»Ikke skyggen af en reel trussel« – anholdelse af kvinde for Facebook-opslag undrer juraprofessorer

En kvinde er blevet anholdt for at dele et billede af en brændende Mette Frederiksen-dukke på nettet. To juraprofessorer og en tænketanksdirektør mener ikke, at billedet alene burde være nok til den sigtelse.

Jens Elo Rytter (tv.), professor i forfatningsret, Jonas Christoffersen, kvindens forsvarsadvokat, og Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Dall og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En 29-årig lærerstuderende, Vivian Anita Alexandru, blev søndag anholdt for at have delt et billede på Facebook af en brændende dukke påklistret et billede af statsministerens ansigt samt ordene, »hun må og skal aflives«. Politiet bekræfter anholdelsen af en kvinde for at have delt et billede på Facebook.

Alexandru er sigtet efter straffelovens § 119, der kan give op til otte års fængsel – og det er uden en eventuel ekstrastraf, hvis forbrydelsen er coronarelateret.

Det vækker opsigt hos de tre juridiske eksperter, som Berlingske har talt med. Ifølge dem er det nemlig klart inden for ytringsfriheden at kritisere både straffeloven og Mette Frederiksen.

»Jeg synes ikke, der er skyggen af en reel trussel mod Mette Frederiksen i kvindens opslag. Det er en klar politisk tilkendegivelse, hun kommer med, og en protest mod brugen af § 113, der lægger op til, at bestemmelsen ændres på demokratisk vis. Det burde derfor være beskyttet af ytringsfriheden og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Jeg kan ikke se, hvorfor politiet skal troppe op på adressen og have adgang til hendes computer og telefon,« siger Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia.

Det er tilsyneladende dette opslag, som Vivian Anita Alexandru blev anholdt for. Fold sammen
Læs mere
Foto: Screendump fra Facebook/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det omtalte billede af den brændende dukke er coverbillede for en Facebook-gruppe, der hedder »Stop Paragraf 113«. Gruppens medlemmer er imod brugen af straffelovens § 113, der bliver anvendt i sagen mod tre mænd, der til en demonstration brændte den omtalte dukke af.

Og Jacob Mchangama er ikke uenig i Vivian Anita Alexandrus og gruppens kritik af straffeloven.

»Det er en kritik, jeg egentlig er enig i. Jeg synes, det er skudt langt over mål at bruge en paragraf om forbrydelser mod statsforfatningen med videre, når det drejer sig om en dukke, der bliver brændt af,« siger han.

Betjente skulle have computer- og telefonkode

Betjentene konfiskerede under søndagens anholdelse ifølge Alexandru både hendes computer og telefon, og hun udleverede koderne til begge, da politiet bad hende om det. Hendes advokat, forhenværende direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, siger til Politiken, at han mener, at »man tilsyneladende slår ned på alt, der minder om en klar afstandtagen til regerings coronapolitik«.

Hvis sagen er, som den sigtede beskriver den, så burde Vivian Anita Alexandrus handlinger være omfattet af ytringsfriheden. Det siger professor i forfatningsret og medlem af Ytringsfrihedskommissionen Jens Elo Rytter til Berlingske.

»Kernen i – og meningen med – ytringsfriheden er jo, at man kan ytre sig politisk uden at blive straffet. Man skal have lov til at give sin mening til kende. Og så længe man ikke opfordrer til vold eller noget, der minder om det, så skal man have lov til at sige, hvad man vil,« siger Jens Elo Rytter.

Men konteksten betyder alt, siger ytringsfrihedsprofessoren.

»Hvis nu Facebook-gruppen havde heddet »Hun må og skal aflives«, ville det helt klart være strafferetligt relevant. Men så længe ytringen ikke er en trussel, burde det være omfattet af ytringsfriheden. Man har lov til at kritisere både statsministeren og straffeloven,« siger han.

Jens Elo Rytter understreger, at han ikke kender den konkrete sag, og derfor udtaler sig om de generelle regler.

Ifølge juraprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er det ikke i sig selv en strafbar trussel at vise billedet. Han påpeger, at bedømmelsen må afhænge af, om det var umiddelbart forståeligt, at billedet blot skulle tydeliggøre, hvad kvindens protest rettede sig imod, eller om »hendes initiativ var egnet til at virke truende«.

»Det er ikke uden videre strafbart at videregive billedet med seddel og tekst. I modsat fald skulle der jo rejses tiltale mod en række mediefolk for deres nyhedsformidling. Bedømmelsen afhænger af konteksten, som er afgørende for, hvordan ytringen skal forstås, og om den er egnet til at blive opfattet som truende,« skriver Jørn Vestergaard i en e-mail til Berlingske.

»... politiet og anklagemyndigheden har mistet proportionssansen«

At kernen i ytringsfriheden er, at man skal kunne ytre sig politisk, er Jacob Mchangama enig i, og han mener, at sigtelsen og varetægtsfængslingen af de mænd, der brændte dukken af, er en overreaktion, og det samme gælder sigtelsen af Alexandru.

»Og disse sager kommer oven i, at en kvinde har fået to års fængsel for blandt andet at tilskynde og medvirke til vold ved en demonstration, hvor visse af ytringerne var tvetydige. Det taler for, at politiet og anklagemyndigheden har mistet proportionssansen,« siger Jacob Mchangama.

Han siger, han i øvrigt ikke har sympati har for Men In Black eller for coronaskeptikere, men at disse sager virkelig er problematiske.

»Hvad så næste gang, der opstår utilfredshed med en anden regerings beslutning? Vil folk så turde udtale sig negativt om regeringen, når man ved, at det kan betyde, at politiet tropper op hjemme hos en? Vil man stadig demonstrere, når man ved, at man kan komme i fængsel i to år, hvis demonstrationen udvikler sig voldeligt?« spørger Jacob Mchangama.