Godmorgen og velkommen til mandagens overblik.

I dag er den første dag i august, måneden opkaldt efter den romerske kejser Augustus. Oprindeligt havde måneden 30 dage, men myten fortæller, at Augustus ikke ville stå tilbage for kejser Julius, som har lagt navn til juli. Derfor skulle der efter sigende være blevet lagt endnu en dag til august.

Det er også i dag, at vi på Berlingske skyder årets »Byens Bedste« i gang. Derfor kan du fra klokken ni være med til at stemme på dine favoritter blandt de udvalgte. Stem her.

I dag kan du læse om en bekymrende tendens, der spreder sig blandt de helt unge – og hvordan forældre i et stort omfang ikke kender til deres børns forbrug. En anden historie er, at danskere går senere på pension, men der er en stigende forskel blandt privat- og offentligt ansatte.

Og så går svenskerne snart til valg – men hovedpersonen sidder i en præsidentstol langt væk fra landets grænser.

Men lad os bare kaste os ud i det. Vi begynder med historien om, at danskere generelt er glade for deres arbejde, men at særligt to grupper skiller sig ud.

De danskere, som er gladest for deres job, har ting til fælles – men én gruppe overrasker

Danskerne oplever i stor stil arbejdsglæde, når de går på job. Det skriver Politiken.

Det viser den nyeste undersøgelse fra Arbejdstilsynet, som blev foretaget i 2021 og netop er blevet offentliggjort. Trods coronanedlukning rapporterede næsten seks af ti danskere, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad giver selvtillid og arbejdsglæde.

Engagementet er højest hos læger, ledere, undervisere og forskere ved landets universiteter, dagplejere, farmaceuter, tandlæger, dyrlæger, bibliotekarer og gymnasielærere.

De jobgrupper, der især er engagerede i deres arbejde, er kendetegnet ved, at de arbejder med andre mennesker og har længerevarende uddannelser.

Men dagplejerne har overrasket forskerne.

»De er ikke kendetegnet ved at have en lang uddannelse. Til gengæld har de noget andet, som vi ved er vigtigt for arbejdsglæden: indflydelse. De har en høj grad af selvbestemmelse, når de er på arbejde. For mange betyder det rigtig meget«, siger Lars Louis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til Politiken.

Den laveste arbejdsglæde finder man hos postbude, kasseassistenter, rengøringsassistenter samt lager- og transportmedarbejdere.

Jobgrupper med et lavt uddannelsesniveau, en lav grad af indflydelse og typisk et job uden megen kontakt med andre mennesker i løbet af en arbejdsdag.

Indvandrerkvinder ansættes til at passe deres syge forældre

En gruppe ældre med etnisk minoritetsbaggrund vælger hjemmepleje eller plejehjem fra til fordel for en selvudpeget hjælper. Hjælperen er typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, som kommunen ansætter til at udføre den omsorg og pleje, den ældre er visiteret til. Der er cirka 2.400 ældre på landsplan, som har en selvudpeget hjælper. Heraf har mange etnisk minoritetsbaggrund. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I Københavns Kommune, der er den kommune i landet med flest ældre med ikkevestlig baggrund, mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), at de selvudpegede hjælpere i mange tilfælde kan give god mening, men at der også er dilemmaer. For eksempel kan det være svært at sikre, at plejen er fagligt i orden.

Lone Skov Al Awssi, der er medlem af Københavns Kommunes Ældreråd, og i mange år har deltaget i integrationsdebatten, fremhæver, at det kan svække kvindernes integration, når de fastholdes i tunge, plejekrævende opgaver for familien.

»Mange muslimske familier kan ikke forestille sig, at deres ældre familiemedlemmer skal på plejehjem eller modtage hjemmepleje. Islam påbyder Koranen respekt for de ældre og foreskriver ældreomsorg. Men pasningen af ældre i hjemmet kan have store økonomiske konsekvenser for kvinderne. De opnår måske aldrig tilknytning til arbejdsmarkedet eller adgang til pension,« siger hun til Kristeligt Dagblad.

