Facebook vil inden for en årrække have flere døde end levende brugere – og det rejser et vigtigt spørgsmål

Sociale medier skaber nye problemstillinger i forhold til varetagelsen af vores digitale arv. Samfundet mangler klare retningslinjer, men som enkeltindivider har de fleste af os også endnu til gode at tage stilling til, hvad der skal ske med vores data, når vi er borte.

Ny analyse sætter fokus på nøødvendigheden af, at vi tager stilling til, hvad der skal ske med vores data, når vi dør. Studie viser, at der om blot 50 år vil være flere døde brugere på Facebook end levende.  AFP PHOTO / BRENDAN SMIALOWSKI / Files Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI

Facebook hjælper de fleste af os til at holde styr på venners fødselsdage, og det har formentligt reddet flere fra lettere akavede situationer. En stor gruppe af det sociale medies brugere oplever dog også at vågne op til en notifikation, hvor man mindes om, at man skal huske at sige »tillykke« med fødselsdagen til en ven, som er gået bort.

Snart vil flere Facebook-brugere få den - for nogle - ubehagelige oplevelse, for ifølge en analyse foretaget af forskere fra Oxford Internet Institute vil der indenfor de næste 50 år formentligt være flere døde brugere end levende.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad der skal ske med den enorme mængde data, som Facebook - og alle andre sociale medier - ligger inde med. De sociale medier er nemlig enorme arkiver, som indeholder informationer om menneskelig adfærd og kultur i en grad, som vi ikke tidligere har set. Det skriver Videnskab.dk.

Fremtidige generationer skal bruge data

I en pressemeddelelse forklarer studiets hovedforsker, Carl Öhman, at der er »lang vej endnu«, selvom man nu er begyndt at overveje, hvilke konsekvenser der kan være forbundet med den digitale arv. Facebook er nemlig kun et billede på, hvad der kan være i vente med en anden platform, der har en tilsvarende tilkobling og global rækkevidde.

»Denne statistik betyder, at vi skal forholde os til nye og svære spørgsmål om, hvem som har ret til vores data, hvor og hvordan de bliver forvaltet, så man varetager den afdødes familie og venner, og hvordan fremtidige historikere kan bruge datamængden til at forstå fortiden,« siger han.

Det bakkes op af David Watson, som også var med til at udarbejde analysen, der mener, at Facebook bør invitere fagpersoner som arkæologer, historikere, arkivarer og etikere ind for at deltage i udviklingen af, hvordan man håndterer den mængde data, som vi efterlader os.

Ifølge ham handler det nemlig ikke kun om at finde løsninger for de kommende år, men derimod de næste mange årtier, så fremtidige generationer kan bruge vores digitale arv til at forstå historien.

Tag stilling til din digitale arv

Astrid Waagstein, digital rådgiver ved IT-Universitetet i København, fortæller, at studiet fra Oxford er vigtigt, fordi det er første gang, at spørgsmålet om, hvad der skal ske med vores data, er blevet videnskabeligt undersøgt.

»Det er interessant med et samfundsøkonomisk perspektiv på problematikken, da det ofte er jura, som danner rammerne for diskussionen,« siger hun til Videnskab.dk.

Hun mener ikke, at der forskes nok i digital arv, og det forundrer, taget i betragtning af, at problematikken kun vil vokse. Ifølge hende bør vi som samfund diskutere hensyn og ansvar, så den store datamængde kan håndteres hensigtsmæssigt og etisk.

Det er nemlig ikke den enkelte brugerprofil, som har interesse for fremtiden, men derimod summen af alle profiler, og derfor skal man overveje, hvad der måske kan ende som en overtrædelse af den afdødes ret til privatliv, hvis der gives adgang til beskeder og billeder, mens man også husker hensynet til de efterladte.

Men, det er ikke kun samfundet som helhed, der mangler at tage stilling til håndteringen af den digitale arv. Det gør vi også selv. Ifølge Astrid Waagstein tænker vi nemlig ikke nok over, hvad der skal ske med vores informationer, når vi går bort. Det synes hun, vi bør ændre.

»Overordnet kan man sige, at det er en god idé at informere om, hvad, vi ønsker, skal ske med hele eller dele af vores digitale portefølje samt lave et slags digitalt testamente, hvis vi ønsker at have den mindste indflydelse på, hvad der sker med vores personlige informationer, efter vi er døde,« fortæller Astrid Waagstein.

Du kan læse mere om undersøgelsen på Videnskab.dk