I 2021 stod britiske Arlo Parks bag det perfekte soundtrack til coronapandemien. Det skete med den anmelderroste debut, »Collapsed In Sunbeams«, der med sin blanding af blød soveværelses-r&b og indiepop med følelserne uden på tøjet mest af alt føltes som et langt, omsorgsfuldt kram.
Debuten vandt velfortjent en Mercury-pris for bedste album og understregede, at Parks hører til blandt sin generations bedste sangskrivere med en særlig evne til at skabe et intimt rum med lytteren.
Del: