Alle vil have Händel for tiden – måske fordi vi er blevet velhavende nok

Georg Friedrich Händel er de seneste år blevet mere populær end mange filmkomponister. Stadig flere vil høre tyskeren bag »Messias« og læse om hans liv. Og en af grundene kunne handle om forbindelsen mellem velstand og god smag.

Philip Merciers berømte portræt af Händel stammer fra omkring 1730 og viser i så fald en 45-årig komponist på toppen af sin karriere. Fold sammen
Læs mere

Hvorfor lige nu? Hvorfor vil alle høre og læse om Georg Friedrich Händel for tiden?

En rundspørge placerede for nylig den tyske komponist på topti over verdens mest kendte musiknavne:

Manden bag dejlige »Messias« fra 1741 kom helt officielt ind foran selveste John Williams og kunne dermed give stjernen bag musikken til »Star Wars« og »Harry Potter« barokt baghjul.

Verdens eneste indspilning af Händels samlede værker – en boks med hele 65 album og lige godt 70 timers musik! – fandt vej til hylderne for bare fem år siden og endte som en bestseller.

Komponisten er også blevet emne for en efterhånden helt uoverskuelig mængde bøger med dirigenten Jane Glovers herlige »Handel in London: The Making of a Genius« fra 2018 som den internationalt mest omtalte.

Og danske Karl Aage Rasmussen udgav for et par uger siden biografien »Talende toner – Georg Friedrich Händels livsfuga« med nye vinkler på det stadig så gådefulde geni og med spændende udlægninger af eksempelvis hans spiseforstyrrelser og fysiske sammenbrud.

Karl Aage Rasmussen er oprindeligt komponist og professor ved Det Jyske Musikkonservatorieum, men har de seneste år mest gjort sig i bøger om andre komponister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Palle Hedemann/Scanpix.

Men hvorfor? Hvad gør præcis Händel så vedkommende i øjeblikket?

Selve hans tilværelse har altid været eventyrlig som få. Vidunderbarnet fra østtyske Halle læser jura efter familiens ønske og øver på tangenter i sin fritid. Talentet erobrer snart efter Hamburgs musikliv som lovende kapelmester og fra 1705 som komponist af operaer.

Han bevæger sig de næste år mellem berømte operafolk i Italien og skal aldrig glemme landets sprog og musikalske stil igen. Og han skyder for alvor papegøjen i 1710 med sin udnævnelse til kapelmester hos kurfyrsten af Hannover – hvor enkemoderen i øvrigt kalder den da 25 år gamle komponist »en ret køn mand«. For hans arbejdsgiver har kurs mod en stor post længere vestpå: Kurfyrsten er identisk med den kommende kong George af Storbritannien.

En tysker i London

Så tronfølgerens kapelmester skal resten af sine dage slå sine folder som verdensmand i London på et gebrokkent engelsk med talløse anekdoter til følge.

Han får undervejs et halvt hundrede operaer på italiensk fra hånden. Nogle af verdens højest betalte sopraner og endnu dyrere kastratsangere optræder i hans værker.

Briternes kongelige opera ligger på Covent Garden i London og havde Händel som tidlige stjerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Glyn KIRK/AFP/Ritzau Scanpix.

Briternes bedre borgerskab strømmer til tyskerens italienske opsætninger og følger ham tæt i dagbladenes sladderspalter. Hans økonomi virker endda solid, også fordi han får solgt sine slaveaktier i 1719 – få måneder før South Sea Companys katastrofale kollaps.

Verdensmandens adresse efter 1724 hedder Brook Street nr. 25 og fremstår i dag som et meget seværdigt museum med spændende effekter fra hans liv.

Men han har det ikke for godt. Konkurrencen fra selskaber med knap så store ambitioner bliver hård og sender hans eget mod konkurs. Og med hans smag for billige portvine og parykker med masser af blyhvidt fortsætter den livsfarlige spiral nedad.

Händel rejser sig ikke sjældent fra middagsselskaber og går afsides – simpelt hen fordi han så kan proppe sig med endnu mere mad og drikke.

Briternes største musiknavn bliver sidst i 1730erne offer for enten stress eller en helt regulær hjerneblødning.

»Den geniale Mr. Handel er upasselig, formentlig med en paralytisk lidelse«, skriver London Evening Post. »Han kan for nærværende ikke anvende sin højre hånd.«

Händel-Haus i Halle kunne for fem år siden udvide samlingen med et portræt af bybarnet – om end modellens identitet stadig ikke er fastslået med sikkerhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hendrik Schmidt/AFP/DPA/Ritzau Scanpix.

Vi kender ikke den præcise diagnose. Nogle uger på kur hjemme på tysk jord klarer i hvert fald ærterne. Geniet vender stærkt tilbage og flytter krigen om operaelskernes gunst over på sin egen banehalvdel:

Händel mærker sin gamle interesse for oratoriet blusse op og forandrer britisk musik for evigt med hele fire håndfulde værker i genren. Det engelske oratorium er en slags opera med kor, solister og orkester og kan faktisk også sættes op som opera – men kræver ikke nogen scene.

Komponisten kan kort sagt give briterne alle sine vidunderlige melodier uden bekymringer om de ufattelige udgifter til kulisser og resten af udtrækket.

