Rusland skal være med i det europæiske melodigrandprix, Eurovision Song Contest (ESC), i Torino, på trods af invasionen af Ukraine. Det skriver BBC.
Det meldte EBU – den europæiske sammenslutning af public service-tv- og radiostationer – ud torsdag, med den begrundels, at sangkonkurrencen er »en apolitisk kulturbegivenhed«. EBU udtalte samtidig, at det »overvåger situationen tæt«.
Men både DR, SVT og NRK er uenige med EBU. Det er Jakob Steen Olsen, der er sceneredaktør på Berlingske og melodigrandprixkender, også.
Det er nemlig en utopi i vore dage at tro, at politik, musik og sport ikke har noget med hinanden at gøre, mener han.
»Denne situation er så ekstrem, at det må have nogle konsekvenser. Personligt mener jeg, det vil være absurd at afholde et stort show med russisk deltagelse. Hvis de deltog, ville de antagelig blive buhet ud,« siger Jakob Steen Olsen.
Det første medlem af EBU, der kritiserede Ruslands medvirken, var svenske SVT.
Det er værd at bemærke, for Sverige har en betydelig stemme i EBU, fordi der i mange år er blevet arrangeret succesrige show i Sverige, der i mange tilfælde også har hjulpet med de store finaleshow.
Ville kræve en boykot
Ud over SVT har også DR meldt ud, at Rusland ikke bør medvirke. Det siger Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef for Dansk Melodi Grand Prix, til Ekstra Bladet. En sådan udmelding er sjælden, skriver Ekstra Bladet.
»Hos DR finder vi det forkert, hvis Rusland skal deltage i Eurovision, som situationen er nu. Det er DRs holdning. Og den kommunikerer vi til EBU. Vi er i løbende dialog med dem,« siger Gustav Lützhøft til avisen.
Jakob Steen Olsen mener dog, at hvis en mening som den, som SVT og DR udtrykker, skal have nogen effekt, skal der følge konsekvenser med ordene.
»Det vil kræve, at DR og SVT og andre utilfredse kanaler siger, at hvis Rusland deltager, så boykotter de – helt ligesom man ser boykot i idrætten,« siger Jakob Steen Olsen.
ESC har i mange år kæmpet for at holde sangkonkurrencen apolitisk. Sidste år blev Belarus (tidl. Hviderusland) udelukket, fordi landets sang var kritisk over for præsident Lukasjenkos politiske modstandere, som afholdt demonstrationer mod Lukasjenko-styret.
Ukraines deltager havde optrådt på Krim-halvøen
Men en anden politisk sang fik alligevel lov til at være med og vandt endda ESC i 2016.
Efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i Ukraine i 2014, vandt Ukraine med sangen »1944«, sunget af Jamala. Sangen handlede om Sovjetunionens deportation af Krim-tatarerne på grund af folkets påståede samarbejde med Nazityskland.
Den ifølge Jakob Steen Olsen ikke særligt gode sang vandt Eurovision, antagelig netop fordi den var antirussisk.
I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at Ukraine har måttet erstatte sin oprindelige deltager ved årets Eurovision, Alina Pasha, fordi det viste sig, at hun havde optrådte på den russiskkontrollerede Krim-halvø i 2015, hvilket var stærkt kontroversielt i Ukraine.
Ole Tøpholm, som i mange år var Eurovision-speaker på DR, mener også, at Rusland bør udelukkes fra ESC. Det siger han til B.T.
Han mener, at Eurovisions svar om, at konkurrencen er apolitisk, blot er et udtryk for automatpilot.
»Jeg har aldrig før argumenteret for, at nogen lande skulle smides ud. Alle lande på trods af stridigheder skal have lov at være med i Eurovision, netop fordi det har til formål at samle, men nu er den røde linje klart overtrådt, og der er ingen undskyldning længere,« siger han til avisen.
Heller ikke norske NRK mener, at Rusland bør deltage i ESC.
»NRK har givet et klart råd til EBU om, at Rusland ikke kan deltage i dette års Eurovision Song Contest som følge af invasionen af Ukraine. Vi har fuld tillid til, at EBU vil træffe den rigtige beslutning,« siger Thor Gjermund Eriksen, der er tv-chef på NRK, til nrk.no.
Ud over de nordiske kritikere mener også den ukrainske tv-station UA: PBC, at Rusland ikke bør medvirke, skriver B.T.
