevet styret af centrale departementer på Slotsholmen.

»De betragter emnet som erhvervspolitik, hvor forbedringer af arbejdsmiljøet er en hæmsko for danske virksomheders udvikling,« siger Jan Toft Rasmussen.

»Jeg vil gerne beklage over for Folketinget, at der ikke er blevet handlet hurtigere på den nye viden.« Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere undskyldt over for Folketinget, at der skulle gå flere måneder, før offentligheden hørte om den forøgede kræftrisiko fra krom-6. For nylig kom det frem, at myndighederne har ligget inde med oplysninger om kræftadvarslerne siden 2017. Nu har en direktør indgået en fratrædelsesaftale. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Sammenlignet med resten af Europa er Danmark ellers nået langt, når det gælder reguleringen af arbejdet med krom-6. For få år siden lagde EU eksempelvis op til at indføre en grænseværdi for krom-6, som tillod markant mere påvirkning end de danske regler. EU endte med at vedtage, at man over en årrække vil ned på niveau med lande som Danmark. Frankrig og Tyskland har dog markant lavere grænseværdier for krom-6 end Danmark.

Ifølge Jan Toft Rasmussen beklager hans kolleger i store dele af den europæiske fagbevægelse sig jævnligt over, at erhvervsinteresser vægtes over arbejdsmiljø.

»Der ligger en tung dyne af magt ind over hele området for arbejdsmiljø. I Danmark har Beskæftigelsesministeriets departement sat sig tungt på området, så udviklingen er sat alvorligt tilbage. Hvis ministeren virkelig mener det her alvorligt, så sørger han for at løsne grebet,« siger Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal.

Martin B. Hansen, forbundsformand i Malerforbundet

»Det er ufatteligt, at vi ikke er kommet videre.«


I en af Danmarks største fagforeninger tager man også sagen alvorligt

»Vi har brug for, at der bliver taget hånd om problemerne med krom-6 hurtigst muligt, så det bliver fuldt forsvarligt at gå på arbejde. Vi har ikke brug for, at der går så lang tid, før man reagerer i denne sag,« siger Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, som dog er glad for, at myndighederne lægger op til at sænke grænseværdien for krom-6.

Forbundsformand i Malerforbundet, Martin B. Hansen, mener, at man umiddelbart skal tilbage til 1970erne for at finde et tilsvarende eksempel.

»Dengang begyndte malere at få symptomer på hjerneskader, hvis de arbejdede med opløsningsmidler til oliebaseret maling. Der gik også lang tid, før nogen reagerede, fordi man tog for store hensyn til erhvervslivet, og man mente, at det dårlige helbred skyldtes arbejdernes generelle usunde levevilkår. Den sag var grotesk, og det er denne sag også. Det er ufatteligt, at vi ikke er kommet videre,« siger han.

Krav om flere ressourcer

LO-næstformand Morten Skov Christiansen mener, at det er yderst problematisk, hvis de danske myndigheder har undladt at reagere på afgørende oplysninger fra 2017.

»Vi taler jo om menneskers liv og helbred,« skriver Morten Skov Christiansen, som samtidig roser, at myndighederne er klar til at nedsætte grænseværdien.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen henviser til sine udtalelser i dagens udgave af Berlingske:

»Jeg er alt for sent blevet informeret om, at der kan være et behov for at stramme de danske grænseværdier for krom-6. Det er meget vigtige oplysninger, og derfor har jeg allerede beklaget sagen over for Folketinget,« skriver han.