Fem stjerner til Søren Huss: Der er ikke nogen letkøbte løsninger eller simple svar – og gudskelov for det

Søren Huss hylder livets dualitet på »Sort Og Hvid Til Evig Tid«, der understreger hans store talent for at skrive stærke, vedkommende sange om hverdagen, kærligheden og melankolien, der hele tiden lurer i baggrunden.

Visesangere som Povl Dissing og Benny Andersen spøger stadig i kulissen på »Sort Og Hvid Til Evig Tid«, men Søren Huss lyder som en sangskriver, der har fundet ind til sin kunstneriske kerne. Mads Joakim Rimer Rasmussen

Søren Huss kalder selv sit nye album »et mislykket eksperiment«. Efter det sidste album, den melankolske »Midtlivsvisen«, havde den fynske sangskriver egentlig besluttet sig for at skrive et positivt album.

Men sådan skulle det ikke gå. Måske fordi han, som så mange andre kunstnere, er draget af tilværelsens sprækker og mørke.