Tidligt torsdag morgen trådte den aftalte våbenhvile mellem Israel og Hamas i kraft. Overholdes aftalen i alle fire dage, kan 50 af de gidsler, som Hamas har taget til fange, blive frigivet. Samtidig kan 150 palæstinensiske fanger – hovedsageligt kvinder og børn – blive løsladt fra israelske fængsler.
Våbenhvilen er præcis det modsatte af, hvad den israelske premierminister Benjamin Netanyahu havde svoret: Ingen våbenhvile, før alle gidsler er løsladt.
Det fortæller Berlingskes Mellemøstkorrespondent, Carolina Kamil, i dagens afsnit af »Pilestræde«.
»Man skal se det som et udtryk for, at han er en ekstremt presset mand. Han sidder på det alleryderste mandat og er presset af gidslerne, af USA, af det internationale samfund og af højrefløjen i sit eget land. Så det her er ikke sket med hans gode vilje, men det er måske det eneste, som har været tilbage for ham,« forklarer hun.
Hamas’ sejr
Hamas, derimod, står tilbage som aftalens klare vinder.
»Ud over selve angrebet den 7. oktober, som blev set som en kæmpe sejr og bedrift for terrorgruppen, er våbenhvilen den første reelle sejr for Hamas,« siger Carolina Kamil og fortsætter:
»Det lykkedes dem at dræbe en masse, det lykkedes dem at tage en masse til fange, og nu er det ovenikøbet lykkedes dem at veksle det til, at et antal palæstinensere bliver frigivet. Det har været et helt klart mål for Hamas fra starten af at få frigivet palæstinensiske fanger fra de israelske fængsler.«
Hør hele interviewet i dagens afsnit af »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast, hvor Carolina Kamil også forklarer, hvad den korte pause i kampene – og det der følger – betyder for de civile i Gaza.
