Det var unægteligt Danmarks indsats i Afghanistan, der løb med opmærksomheden, da Danmarks udsendte skulle hædres.
For trods taler, trompeter og fine fanfare var det de grådkvalte pårørende med blomster mellem hænderne, der for alvor viste, hvad Danmarks militære indsats har kostet.
Og det var her, forsvarsminister Trine Bramsens (S) udtalelser ved Kastellet i København blev interessante.
For hvad fik vi i sidste ende ud af, at Danmark nu har sagt farvel til Afghanistan efter 20 års krig med et Taleban, der endnu engang sidder på magten i et land, 44 danske soldater aldrig kom hjem fra?
Under blå himmel fandt den årlige kranselægning sted ved monumentet over Danmarks internationale indsats siden 1948. Og der skulle ikke herske nogen tvivl om, at sikkerheden var i top, da både bevæbnede soldater og betjente var til stede.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var mødt op. Det samme var en række fremtrædende politikere, blandt andet fra den socialdemokratiske regering, såsom statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Derudover var der repræsentanter for Forsvarets, Politiets og Beredskabsstyrelsens ledelser, men også veteraner, pårørende og efterladte.
Det var dem, Trine Bramsen holdt tale for.
Noget, der er større end dem
»I dag ærer vi vores udsendte for deres uselviske og dedikerede engagement, og vi mindes de, der faldt i kamp,« sagde Trine Bramsen og kiggede op fra sit talepapir.
»Det er jeres søn eller datter, far, søskende, jeres nære. Dem, I savner hver eneste dag. Dem, der har efterladt et dybt hul af sorg og forandret jeres liv for altid. De, der faldt, vil vi aldrig glemme. De fortjener vores største respekt,« sagde hun.
Udover de 44 danske soldater, der mistede livet i Afghanistan, kom mange også hjem med fysiske eller psykiske skader. Og Trine Bramsen brugte anledningen til at forsøge at nuancere, hvad det betød at være i krig.
»At være udsendt for Danmark indeholder mange lag. Men det, der er fælles for alle vores udsendte er, at de stiller op for noget, der er større end dem selv,« sagde hun.
Og da begivenhedens talere blev tavse, fandt et rørende øjeblik sted, da pårørende gik mod monumentets minderum.
Det er et rum omkranset af syv kanter og en åbning. Her står navnene på de døde soldater, hvor de var udsendt og hvor få år, der var mellem deres fødsel og død.
De pårørende gik i en lang kø, mens den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede. Flere af dem gik med armen om deres nærmeste, nogle havde tårer i øjnene og nogle blomster i hænderne. Følelserne tog over, og en ung kvinde måtte stoppe op i gråd.
Det, vi efterlod
I Afghanistan kæmper enkelte hårdt trængte militser fortsat mod Taleban, men den islamistiske bevægelse har kontrol med størstedelen af landet, herunder hovedstaden Kabul.
Flere afghanere frygter for fremtiden i landet, og Taleban har allerede indført kønsopdeling på universiteterne. Og da en gruppe kvinder demonstrerede lørdag for kvinders rettigheder i Kabul, blev de ifølge CNN mødt med tåregas og vold.
Samtidig har Trine Bramsen ad flere omgange fået massiv kritik blandt andet fra veteraner, der mener, hun har svigtet, men også for den kaotiske evakuering fra Kabul og for håndteringen af de afghanske tolke, der samarbejdede med danske styrker.
Krigen i Afghanistan blev også pressens foretrukne interesse, da Trine Bramsen i få minutter svarede på spørgsmål.
»Hvis vi først stopper med at kæmpe for de værdier, vi tror på, har vi først tabt. Alle, vi sender ud i verden, de gør det, fordi de tror på de værdier,« sagde Trine Bramsen.
»Det gør en forskel, at vi har været til stede sammen med vores allierede. Piger er kommet i skole, den uddannelse kan man aldrig tage fra dem igen. Danske soldater har afværget angreb på børnehospitaler. Selvfølgelig har det gjort en forskel. Men jeg anerkender også, at der er ganske mange følelser på spil,« sagde hun og mente, at »man skal passe på med at definere, hvad den enkelte udsendelse er værd.«
Trine Bramsen, hvilke værdier vil der så være i Afghanistan fremadrettet?
»De værdier, vi står for i Danmark, det er jo demokrati og frihed. Når vi taler om Afghanistan er det retten til at gå i skole for små piger og retten til at leve et liv. Det er det, som driver Forsvaret. Hvis vi først begynder at tage de værdier for givet, hvis vi ikke tør stille op for vores værdier, så har vi givet op,« sagde forsvarsminister Trine Bramsen.
Om ministeren mener, det er værdier, der vil forblive i Afghanistan efter 20 års militær indsats, blev det ikke muligt at få et svar på.
Men da forsamlingen tog videre til gudstjeneste i Holmens Kirke og senere endte på Christiansborg Slotsplads, svarede statsminister Mette Frederiksen måske på spørgsmålet.
Om Afghanistan og Talebans magtovertagelse sagde hun:
»En katastrofe for Afghanistan, for afghanerne, for piger og for kvinder. For os alle.«
