Den 1,4 kilometer lange tunnel, der skal forbinde Nordhavn og Østerbro, forsinkes med over et år. 

Anlægsprojektet koster tre milliarder kroner og er igangsat i et samarbejde mellem Vejdirektoratet og Københavns Kommune. 

Tunnelen skulle efter planen stå færdig i 2027, og efter forventningen vil den benyttes af 8.000 bilister dagligt. 

Men på grund af vandproblemer er projektet forsinket med op til 13 måneder. 

Det skriver KøbenhavnLIV på baggrund af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet og et notat til Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

Problemets kerne er, at entreprenøren på anlægsprojektet har oplevet udfordringer med at få sænket grundvandet og derfor ikke kan komme videre med projektet. 

I førnævnte pressemeddelelse oplyser Vejdirektoratet, at tunnelen først vil åbne for trafik i foråret 2028.

Skal styrke Nordhavn 

Vejdirektoratet begyndte arbejdet tilbage i 2020. Grunden til, at projektet blev igangsat, var, at man ville styrke udviklingen i Nordhavn, som forventes at huse i omegnen af 40.000 mennesker i en ikke særlig fjern fremtid.

Tunnelen skal ligge under Svanemøllebugten fra Nordhavnsvej på østsiden af Strandvænget til Kattegatsvejs forlængelse af Nordhavn. 

Det forventes, at undervandsvejen får fire vejspor. 

Den nye tunnel bliver bygget, så den senere hen, kan forlænges med Østlig Ringvej, der er på tegnebrættet i forbindelse med byggeriet af Lynetteholm, og som skal aflaste trængsel samt trafik i hele København. 

En af konsekvenserne ved byggeriet er, at cirka halvdelen af Svanemøllehavnen lukkes, mens anlægsprojektet er i gang. 

Det betyder, at halvdelen af de cirka 1.200 lystbåde, der ligger i havnen, må finde en alternativ havn, mens byggeriet står på. 

Det vigtigste om hovedstaden direkte i din indbakke

Hver fredag samler nyhedsbrevet »Metropol« de vigtigste historier om København og hovedstadsområdet – og en skarp anbefaling til din weekend.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske ugentligt opdaterer mig på de vigtigste nyheder om hovedstadsområdet. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.