Fem stjerner til Adele: Et foreløbigt højdepunkt i hendes karriere

AOK
Musik
Anmeldelse

Adele lukker hele verden ind i sit mest smertefulde private rum på overrumplende ambitiøst skilsmisseværk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skal ikke lade sig narre af førstesinglen til Adeles nye album. »Go Easy On Me« udkom for en måneds tid siden og er en helt klassisk klaverballade. Formidabelt sunget og skrevet, men også meget traditionel i sit snit. Nu er hendes længe ventede fjerde album endelig landet, og det viser sig gudhjælpemig at være hendes musikalsk mest eventyrlystne i karrieren.

»30« er traditionen tro tituleret efter den alder, hun havde, da hun begyndte at arbejde med albummet. Og som altid med Adele synger hun åbent fra det sted, hun står i livet. Sidst vi hørte fra hende, var i 2015 med albummet »25«, hvor hun trådte sine første skridt ind i voksenlivet, levede i et stabilt parforhold og var blevet mor i sin karrieres zenit.

Hun har tidligere selv joket med, at hun er allerbedst, når hun er helt ude i tovene og ulykkelig. Og der er noget om snakken. Adele valgte for et par år siden nemlig at blive skilt og leve som alenemor, og det kastede hende efter alt at dømme ud i en kæmpe krise, som hun på fremragende vis synger sig ind og ud af hen over de 12 sange på »30«.

For en popstjerne af hendes rang er det et overrumplende personligt, sjæleudkrængende take på det klassiske skilsmissealbum. Og musikalsk er det i store træk langt mere interessant og kompromisløst end noget andet, vi har hørt fra hende tidligere. Sangene er stadig superiørefaldende, men de lefler på ingen måde for hverken laveste fællesnævner eller konformitet.

Adeles debutalbum »19« udkom i 2008, og siden da har hun hittet med numre som »Rolling in the deep« og »Someone like you« fra albummet »21«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sony Music.

»Stranger By Nature« er en vidunderlig og dragende start på albummet med sin inspiration fra gode gamle Judy Garland. Melodien bevæger sig med en elegance og ynde, der stort set er ikkeeksisterende i nutidens sangskrivning.

Balladen »Go Easy On Me« har allerede gået sin sejrsgang verden over, men det er på »My Little Lover«, at Adele for alvor træder i karakter. Sangen er seks et halvt minuts bidende intens åreladning fra det mest smertelige private rum. Over et tilbagelænet neosoul groove åbner Adele et dirrende intenst rum fuld af melankolske strygere og sugende blåtonede korstemmer.

Hendes stemme er helt i front og synger direkte til sønnen, Angelo, om, hvordan hun føler, at hun har fejlet som mor. Hvordan hun har forvoldt ham smerte. Hvordan hun har været helt ude i tovene efter skilsmissen fra hans far.

Der er sågar realoptagelser af svære snakke mellem mor og søn og til sidst en, hvor hun grædende lægger alle de svære følelser frem. Vi er med helt inde i privaten. Der hvor det gør allermest ondt: »I'm holdin' on (Barely) / Mama's got a lot to learn (It's heavy) / I'm holdin' on (Catch me) / Mama's got a lot to learn (Teach me)«.

Heldigvis balancerer hun melankolien og tungsindet med et par fremragende mere poppede tunes midt på pladen. På »Cry Your Heart Out« synger hun om at græde smerten væk over en fængende produktion, der lyder som Motown møder reggae. Et overraskende vellykket match. Og på »Oh My God« er der dybe stød i hofterne, når Adele endelig begynder at tage de første forsigtige skridt ud på dansegulvet som single.

Undervejs er der flere bemærkelsesværdigt lange og tålmodigt udfoldede numre. Fem af sangene varer over seks minutter, og flere af dem, blandt andet den Elton John-klingende »I Drink Wine« og ikke mindst den håbefulde »Hold On«, kan i den grad bære det helt store udtræk.

Til gengæld er »To Be Loved« pladens helt store misser. Sangen er skrevet med eller dygtige Tobias Jesso Jr. men hans musikalske akkompagnement på klaveret er simpelthen for kedeligt til at holde gryden i kog i de knap syv minutter, sangen varer. Melodien er der hele ikke rigtig, og så ender Adele med - for en sjælden gang skyld - at overkompensere med sin vokal, der føles oppustet og ja, tør man sige det, temmelig hysterisk.

De fleste af sangene er lavet sammen med den faste samarbejdspartner Greg Kurstin. Men Adele arbejder også på flere numre sammen med London-produceren Inflo, der står bag de guddommelige produktioner i det gådefulde projekt Sault. Et yderst spændende og overraskende match, der også lyder som om, at det har påvirket Kurstins produktioner på pladen, der under Adeles helt uovertrufne stemme på elegant vis leger med psykedelisk soul, filmiske strygere og dyb gospel.

Adele har kort sagt aldrig lydt bedre. Og det siger ikke så lidt. »30« er et foreløbigt hovedværk i hendes karriere.

Lyt til albummet her:

Adele. »30«. Sony Music.