De sidste amerikanske soldater er lettet i fly fra Afghanistan, og efter 20 års pause sidder Taleban igen ved magten i landet.
Læs mere om den militante bevægelse her
Taleban opstår i afghanske flygtningelejre i Pakistan. Militsen rykker ind på den politiske scene, efter at muslimske oprørere i 1992 overtager magten i Afghanistan, da den russiskstøttede regering kollapser.
I 1996 tager Taleban kontrollen med Kabul efter fire års borgerkrig og udråber sig som den lovmæssige regering i Afghanistan.
Under den amerikanskledede invasion i 2001 bliver Taleban afsat fra magten. USA angriber Afghanistan, fordi Taleban-styret huser al-Qaedas leder, Osama bin Laden. Efter to måneder er den militante bevægelse tvunget på flugt.
Indtil da kontrollerer bevægelsen store dele af landet, hvor koranens ord bliver brugt til religiøs undertrykkelse af befolkningen – det går særligt ud over piger og kvinder.
I 2004 vælger Afghanistan Hamid Karzai som præsident. Taleban indleder sit væbnede oprør.
I 2009 bliver Karzai genvalgt, mens Taleban optrapper konflikten. USA fordobler samtidig antallet af soldater til 68.000 og siden til 100.000.
I 2011 dræber amerikanske specialstyrker Osama bin Laden under en aktion i Pakistan. USA oplyser, at 33.000 soldater vil blive sendt hjem.
I 2014 bliver Ashraf Ghani ny afghansk præsident. Nato afslutter 13 års kampmission, men lader et antal soldater, der skal træne den afghanske hær, blive i landet. Taleban optrapper, og Islamisk Stat (IS) dukker op i Afghanistan.
I 2019 bliver det vurderet, at Taleban er aktiv i 70 procent af Afghanistan.
I 2020 indgår USA og Taleban en aftale om en amerikansk tilbagetrækning til gengæld for fredsforhandlinger og sikkerhedsgarantier.
Da USA og Nato begynder tilbagetrækningen af soldater i maj 2021, indleder Taleban en offensiv, og den 15. august indtager bevægelsen Kabul og erklærer sejr over de afghanske regeringsstyrker
Kilder: AFP og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
/ritzau/
