80-året for Danmarks besættelse: »Vi skal bekæmpe corona sammen. Ligesom vi skulle bekæmpe tyskerne sammen«

9. april for 80 år siden markerede indledningen på en lang besættelse, der trækker tråde frem til den tid, vi lever i lige nu. Længslen efter at være borgere i et frit land er den samme i dag som under Besættelsen, siger tidligere ceremonimester og kammerherre Christian Eugen-Olsen.

Formand for Frihedskampens Mindefond, Christian Eugen-Olsen, holder tale, da 80-året for Danmarks besættelse blev markeret i Mindelunden i Hellerup. En gruppe fra Frihedskampens Mindefond lægger kranse for at mindes de faldne. På grund af coronakrisen var markeringen begrænset i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

9. april 1940 tidligt om morgenen angreb Nazi-Tyskland Danmark.

Det var indledningen på en fem år lang besættelse.

9. april 2020 skulle have været markeret i Mindelunden Ryvangen i Hellerup, hvor ofrene fra Anden Verdenskrig mindes. Men på grund af coronakrisen var det kun en lille gruppe fra Frihedskampens Mindefond, der kunne møde op og lægge kranse, da det offentlige arrangement var aflyst.

Men selv om Danmark blev besat for 80 år siden, kan der i dag ses spor af Besættelsen i den måde, vi nu er nødt til at leve på, siger Christian Eugen-Olsen, der er formand for Frihedskampens Mindefond samt forhenværende ceremonimester og kammerherre for Dronningen.

»Vi har en fælles fjende. Den hedder corona. Den skal vi bekæmpe sammen, ligesom vi skulle bekæmpe tyskerne dengang,« siger han.

En af kransene fra Frihedskampens Mindefond. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Særligt samhørigheden og fællesskabet mener Christian Eugen-Olsen, at vi har fundet frem under den nuværende krisetid, der af mange vurderes som den største krise siden Anden Verdenskrig.

Han forklarer, at man under krigen havde alsang, hvor man samledes og »sang tyskerne op i ansigtet«. Det kan vi se gentage sig i dag med fællessang både morgen og aften. Han ser også ligheder i, at danskerne hjælper hinanden mere.

»Vi hjælper hinanden på en helt anden måde end normalt,« siger Christian Eugen-Olsen og tilføjer, at danskerne glæder sig til at leve i et frit land, ligesom man under Besættelsen glædede sig til at være fri igen.

»Man må ikke tage friheden for givet«

Trods den herskende pandemi skal de faldne fra 9. april og de fem lange efterfølgende år ikke glemmes. Det er derfor stadig vigtigt at mindes dem ved Mindelunden, slår Martin Frøland fast.

Han er bestyrelsesmedlem i Frihedskampens Mindefond.

»Der er ikke noget at fejre, men det er markeringen af, at Danmark mistede sin frihed. Man skal mindes de døde og det, de kæmpede for,« understreger han.

På grund af coronakrisen var markeringen af 80-året for Besættelsen begrænset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Under krigen blev stedet, hvor Mindelunden senere blev indviet i 1950 til minde om de danske modstandsfolk, på tragisk vis benyttet af den tyske besættelsesmagt som henrettelses- og begravelsesplads af danske modstandsfolk.

»De afdøde må ikke blive glemt – heller ikke i disse coronatider. Vi tænder et lille håb om normalitet,« tilføjer Martin Frøland.

4. maj skulle der også være afholdt et stort arrangement med deltagelse af Dronningen og statsministeren. Arrangementet skulle have markeret afslutningen på krigen for 75 år siden og samtidig have indviet en ny formidlingsbygning. Men fejringen er udsat på ubestemt tid. Det er en skam, for vi kan stadig i dag lære noget af tiden under besættelsen, mener Martin Frøland.

Martin Frøland, bestyrelsesmedlem i Frihedskampens Mindefond

»Man ved sjældent, hvad man har at miste, før man mister det.«


»Man må ikke tage friheden for givet. Det, uanset om truslen kommer fra en anden statsmagt eller fra en helt uventet og langt mindre, men mindst lige så farlig fjende som coronavirus. Coronakrisen tager vores frihed, som Nazi-Tyskland tog vores frihed i 1940. Vi skal kæmpe sammen for at få friheden tilbage,« siger Martin Frøland.

»Man ved sjældent, hvad man har at miste, før man mister det. Her gælder det vores frihed. Truslen er fra en anden kant, men det er det samme tab af frihed og den samme usikkerhed. Usikkerheden om, hvornår det er slut, kryber ind under huden på dig ligesom under Anden Verdenskrig,« siger Martin Frøland, som håber, at markeringen af 80-året for Besættelsen og 75-året for krigens afslutning vil blive markeret ved en senere lejlighed.

I Mindelunden i Hellerup mindes de faldne fra Anden Verdenskrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.