Mor findes skyldig i mishandling af søn i blodtappersag

Den 36-årige sygeplejerskeuddannede mor er tiltalt for at have tappet en halv liter blod hver anden uge i fem år fra sin søn. Drengen led derfor af alvorlig blodmangel, som kan være livstruende. Vi kender familiens historie, idet moren har fortalt den flere gange offentligt. Mishandlingen er ifølge anklageskriftet sket via et indopereret venekateter og stod på fra juni 2012, da sønnen var ti måneder gammel, til september 2017, da sønnen netop var fyldt seks år. Fold sammen
Læs mere

En 36-årig kvinde fra Skjern er kendt skyldig i mishandling af sin søn ved at have tappet ham for blod over en årrække. Det har Retten i Herning afgjort.

Kvinden var tiltalt for gennem fem år at have tappet en halv liter blod om ugen fra drengen.

Hun har erkendt sig delvist skyldig i anklagen.

Retten finder, at der er tale om et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens paragraf 245.

»Legemsangrebene må henset til systematikken heri betegnes som mishandling,« konkluderer retten i kendelsen.

Moren, der er uddannet sygeplejerske, har ikke kunnet forklare, hvorfor hun tappede sin søn for blod.

En mentalerklæring viser, at kvinden lider af Münchhausen by proxy.

Det er en personlighedsforstyrrelse, der kan få en omsorgsperson, typisk en mor, til at påføre sit barn symptomer eller skader for derved at få opmærksomhed.

Münchhausen by proxy er ikke en sindssygdom, og eksperterne kan ikke pege på andre former for sanktion, der vil være mere formålstjenlig end en almindelig fængselsstraf.

Kvinden har erkendt at have tappet blod fra sin søn gennem en periode på to til tre år.

Men retten mener, at det er stået på over en længere årrække, som også anklagemyndigheden hævder.

Retten konkluderer, at drengen som følge af blodtapningerne har været igennem utallige hospitalsbesøg og hospitalsindlæggelser »med smerter og ubehag, som de deraf følgende undersøgelser og behandlingsforsøg har medført«.

Nævningetinget mener dog ikke, at der er særligt skærpende omstændigheder, sådan som anklager Pia Koudahl har gjort gældende.

Hun har argumenteret for at bringe paragraf 246 i spil, der har en strafferamme på op til ti års fængsel.

Men det afvises af retten, der mener, at åreladningen alene skal dømmes efter paragraf 245 med en strafferamme på seks års fængsel.

Det skyldes ifølge rettens vurdering, at drengen »alene hypotetisk kan have været i livsfare«.

Efter oplæsning af kendelsen brød kvinden grædende sammen og blev ført ud af retten.

Efter en kort pause skal retten nu tage stilling til, hvilken sanktion der skal fastsættes i sagen.

Der ventes at falde endelig dom senere på dagen.

 

Her kan du få et overblik over sagen.

Drengens sygdomme.

Drengen får kort tid efter fødslen i august 2011 konstateret en sjælden tarmsygdom, der gør, at han ikke kan optage føde som normalt.

Han får indopereret et venekateter - en port ind til blodårerne - og får tilført næring denne vej.

Da drengen er knap ét år gammel, støder en ny sygdom tilsyneladende til. Drengen lider af en uforklarlig lav blodprocent.

14 måneder gammel får han den første af i alt 110 blodtransfusioner.

Drengen var svækket.

Tarmsygdommen og den lave blodprocent sender drengen på utallige hospitalsindlæggelser.

Hver tredje uge får han en blodtransfusion. Alligevel går der kun få uger, før drengens blodprocent igen er i bund.

Lægerne undersøger hans knoglemarv og tarme, men kan ikke finde en forklaring på, hvor blodet forsvinder hen.

Drengen begynder i dagpleje og kommer senere i specialbørnehave.

Han bliver hurtigt forpustet og kan ikke deltage i almindelig leg og fysisk udfoldelse.

Drengens udmattelse førte til, at han flere gange bliver indlagt på sygehuset i pre-chok tilstand - det er en tilstand, hvor man kan opleve hjertebanken og svimmelhed.

Læger tipper kommune om mistanke.

I sommeren 2017 får et lægeteam ved Aarhus Universitetshospital mistanke om, at moren er skyld i drengens blodmangel.

De skriver i en underretning til Ringkøbing-Skjern Kommune, at der "med vilje fjernes større mængder blod", og at der er "stærk mistanke om medicinsk børnemishandling".

Det får politiet til at iværksætte videoovervågning af kvindens hjem.

Moren taget på fersk gerning.

25. september 2017 bliver drengens mor anholdt. Hun bliver taget på fersk gerning med syv blodfyldte sprøjter i hænderne.

Inden anholdelsen har politiet på skærme i nabolejligheden fulgt, hvordan kvinden tapper sin søn for blod, mens han ligger i en seng og ser iPad.

Münchhausen by proxy.

Moren lider ifølge sin forsvarsadvokat René Knudsen af lidelsen Münchhausen by proxy.

Det er en personlighedsforstyrrelse, der får en omsorgsperson, typisk en mor, til at påføre et barn symptomer eller skader for selv at få opmærksomhed.

Moren har ikke selv kunnet forklare, hvorfor hun tappede sønnen for blod.

»Jeg prøver også selv at finde svar,« har hun forklaret i retten.

Kilder: Retten i Herning, Anklageskriftet, Ritzau.

/ritzau/