Lars H.U.G. har glemt det allervigtigste på ny, stort anlagt udgivelse

I et nyt, eksklusivt vinylbokssæt pakker Lars H.U.G. halvdårlige optagelser af helgode sange ind i halvgrim billedkunst.

»Magien viser sig desværre kun i glimt på disse indspilninger. Det er, som om noget er gået tabt på musikkens vej fra scenen til de sorte riller. H.U.G. synger godt, sætlisten sidder lige i øjet, og bandet er glimrende. Problemet er lyden. Det er ikke helt ad helvede til. Det lyder bare ikke særlig godt,« skriver Berlingskes anmelder Michael Charles Gaunt. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det er en ordentlig moppedreng af en udgivelse, Lars H.U.G. har sendt på gaden. Eller rettere: L.A.R.S.T H.U.G., som der står på coveret. Og ja, det er et stort T uden efterfølgende punktum, der har listet sig ind i hans navn. Hvorfor står hen i det uvisse, men man er vel K.U.N.S.T.N.E.R, hvis nogen ellers skulle være i tvivl.

Der har ellers været relativt stille om H.U.G. siden comebacket med 2014-albummet »10 sekunders stilhed«, der kulminerede med en allersidste koncert i Store Vega i september 2016. En næsten tre timer lang seance, hvor Lars H.U.G. og band plukkede generøst af højdepunkter fra hele hans lange karriere.

»Hvad nytter en overflod af halvgrim indpakning, hvis det, der er indeni – og her taler vi altså om en af de største sangskatte i dansk populærmusik – ikke skinner helt så klart, som det kunne?«


Det er optagelserne fra denne koncert, som nu har fået den helt store deluxe-overhaling i form af et eksklusivt vinylbokssæt udgivet på Vegas nystartede pladeselskab, Vega Rec.

28 numre fordelt på tre lp’er presset på landets bedste vinyltrykkeri, Nordsø Records. Ledsaget af en 88-siders »MEGA SONGBOOK« med alle Lars H.U.G.s sangtekster illustreret med hans egen kunst og dertil et kunstsærtryk, der »passer perfekt i en billedramme til vinylcovers«. Samlet vægt: to kg. Pris: 995 kroner.

Som en dokumentation af en historisk aften, hvor H.U.G. spillede sin (indtil videre) sidste koncert nogensinde, giver udgivelsen rigtig god mening. Og så på 20-års jubilæet for det spillested, han selv var den første til at indtage tilbage i 1996.

Jeg oplevede selv flere af koncerterne på turneen, og jeg husker dem som noget ret magisk. H.U.G. var i hopla, og det samme var hans band, der blandt andre talte dansk rocks støjsender numero uno, Peter Peter.

Det var i de bedste stunder decideret gåsehudsfremkaldende at opleve paraden af store danske sange blive vækket til live igen: solokarrierens udødelige højdepunkter som »Elsker dig for evigt«, »Mon de kan reparere dig« og »Natsværmer« side om side med udødelige »Militskvinder« og »Okay Okay Boys« fra de unge år med Kliché.

Vingerne er stækket

Magien viser sig desværre kun i glimt på disse indspilninger. Det er, som om noget er gået tabt på musikkens vej fra scenen til de sorte riller. H.U.G. synger godt, sætlisten sidder lige i øjet, og bandet er glimrende. Problemet er lyden. Det er ikke helt ad helvede til. Det lyder bare ikke særlig godt.

Lyden er lidt tynd i det, der mangler bund, og enkelte steder er der en ubehagelig trængsel i diskanten. Som om der ikke er plads til, at det hele kan folde sig ud. Sangene er flyvefærdige, men vingerne er stækket.

Det ville måske være til at leve med, hvis der var tale om en henkastet digital udgivelse. Men når nu vi har at gøre med en stort anlagt, karriereopsamlende deluxe-udgivelse på lækker vinyl, så skal det altså bare lyde stinkende godt. Det fortjener både H.U.G.s sangskat og lytteren.

Det er optagelserne fra Lars H.U.G.s allersidste koncert i Store Vega i september 2016, der nu udgives som et eksklusivt vinylbokssæt på Vegas nystartede pladeselskab, Vega Rec. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vega Rec.

Hvad er der så gået galt? Mit bud er, at man har valgt at presse for meget lyd ned på for lidt plads. Samtlige seks lp-sider har en spilletid på knap 25 minutter, og når vi kommer op i den længde, så kan det godt begynde at gå ud over lyden. Jo længere spilletid, jo mindre plads bliver der til at skære rillerne, og det kan både gå ud over volumen og særligt frekvenserne i yderområderne.

Kunne man have gjort det anderledes? Ja, det kunne man godt. Man kunne have spredt musikken ud over fire lp’er i stedet. Det havde været en dyrere løsning, men det kunne have givet bedre plads til rillerne.

En anden løsning ville være at reducere antallet af numre. Var det nødvendigt at have hele ni numre med fra »10 sekunders stilhed«? Det er et udmærket comebackalbum, men lad os bare være ærlige: Sangene har slet ikke samme klassikerstatus som resten af sangene på udgivelsen.

Intuitive kruseduller

Oven i det, så er jeg nødt til at adressere det helt åbenlyse: Rigtig meget af Lars H.U.G.s billedkunst er en temmelig sløj omgang. Til gengæld er der meget af den. De udviskede farver på pladeomslaget er en decideret øjenbæ, og det bliver ikke meget bedre, når man fisker de tre gatefold-covers ud eller bladrer i den ledsagende sangbog.

Udtrykket er et virvar af halvbagte ideer, pludselige indskydelser og intuitive kruseduller. Man undrer sig uvægerligt over, hvordan den samme hjerne og kunstneriske sensibilitet samtidig kan være afsender på så formfuldendt og elegant musik.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der også er blevet lagt masser af arbejde i det her bokssæt. Problemet er bare, at energien er lagt det forkerte sted. Hvad nytter en overflod af halvgrim indpakning, hvis det, der er indeni – og her taler vi altså om en af de største sangskatte i dansk populærmusik – ikke skinner helt så klart, som det kunne?

L.A.R.S.T H.U.G., »VEGA KONCERT«, Vega Rec.