Hun slog igennem med et af 2021s bedste album. Nu har tømmermændene indfundet sig

Teksterne på Arlo Parks andet album kredser om usikkerhed, udbrændthed og voksenlivets genvordigheder. Når hun er bedst, er hun stadig en af sin generations fremmeste sangskrivere.

Britiske Arlo Parks fik et stort gennembrud med debutalbummet »Collapsed In Sunbeams« i 2021. Pr

I 2021 stod britiske Arlo Parks bag det perfekte soundtrack til coronapandemien. Det skete med den anmelderroste debut, »Collapsed In Sunbeams«, der med sin blanding af blød soveværelses-r&b og indiepop med følelserne uden på tøjet mest af alt føltes som et langt, omsorgsfuldt kram.

Debuten vandt velfortjent en Mercury-pris for bedste album og understregede, at Parks hører til blandt sin generations bedste sangskrivere med en særlig evne til at skabe et intimt rum med lytteren.