Melodierne regnede ned

Og godsejeren Charles Jennens med det nyligt indrettede landsted i Leicestershire sender en dag nogle tekster til ham og skal snart se selveste »Messias« tage form:

Georg Friedrich Händel arbejder intenst på oratoriet fra 22. august til 14. september 1741 og kan undervejs mærke »himlen åbne sig« og »melodierne regne ned« over huset. Han har så samtidig haft fingrene nede i gamle værker og herunder sat ny tekst på duetten No, di voi non vuo' fidarmi fra juli samme år med den vidunderlige »For unto us a child is born« som resultat.

»Messias« af Händel spilles over hele verden og stort set året rundt – som her af symfoniorkestret i DR Congo for nogle år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Junior D. Kannah/AFP/Ritzau Scanpix.

En senere musikhistoriker ved navn Charles Burney er 15 år på det tidspunkt og ser Händel sidde med »sin pibe over en kop kaffe i Exchange Coffee-House« på vej til uropførelsen i Dublin af mesterværket.

»Messias« står faktisk som et af de vigtigste værker i musikkens historie. For briterne skråler med på »halleluja!« stort set fra dag ét og har gjort det lige siden. Hvor barokkens musik som helhed forbliver ret ukendt i brede kredse helt frem til midten af 1800-tallet, ender »Messias« som en af de meget få undtagelser – og derfor som en bro mellem dengang og nu.

Georg Friedrich Händel har med andre ord aldrig været helt ude af loopet. Så hvorfor er tyskerens stjerne blevet endnu højere inden for de seneste år?

Europæeren

Et af svarene handler muligvis om hans engelske side med »Messias« i spidsen. Krigene i det 20. århundrede har gjort mange mennesker en smule loren ved tysk kultur. At vi kan høre »Messias« med alle de tyske og italienske kvaliteter på engelsk, gør det hele mere spiseligt.

Den mest engelske af al musik er ganske enkelt skabt af en tysker med italiensk smag og gør komponisten til kerneeuropæeren over alle.

Händels hus i Brook Street nr. 25 er blevet til et vellykket museum og ligger som nabo til rockstjernen Jimi Hendrix' gamle bolig. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Holt/Ritzau Scanpix.

Et lidt mere langhåret svar handler om hans indflydelse på historien: Händel har påvirket vores ører og drejet vores smag over mod sin egen stil. Utroligt megen musik i moderne kultur har været inspireret af præcis hans stil og givet os en særlig varme for præcis den.

Musik lige fra The Beatles’ hits til TV-serier som »Blackadder« og »Gensyn med Brideshead« trækker på hans skyhøje trompeter over kultiverede strygere. Når vi hører fyrværkerimusikken eller den berømte kroningshymne i form af »Zadok the Priest«, hører vi selve lyden af velstående samfundsstøtter i galop over de endeløse besiddelser.

Og den helt trivielle forklaring handler vel om vores lykke ved opfyldelsen af store forventninger: Folk for bare et par generationer siden kendte »Messias« plus måske »Water Music« og »Largo« og ikke ret meget andet. Men musikforskere har de seneste årtier gravet hele snese af operaer og oratorier frem fra gemmer over hele verden.

Rigtigt gættet: Geniets »nye« stykker viser sig hver gang lige så skønne som de gamle. Hvor musik af eksempelvis den samtidige Vivaldi meget ofte ender i kategorien »derfor hører man aldrig«, viser et nyt nummer af Händel sig altid lige så godt.

De underskønne arier i operaen »Rinaldo« fra 1711 og især de helt enkle virkninger i »Dronningen af Sabas ankomst« fra 1748 virker til syvende og sidst tidløse og dermed udødelige.

»Julius Cæsar« er blevet en af Händels mest populære værker og ses her i en nylig opsætning på Komische Oper i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lukas Schulze/EPA/Ritzau Scanpix.

Komponisten selv bliver blind i begyndelsen af 1750erne, formentlig på grund af en operation med »øjenlægen« John Taylors instrumenter – og i øvrigt kun få somre efter samme svindlers ødelæggelse af Johann Sebastian Bachs syn.

Georg Friedrich Händel skriver testamente allerede ni år før sin død i 1759 og skænker pæne beløb til trofaste venner og tjenestefolk. Han donerer også 300 pund sterling til grandnevøen Christian Gottlieb Händel i København og flytter efter Christians tidlige død de mange penge over til slægtningens søster.

Og han betænker især de forældreløse børn på Foundling Hospital i London med partituret til »my oratorio called the Messiah« – hvilket jo kun gør hele historien endnu mere juleagtig.

Händel synes at være mere i vælten end nogensinde. Og en grund er måske mere afgørende end alle andre tilsammen:

At selv de mere ydmyge af os i virkeligheden lever som konger og baroner og måske derfor har opdaget Händel med hans aristokratiske blanding af følelser og ædel marmor.

Händels samlede værker er udgivet på 65 CDer under navnet »Handel Edition« af selskabet Brilliant Classics.

»The Lives of George Frideric Handel« fra 2015 af David Hunter er en monumental biografi – om end ikke faktuelt fejlfri.

»Handel in London: The Making of a Genius« fra 2018 af Jane Glover er en spændende fortælling med fokus på forholdene i den britiske hovedstad.

»Talende toner – Georg Friedrich Händels livsfuga« fra 2020 på forlaget Gyldendal er en af Karl Aages Rasmussens mest ambitiøse bøger til dato og rig på både biografiske detaljer og personlige indsigter i musikken.