Dua Lipa viste sig som den perfekte pop-avatar på Orange

Den rendyrkede popmusik fylder som aldrig før på Roskilde. Og skal det være pop, så lad det være Dua Lipa.

Dua Lipa Hun oser af sex, men ikke på en vulgær måde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Helle Arensbak
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Rihanna spillede i 2013, var der ramaskrig over, at poppen var kommet til Roskilde. Fy for den lede, og det var da i hvert fald ikke noget, der hørte til på højhellige Orange – rockmusikkens højborg. Spol frem til 2022, og popmusikken er efterhånden mere reglen end undtagelsen på landets største festivalscene.

Den slags genresnobberi er heldigvis fortid, og lad os bare være ærlige: Hvis man skal samle folk foran Orange, er man nødt til at have nogle store hits at samles om.

Og dem har Dua Lipa i dén grad. Senest den britisk-albanske sangerinde spillede på Orange, i 2018, var hun en stjerne i svøb. I dag er hun en af de største overhovedet. Hendes andet album, »Future Nostalgia«, er lyden af alle de fester, vi kun kunne drømme om at være med til under corona. Albummet gik netop sin sejrsgang verden over, mens hele verden var væltet.

Sent torsdag aften kunne vi så endelig mødes foran Orange og feste med Dua Lipa. Hovedpersonen selv viste sig som den perfekte pop-avatar. På scenen både ligner og bevæger hun sig som en klassisk supermodel. Den måde, hun kaster med håret, støder med hofterne, hendes mimik, når hun synger. Hun oser af sex, men ikke på en vulgær måde. Der er stil over det, og det er svært ikke at blive forblændet af hendes lys.

»One kiss is all it takes / fallin’ in love with me,« synger hun selv et sted. Og det er jo lige præcis det, de allerstørste popstjerner kan. Forblænde og forføre. Skabe et ophøjet ekstatisk rum, som vi kan blive opløst i.

Toptunet show til Roskilde

Helt så vildt gik det ikke for sig torsdag aften, men der var alligevel ikke en finger at sætte på det toptunede show, hun leverede. Et show, der på mange måder var alt det, Post Malones solooptræden ikke var onsdag aften: Masser af staffage, dansere og bevægelse på scenen. Musik spillet og sunget af rigtige mennesker. Timet og tilrettelagt for maksimal effekt.

Dua Lipas musik er et energisk og drønende effektivt miks af syntetisk 80er-pop, 90er-house, funky disco og dance pop. Alt det, der tager kegler på ethvert dansegulv. Også selvom det ligger på en nedtrampet græsmark uden for en mellemstor dansk provinsby. »Keep on dancing like you ain’t got a choice,« lød det. Og Roskilde adlød hendes befaling.

Men al den effektivitet og al det kompetente blændværk har også en bagside. Man fik aldrig rigtig en fornemmelse af, hvem hun er, eller hvad der er på spil for hende. Der var hele tiden en professionel facade. På den måde er hun en dygtig, men ikke videre interessant popkunstner. Torsdag aften var det heldigvis alt, hvad Roskilde havde brug for.

Dua Lipa
Orange Scene, Roskilde Festival, torsdag