FE: Rusland er klar til at ændre det danske folketingsvalg

Rusland har forberedt sig til påvirkningskampagner i Danmark. På få dage kan russerne målrette en større kampagne mod et dansk mål, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Stemmeboks på Nyboder Skole på Østerbro på valgdagen under regions- og kommunalvalget 2017, 21. november 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er sikker på, at Rusland forbereder sig på at føre påvirkningskampagner i Danmark:

»Vi ved, at der er under forberedelse. Vi ser aktiviteten. Vi har bare ikke set det blive udmøntet i kampagner endnu,« lød det fra Forsvarets Efterretningstjeneste ved en briefing tirsdag om det aktuelle trusselsbillede mod Danmark fra udlandet.

FE udgiver hver år en rapport med den efterretningsmæssige risikovurdering af trusler mod Danmark. Retorikken mod Rusland er skærpet i dette års rapport, som taler om en »stigende trussel« fra de russiske påvirkningskampagner.

Kampagnen er klar

»Vi ved fra andre lande, at de er stærke til at bygge viden op om det land, man eventuelt en dag skulle gå ind og gøre noget imod. Forberedelsen er der. Det ved vi. Derfor er det meget sandsynligt – der, hvor vi tør sige næsten 100 procent – at de (Rusland, red.) vil kunne målrette og tilpasse en kampagne mod Danmark med meget kort aftræk,« lød det fra chefen for FEs politiske og militære analysesektor, som ikke ønsker sit navn offentliggjort.

Lars Findsen, i midten, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), under pressebriefingen på Kastellet i København i forbindelse med offentliggørelse af FEs »Efterretningsmæssig Risikovurdering 2018«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Et folketingsvalg er et meget stort og meget oplagt mål for en påvirkningskampagne, medgiver FE, uden dog at ville bekræfte direkte, om man har konkrete informationer om en kampagne mod det kommende Folketingsvalg, eller vurdere risikoen for netop en sådan kampagne.

»Vi siger, at der er en … jeg tror ikke, jeg tør lægge den mere tydeligt ind på skalaen (se faktaboks, red.) – andet end at sige, at der er en trussel via påvirkningsoperationer, og at vi har set dem konkretisere sig meget markant i udlandet. Vi kan se, at Rusland interesserer sig for Danmark. Vi kan se begyndende forberedelseshandlinger. Det får os alt sammen til at sige, at risikoen for, at vi kommer til at se en russisk påvirkningsoperation i forbindelse med et folketingsvalg, er noget, vi kommer til at tage alvorligt. Det er en klar trussel,« siger FE-chef Lars Findsen til Berlingske.

Tæt på beslutningerne

De konkrete beviser på forberedelserne – den rygende pistol på at Rusland forbereder påvirkningskampagner i Danmark under Folketingsvalget – vil FE ikke lægge på bordet.

»Vi forsøger at være så tæt som muligt på dem dér, hvor de træffer deres beslutninger. Det er ligesom vores opgave. Og på det grundlag kan vi sige, at vi ser nogle begyndende forberedende aktiviteter. Dem kan vi så ikke komme nærmere ind på her. Hvis jeg fortalte dig, hvad vi konkret havde set, så ville man kunne slutte baglæns til, hvor oplysningerne stammer fra,« sagde Lars Findsen og vil ud fra samme hensyn til sine kilder heller ikke sige, om man har set russisk »aktivitet« i forbindelse med politiske debatter i Danmark, som kunne have russernes interesse, f.eks. Forsvarsforliget eller en mulig straffelovsparagraf om påvirkningsagenter. Det oplyses dog i rapporten, at Rusland har en klar interesse i Nord Stream 2-gasrørsledningen.

Cyberangreb med russisk afsender

Cybersikkerheden har også i år en fremtrædende placering i rapporten om truslerne mod Danmark, og også her spiller Rusland en væsentlig rolle.

Der har ikke i år været alvorlige cyberangreb i Danmark, men i udlandet ses to nye tendenser i cyberkrigen: Stadig flere cyberangreb kan føres tilbage til »statslige aktører« – altså til enkelte landes efterretningstjenester. Foruden Rusland er Iran, Kina og Nordkorea blevet navngivet ved årets alvorlige cyberangreb.

Den anden nye tendens i cyberkrigen er hybridangreb, hvor et cybermål ikke kan nås alene med cyberværktøjer. Derfor tager angriberne også klassiske spionværktøjer i brug. I april blev fire russiske efterretningsagenter således udvist af Holland for at forberede et cyberangreb på OPCW, organisationen for forbud mod kemiske våben. Agenterne var ifølge hollandske myndigheder rejst til Amsterdam for at komme tæt nok på organisationen til at skaffe sig adgang til dens wi-fi og dermed bane vejen for et cyberangreb.