Damon Albarn udgiver det smukkeste soundtrack til din novemberblues

AOK
Musik

Blur- og Gorillaz-musikeren er tilbage med sit første soloalbum i syv år. En lavmælt og stemningsfuld sag inspireret af Islands natur.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tillad mig at starte med en lettere banal pointe: Noget musik kræver de helt rette omstændigheder for at folde sit fulde potentiale ud. Tag nu det nye album fra Damon Albarn. Første gang jeg lyttede til det, stod jeg og svedte på løbebåndet i det lokale fitnesscenter. I et overbelyst rum fuld af træningsfreaks i stram lycra.

Lad os bare sige, at det hverken højnede oplevelsen af musikken eller mine evner på løbebåndet. Det var to fuldstændig uforenelige verdener, der mødtes.

Men da jeg trådte ud af centret, ændrede alt sig. Pludselig var omgivelser og musik helt i sync. Udenfor var min hjemby Nexøs gamle industrielle fiskerihavn indhyllet i tung novembertåge og støvregn.

Tidligere Blur-frontmand og mangeårige Gorillaz-bagmand Damon Albarn er aktuel med sit første soloalbum i syv år. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Gråt i gråt. Himlen, lyset, asfalten, industribygningernes brutale betonelementer. Gråt. Lige om hjørnet lå det store tomme havnebassin blottet som et åbent sår – forladt, fattigt, ude af funktion – mens Østersøens bølger kastede små eksplosioner af skumsprøjt ind over havnens endeløse mole af cement og granit.

Damon Albarn har så vidt vides ikke været i Nexø i november måned, da han lavede »The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows«. Men det kunne han lige så godt have været, hvis du spørger mig.

Stemningen er udpræget novembermelankolsk. Filmisk og kuldslået på den smukke måde. Spændt ud mellem vakkelvorn intimitet og efterskælvene af tidens og elementernes rasen.

Foto: Transgressive Records.

Hjemme igen kan jeg læse mig frem til, at musikken oprindelig var tænkt som et orkestralt stykke inspireret af Islands natur, der så siden er blevet udviklet til de 11 sange, som optræder på albummet. Det giver også god mening.

Ligeså gør albummets lavmælt eftertænksomme tone, der tilsyneladende er den tidligere Blur-frontmand og mangeårige Gorillaz-bagmands foretrukne musikalsk gear, når han en sjælden gang imellem føler sig kaldet til at udgive en decideret soloplade.

Spejder efter skønheden

Det er som sagt ikke en plade, der på nogen måde har travlt. Lyden af vand, vejrbidte strygere, tøffende trommemaskiner og tøvende klavertoner giver fornemmelsen af sange, der langsomt kommer til syne som spøgelsesskibe i en tågedis.

Med den velsyngende Albarn som skibets ludende kaptajn, tynget af tab, men ikke helt tabt for håb. Han er stadig på udkig efter skønheden derude.

Og heldigvis finder han den også. Både langt inde i sangenes sørgmodige tågedis, men også når den letter lidt på sange som »Royal Morning Blue«, hvis mere ligefremme groove ikke ville have været helt malplaceret på et Gorillaz-album. Eller på »The Tower of Montevideo«, der via sin rumbalignende rytmeboks for en stund sender os fra det kolde og golde nord til det varme syd.

Musikken på »The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows« var oprindeligt tænkt som et orkestralt stykke inspireret af Islands natur, som siden er blevet udviklet til albummets elleve sange. Fold sammen
Læs mere
Foto: Transgressive Records/PR.

Selvom niveauet er højt, så synes jeg ikke helt, at han rammer helt samme højder som på »Everyday Robots« fra 2014. Hvor den plade var fuld af gode sange med opfindsomme arrangementer, så føles »The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows« mere som at sætte en billedskøn film på.

Æstetikken er virkelig gennemført, og langt hen ad vejen lykkes det Damon Albarn at blande sine kort på en række nye og interessante måder. Men jeg spejder forgæves efter de helt uomgængelige sange. Men som soundtrack til din novemberblues er den helt perfekt.

Lyt til albummet her:

Damon Albarn

»The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows«

Transgressive Records