Mette Frederiksen redder livet i første runde, men er hårdt såret

Der hviler et hårdt pres på De Radikale, som skal udmåle de politiske konsekvenser af en af historiens største politiske skandalesager. Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) de næste dage håndterer minksagen forkert og uden passende ydmyghed, vil den belaste hende så hårdt, at hun får svært ved at komme tilbage.

Minkrapporten er faldet som en bombe, og den rammer statsminister  Mette Frederiksen (S) på flere niveauer. Søren Bidstrup

Den rapport, det ramte Folketinget og offentligheden torsdag, var en bombe.

Den voldsomme kritik, som statsminister Mette Frederiksen (S) behændigt havde forudsagt, viste sig at være så voldsom, at den ikke bare belaster hende selv, regeringen og flere ministre. Den sender rystelser gennem selve det politiske system og hele fundamentet under det danske embedsapparat. Og den sætter et stort spørgsmålstegn ved den måde, statsministeren i tre år har ledet landet.