De har en direkte kontakt til politiet, og de kommer og tager billeder af dig, hvis du forstyrrer den offentlige orden i byen.

De kan potentielt også tage hunde med på deres færden.

Sådan en type medarbejder kan snart dukke op i det københavnske byrum.

Folketinget har givet kommunerne grønt lys til at indsætte tryghedsvagter, og De Konservative på Københavns Rådhus vil nu finde penge til formålet i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Lykkedes det, kan tryghedsvagterne potentielt være ude på de københavnske gader og stræder 1. januar 2024. Det fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Ifølge borgmesteren er det i så fald vigtigt, at tryghedsvagterne får mulighed for at »gribe ind og løse byens reelle problemer.«

»De skal kunne tage sig af støj, hvis nogle spiller for høj musik. De skal også kunne håndtere sager, hvis restaurationer overtræder reglerne for udeservering.«

Men hvordan skal de tage hånd om problemerne i nattelivet? Lad os se på, hvad tryghedsvagterne har fået beføjelse til af Folketinget:

  • De kan bede personer, der forstyrrer den offentlige orden på steder »med almindelig adgang«, om at stoppe den forstyrrende adfærd. Sker det ikke, kan de tilkalde politiet.

  • De kan fotografere og optage personer, der befinder sig på steder »med almindelig adgang«, for at dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller andre strafbare forhold.

  • Foto- og videomaterialet kan gives til politiet, hvis politiet vurderer, at det kan have betydning for deres efterforskning.

  • De kan anvende hunde, hvis politiet giver særlig tilladelse.

  • Ifølge Københavns Kommune skal tryghedsvagterne desuden have en »direkte adgang« til politiet.

  • De skal have uniform på, de skal kunne legitimere sig, og de skal have en egentlig vagtuddannelse for at påtage sig opgaven.

Allerede i 2020 talte flere partier på Københavns Rådhus varmt om ideen om at få et kommunalt vagtkorps. Korpset kunne blandt andet bruges i forbindelse med den larm og støj, der i nogen grad forekommer på Islands Brygge om sommeren.

Initiativet var også en del af politiaftalen i 2020, men det strandede på grund af politisk uenighed. Men nu har Folketinget vedtaget et lovforslag, der giver kommunerne mulighed for at bruge tryghedsvagter.

En løftet pegefinger

Jakob Næsager (K) forklarer, at tryghedsvagterne for eksempel kan sættes ind på steder, hvor der har været utryghed igennem en længere periode. Det kan være på steder, hvor der sælges stoffer.

De kan også sættes ind på steder som Islands Brygge eller i Nordhavn, hvor badende gæster ifølge borgmesteren har larmet »relativt sent ude på aftenen«, og bede dem om at være stille.

Hvad kan de gøre, hvis en gruppe spiller for høj musik på Islands Brygge sent på aftenen?

»Vagterne kan give en advarsel, og efter flere advarsler skal vagterne kunne konfiskere apparatet. Det vil typisk være en Soundboks. Det vil være en opgave for politiet, hvis personen modsætter sig, at vagterne konfiskerer Soundboksen,« siger Jakob Næsager.

Det står ikke eksplicit nævnt i lovteksten, at tryghedsvagterne har ret til at konfiskere genstande.

Hvad kan de gøre, hvis en person for eksempel larmer og skaber sig foran en bar i nattetimerne?

»Så er det en overtrædelse af politivedtægten, og så har de en hotline til politiet, hvilket betyder, at de kan give en kvalificeret anmeldelse.«

Men ender vagterne ikke med at blive lidt tandløse, hvis de ikke selv kan skride ind over for problemerne?

»Der vil være en lang række kommunale funktioner, de kan løse. Men Folketinget har desværre ikke villet give tryghedsvagterne beføjelse til at udskrive bøder. Så de kan ikke håndhæve politivedtægten eller straffeloven.«