Se listen: Her ligger flest patienter på overfyldte afdelinger

Hver syvende patient lå i 2021 på en overfyldt afdeling i sundhedsvæsenet. Der er store regionale forskelle, viser DRs kortlægning. Se listen her.

Kortlægningen viser, at der er store regionale forskelle på, hvor stort et problem overbelægning er. Linda Kastrup/Arkivfoto

En ud af syv.

Så mange lå sidste år på en afdeling i sundhedsvæsenet, hvor der manglede hospitalssenge eller personale.

Det viser en kortlægning, som DR har foretaget.

»Det er alvorlige tal. Vi ved, at det er farligt for patienter at ligge på overbelagte afdelinger. Derfor er det en alvorlig situation, som der skal gøres noget ved,« siger Morten Freil, direktør i interesseorganisationen Danske Patienter, til DR.

Kortlægningen viser, at der er store regionale forskelle på, hvor stort problemet er. På Aalborg Universitetshospital i Nordjylland lå 42,5 procent af patienterne således på overfyldte afdelinger.

I den anden ende af skalaen er Rigshospitalet, hvor 1,3 procent af patienterne delte afdeling med for mange medpatienter.

Det nationale gennemsnit er 13,6 procent.

Se den regionale fordeling over, hvor mange procent af patienterne, der var indlagt på overfyldte afdelinger, nedenfor.

Region Nordjylland

  • Aalborg Universitetshospital: 42,5 procent

  • Regionshospital Nordjylland: 31,6 procent

  • Psykiatrien Nordjylland: 0 procent

Region Midtjylland

  • Hospitalsenhed Midt: 19,7 procent

  • Hospitalsenhed Vest: 21,4 procent

  • Psykiatrien Region Midtjylland: 24,7 procent

  • Regionshospitalet Horsens: 26,2 procent

  • Regionshospitalet Randers: 23,8 procent

  • Aarhus Universitetshospital: 12,6 procent

Region Syddanmark

  • Kolding Sygehus: 2,8 procent

  • Odense Universitetshospital: 11,5 procent

  • Psykiatrien Region Syddanmark: 4,2 procent

  • Sydvestjysk Sygehus: 12,9 procent

  • Sygehus Sønderjylland: 13,1 procent

  • Vejle Sygehus: 1 procent

Region Hovedstaden

  • Amager og Hvidovre Hospital: 6,9 procent

  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler: 5,3 procent

  • Bornholms Hospital: 6,5 procent

  • Herlev og Gentofte Hospital: 15,5 procent

  • Hospitalerne i Nordsjælland: 2 procent

  • Region Hovedstadens Psykiatri: 1 procent

  • Rigshospitalet: 1,3 procent

Region Sjælland

  • Holbæk Sygehus: 20,8 procent

  • Nykøbing Falster Sygehus: 45,7 procent

  • Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse: 26,5 procent

  • Psykiatrien Region Sjælland: 1,7 procent

  • Sjællands Universitetshospital: 13,3 procent