Vismanden tør sige tingene, som de er

60 år søndag. Torben Tranæs har gang på gang formået at time sine økonomiske analyser, så de giver mest mulig debat.

Torben Tranæs er økonomen, der tør fortælle politikerne det, de ikke bryder sig om at høre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Økonomer bliver ofte beskyldt for et koldt menneskesyn, der opgør liv og skæbner i rækker og kolonner i regneark, men man skal ikke tale længe med forskningsdirektøren i VIVE – Danmarks Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Torben Tranæs, for at forstå, at økonomi handler om en dyb interesse i mennesker.

Han er vokset op i en højskolefamilie og har fortalt, at hans møde med mikroøkonomi og spilteori på universitetet åbenbarede en ny forståelse af mennesker. I flertal, så man kan se mønstre.

Torben Tranæs – 60 år 27. oktober – er ikke bare økonom. Han er vismand, økonomisk vismand. Den umiddelbart arkaisk oppustede stillingsbetegnelse forpligter medlemmerne af Det Økonomiske Råd til at tage hvert regneark og hvert menneske i velfærdsstaten alvorligt, og det forpligter også medlemmerne til at bidrage til den offentlige debat. Det sidste har Torben Tranæs været så god til, at han er det første medlem af Det Økonomiske Råd, som ikke sad i en professorstilling, da han i 2016 modtog den prestigefyldte udnævnelse.

Han udfyldte allerede rollen. I den brede offentlighed blev han for alvor et navn, da han som forskningschef i Rockwool Fonden i 2013 midt i en årelang følelsesladet debat om indvandring tillod sig at se på, hvordan indvandrere lever i forhold til danskere, og konkluderede, at de to grupper ganske enkelt ligner hinanden.

Torben Tranæs skelede ikke til religion, men sammenlignede hverdagsliv med hverdagsliv. Deltagelse i foreningsliv, uddannelse, arbejde, og hvem der smører madpakke. Inden politiske fløje kunne nå at sætte ham i bås, konkluderede han så, at Danmarks nettoudgifter til flygtninge og indvandrere fra ikkevestlige lande også ville være høje i fremtiden.

En sten i skoen

Vismanden formår på én gang at fremprovokere følelsesladet debat og sige tingene, som de er ifølge faglige betragtninger, uden at skele til følelser, og han er ikke bange for at gå direkte op imod politikere. F.eks. da Lars Løkke Rasmussen (V) op til valget i 2015 hævdede, at håndværkerfradraget havde betydet mindre sort arbejde. Torben Tranæs så på tal og usikkerheder og konkluderede, at der ganske rigtigt var mindre sort arbejde efter finanskrisen, men at det højst sandsynligt skyldtes den mest simple forklaring: faldende efterspørgsel.

På samme måde var han straks en sten i skoen på den nyvalgte socialdemokratiske regering. Først påpegede han, at udenlandsk arbejdskraft ville være en god investering for Danmark, og senest har han påpeget, at den universelle velfærdsstat er ved at blive skyllet ud med badevandet som følge af stigende priser på offentlig service.

Det kræver omhu, hvis den slags deltagelse i den offentlige debat ikke skal ende i mudderbad, og journalister, der interviewer Tranæs, har oplevet en mand, som høfligt foreslår omformuleringer, så indlæste følelser og misforståelser ikke forurener hans pointer.

F.eks. ville det ikke overraske denne skribent, hvis Torben Tranæs ville foreslå et andet udtryk end »arkaisk oppustet«, for var væksten i den arkaiske periode i det antikke Grækenland nu også oppustet? Man kunne også bare lade titlen vismand tale for sig selv.