John Legend er som skræddersyet til hed sex – men Heartland var slet ikke i stødet til hanky-panky

John Legend er blandt de amerikanske trækplastre på dette års udgave af Heartland Festival. Desværre blev koncerten med manden bag monsterhittet »Ordinary People« aldrig en ekstraordinær en af slagsen. Tværtimod. 

Det musikalske vidunderbarn John Legend gjorde, hvad han kunne på Heartland, men publikum hang i bremsen. Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Da Heartland så dagens lys i 2016, var det kombinationen af talks, gastronomi og musik, festivalen slog sig op på. 

Det er det stadigvæk. Men i dag er der byttet om på rækkefølgen. Nu er det musikken, der skal trække folk til Egeskov Slot.