Anne Linnet, Händels Messias og julejazz: Det er nu, du skal købe billet til julekoncerten

Caroline Henderson håber, at hun med sin karriere kan være et forbillede for andre. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix creditDefaultValue

Er du på jagt efter julestemning? Her er seks koncerter, der med garanti vil varme julehjertet. 

Juletid er lig med hyggelige oplevelser med eller uden familien.

Og uanset om du er til højstemt kammermusik, firserpop eller flødeagtig r&b, så er der julekoncerter for enhver smag i slutningen af november og hele december.

1Anne Linnet

Få ting beroliger nervesystemet mere end Anne Linnets »Lille Messias« med tekst af Johannes Møllehave fra 1989.

Hvert år spiller Linnet en lang række koncerter i landets kirker, hvor hun både synger sange fra sit imponerende bagkatalog, sange fra julealbummet »Linnets jul« fra 2010 og klassiske julesange og salmer som »Stjerne over Betlehem«.

Anne Linnet optræder sammen med pianisten Jesper Bo Hansen, guitaristen Kasper Falkenberg og Julie Lindell på kor.

Der plejer at være rift om billetterne, så du skal ikke vente for længe.

2Händels Messias med Camerata kor og orkester

Der er dem, der mener, at det ikke er rigtig jul, før man har hørt Händels »Messias« opført af et af landets kammerkor.

Også selvom værket faktisk ikke handler om selve julen, men om glæden over Messias - Guds søns - komme. For mange er det dog en fast tradition at høre det smukke værk opført i en af landets kirker.

Kammerkoret Camerata har eksisteret siden 1965 og synger hvert år julen ind tre aftener i træk i Holmens Kirke. Sofia Söderberg er dirigent, og der er risiko for våde øjne i den smukke, gamle kirke.

3Caroline Henderson

De sidste 14 år har det været en fast tradition for mange danskere at høre Caroline Henderson i landets kirker med egne sange samt fortolkninger af danske og skandinaviske julesange.

Forvent højstemt elegance og gåsehudsgaranti, når den danske jazzdiva gæster landets kirker bakket op af pianisten Nikolaj Hess og guitaristen Gustaf Ljunggren.

Hun plejer at synge klassikeren »Vil du være min i nat« fra TV 2-julekalenderen »Juletestamentet«, som Nikolaj Cederholm instruerede i 1995.

Hendes julekoncerter er meget populære, så du skal købe billet snart.

4Fyr og Flamme

Den danske popduo Fyr og Flamme fik et gennembrud i 2020 med hittet »Menneskeforbruger«, og året efter vandt de Dansk Melodi Grand Prix med 80er-pastichen »Øve os på hinanden«.

Sidste år udsendte duoen julesangen »Her hos mig« med bjældeklang og stemningsfulde synthesizere, og i november i år deres andet julenummer, »Julekys«.

I år giver de to julekoncerter i Store Vega – den første som en eftermiddagskoncert (en såkaldt matiné) og så en almindelig koncert samme aften.

5Burhan G & Danmarks Underholdningsorkester

Ingen jul uden Burhan Gs »Tinka«. I hvert fald hvis du har mindre børn.
barn af jul« med helt nye julesange, højtidssange og desuden fortolkninger af danske julekalendersange i bedste Bing Crosby-croonerstil.

Det sidste par år har den danske r&b-sanger hvert år optrådt med julekoncerter i hele landet med Danmarks Underholdningsorkester.

Turneen starter den 30. november og kommer forbi 13 danske byer over hele landet.

Andre læser også