Danskere går senere på pension, men en stor gruppe sakker bagud

Forskellen mellem, hvornår offentligt ansatte og de private trækker sig tilbage, er blevet fordoblet i de seneste ti år og er kommet op på rekordniveau, viser en ny analyse, som brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) har lavet for Berlingske.

I årene 2010 til 2014 var forskellen mellem, hvornår de offentligt ansatte og de private trak sig tilbage, på seks til syv måneder. Det tal steg til mellem otte og ni måneder i årene fra 2015 og til 2018. I 2021 er tallet kommet helt op på ét år og fire måneder.

I 2021 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder kommet op på 66,8 år i det private, mens den kun var op 65,4 år i det offentlige.

Forskellen i tilbagetrækningsalderen mellem det offentlige og private går igen på alle uddannelsesniveauer lige fra faglært og grundskole og op til personer med lang videregående uddannelse.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man, at resultaterne af undersøgelsen er skræmmende.

»Det er helt vildt. Den offentlige sektor må stramme sig an. Når det offentlige skal udfylde hullerne for dem, der går tidligere på pension, er det i det private, at de hamstrer arbejdskraft,« siger Anders Borup Christensen, cheføkonom og analysechef hos DA.

Du kan læse mere om det i Frederik M. Juels artikel.

En populær tendens blandt unge vækker bekymring

Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger mere end hver tiende af de 15-29-årige røgfrie produkter dagligt eller ofte, mens 41 procent i aldersgruppen har prøvet produkterne.

På fem år er andelen af gymnasiedrenge, der tager snuslignende produkter dagligt eller jævnligt, mere end tredoblet – fra 6,6 procent i 2014 til 21,4 procent i 2019 – viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at forældre ikke er klar over, hvor populært produktet er blandt deres børn. Undersøgelsen viser også, at forældre ikke føler, at de har nok viden om nikotinposerne til at tale med deres børn om det.

»Udviklingen i brugen af disse produkter blandt børn og unge bekymrer os rigtig meget,« lyder det fra Maja Bæksgaard Jørgensen, der er sektionsleder i enheden Forebyggelse og Ulighed i Sundhedsstyrelsen.

Det skyldes, at når hjernen er under udvikling, som den er hos børn og unge, betyder påvirkning af dette center, at barnet kan have større sandsynlighed for at blive afhængig af andre rusmidler i fremtiden. Hvis barnet for eksempel prøver at tage kokain til en fest, er der større sandsynlighed for, at han eller hun vil gøre det igen, hvis barnet har taget snus tidligere.

Du kan læse mere om problemstillingen i Julie Dalgas’ artikel.

Svenskere går til valg, mens det kan blive et grimt offer for international storpolitik

Den 11. september går svenskerne til valg, men i stedet for svenske politikeres evindelige diskussioner om velfærd, privatskoler, migration – og selvfølgelig bandekriminalitet – skal svenskerne gøre sig klar til at lytte til en præsident i fjernt land, som vil blande sig mere i valget, end nogen har lyst til – Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Trods den geografiske afstand mellem Sverige og Tyrkiet tyder alt på, at Erdogan ender med at blive manden, der dikterer tempoet, tonen og indholdet i diskussionerne.

Da Sverige ønskede at blive medlem af NATO, var det Erdogan, der modsatte sig det, men så vendte han pludseligt på en tallerken.

Ingen ved, hvad Sverige og Finland lovede Erdogan for at ændre standpunkt og love støtte til landenes NATO-medlemskab.

Spørgsmålet er, hvad statsminister Magdalena Andersson gør, når præsident Erdogan bliver endnu mere kontant i sine krav til Sverige og måske endda afslører løfterne, som Sverige har givet Tyrkiet.

Du kan læse Peter Suppli Bensons analyse af forløbet og de fremtidige konsekvenser her.

Det sker i dag

• Klokken 19 mødes FC Nordsjælland og Lyngby BK i Superligaen.
• Medicinsk cannabis bliver legaliseret i Schweiz.
• Dronning Margrethe eller kronprins Frederik holder offentlig audiens på Christiansborg Slot.
• Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltager i verdens største konference for nedrustning og ikkespredning af atomvåben.