Hvad var der sket, hvis Connie Hedegaard for 30 år siden havde besluttet sig for at blive i Folketinget.
Hvis Poul Schlüters feterede unge håb, der som 30-årig besluttede at skifte posten som de Konservatives politiske ordfører ud med jobbet som journalist på Berlingske Tidende, havde valgt at fortsætte i politik, hvor var hun så endt?
Den slags kontrafaktisk historieskrivning, giver ofte ikke meget mening, men når det gælder Connie Hedegaard, som Venstres Søren Pind i podcast-serien »den smukke borgerlighed« kalder for et »et borgerligt ikon« og en »konservativ heltinde«, er det relevant.
Skiftet var dengang så opsigtsvækkende og så begrædeligt for hendes parti, der i de følgende 10 år havde seks forskellige politiske ledere, at det er sandsynligt, at hun kunne have ændret den politiske historieskrivning,
Enten var hun blevet revet med ned i sumpen, slidt op af de voldsomme konservative intriger og magtkampe, som fulgte i årene efter tamilsagen. Eller også var hun blevet landets første kvindelige statsminister - en dansk Angela Merkel.
Men Connie Hedegaard, der var kommet i Folketinget som 24 årig - den yngste nogensinde - valgte en anden vej. Efter nogle år på Berlingske blev hun chef for Radioavisen og senere vært på Deadline på DR2. Over 500 interviews på direkte TV gjorde hende skarpere og lærte hande at håndtere uforudsete situationer, har hun fortalt i et interview med Alt for Damerne.
Connie Hedegaards store styrke er, at hun insisterer, lytter og samler. »Ansvarlighed for helheden« er for hende den vigtigste borgerlige dyd. Det handler ikke om hurtige dagsordner, symbolpolitik og populære standpunkter, men om at gøre det, der skal til.
Da Mette Frederiksen sidste sommer sad og forhandlede et grundlag for sin kommende regering sammen med venstrefløjen og de Radikale, var det den konservative Connie Hedegaard, de hidkaldte for at finde ud af, om det nu også var realistisk at nå en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030.
Efter bruddet i 1990 tog det 14 år, før Connie Hedegaard vendte tilbage til politik som miljøminister og senere klimaminister Anders Fogh Rasmussens regeringer.
I 2009 stod hun i spidsen for klimatopmødet i København sammen med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Nogle måneder senere blev hun klimakommissær i EU.
I dag står Connie Hedegaard som en af klimakampens stærkeste figurer. Ikke som en Greta Tunberg eller i spidsen for en højtråbende bevægelse, men som den saglige, utålmodige og vedholdende stemme, der går ned i detaljen. Få det nu gjort, få nu den omstilling på plads, grib nu det ansvar.
Connie Hedegaard er til det konkrete. I sidste måned skrev hun en indlæg i Berlingske, der hudflettede de mange omrejsende powerpoint præsentationer af gode grønne viljer, målsætninger og flotte delmål.
Vi skal ud af den fase, »hvor strategien ser superskarp og overbevisende ud på slides, men hvor det ærligt talt står en anelse mere tåget, hvad og hvor meget, der rent faktisk ændres i den virkelige verden,« skrev hun.
Ansvarligheden og vedholdenheden kommer fra opvæksten i Holbæk. Connie Hedegaard er storesøster til to mindre brødre og var patruljefører i KFUK frem til hun var 19 år.
Ved siden af hjalp hun med at passe sine forældres iskiosk, som lå syv kilometer væk. Om sommeren kørte hun derud med sin far klokken otte om morgenen og var der til solen gik ned.
»Vi lærte i en meget tidlig alder, at der er noget, der hedder ansvar og arbejdsfællesskab. Der er nogle ting, der bare skal gøres, hvis der er travlt. 'Du tager isene, jeg tager pølserne' – der var ikke tid til at stå og diskutere,« har hun fortalt.
Og sådan er det også med klimaet. »Du tager bilerne, jeg tager landbruget.« Der er ikke så meget tid til at diskutere.
Connie Hedegaards forældre var konservative, og på universitetet, hvor hun læste litteraturvidenskab blev hun politisk aktiv og senere landsformand for Danmarks Konservative Studerende - det var her 80ernes modbølge, oprøret mod 70ernes marxistiske indoktrinering, havde til huse.
Hun tilhører den generation, der blev formet af Poul Schlüters årti og »ideologi er noget bras«. Og af Murens fald og det, der fulgte efter - en buldrende globalisering, Europas genforening og troen på demokrati og frihed.
Terror, flygtningestrømme og stærke nationalkonservative bevægelser har gjort den borgerlige politiske fløj mere indadvendt og navlebeskuende, mener Connie Hedegaard, der skriver sig ind i den frederiksbergkonservative strømning, som rækker langt ud over hendes parti.
Connie Hedegaard blev aldrig den samlende figur for det borgerlige Danmark, til gengæld kæmper hun en sag, som er meget større - i dag som bestyrelsesformand i tænketanken Concito og den internationale miljøfond KR Foundation - og i Berlingske Media.
