Borgerrådgiver Johan Busse har ad flere omgange forsøgt at råbe politikerne på Københavns Rådhus op, men uden held. Senest i Politiken i sidste uge, hvor han gjorde det klart, at kommunen risikerer at bryde ny whistleblowerlov.
Årsagen er massiv ressourcemangel, der betyder, at sager kan komme til at samle støv i op til seks måneder, selvom whistleblowerloven, der blev vedtaget i december 2021, foreskriver, at sager skal behandles inden for tre måneder og én uge.
Johan Busses advarsel får nu Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti, der i sidste uge kaldte situationen »respektløs«, til at tage sagen op ved næste møde i Borgerrepræsentationen. Her vil partiet bede Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), om at redegøre for situationen og fremtidsperspektivet.
Partiet vil eksempelvis gerne vide, hvor mange sager kommunens whistleblowerordning har modtaget siden årets begyndelse, samt hvor mange sager man forventer at modtage fremover.
Man ønsker samtidig en redegørelse for whistleblowerordningen og dennes budget, mens overborgmesteren i forlængelse af dette skal redegøre for, hvordan man er kommet frem til whistleblowerordningens ressourcemæssige behov. DF vil i den forbindelse høre, om det er overborgmesterens vurdering, at ordningen på nuværende tidspunkt har fået ressourcer nok.
Endelig vil DF gerne vide, om Borgerrådgiveren orienteres og inddrages forud for eventuelle forhandlinger om whistleblowerordningens fremtidige budget.
Fik en tiendedel af beløbet
Som beskrevet er artiklerne i Politiken i sidste uge langt fra første gang, at Johan Busse gør opmærksom på, at Borgerrådgiveren ikke har ressourcer nok til at behandle sager inden for de i loven bestemte tidsfrister.
Han orienterede nemlig politikerne om netop dette allerede i sommeren 2021, da det stod klart, at den nye lov ville træde i kraft senere på året.
I orienteringen skrev han, at det ville kræve tre millioner kroner mere om året, end ordningen på daværende tidspunkt havde fået tildelt. Pengene skulle bruges på fire ekstra medarbejdere, men sådan gik det imidlertid ikke.
Borgerrepræsentationen afsatte ganske vist flere penge, men langt fra den sum, Johan Busse havde efterspurgt.
I stedet for tre millioner kroner fik han 700.000 kroner for 2022, mens det ekstra beløb i perioden fra 2023 til 2025 ifølge aftaleteksten for kommunens budget lyder på 300.000 kroner – altså en tiendedel af det, borgerrådgiveren mente var nødvendigt.
Dertil kommer, at den ene tidsbegrænsede stilling, der blev slået op, fortsat er ubesat, og det skyldes ifølge Johan Busse, at »ingen kvalificerede jurister vil ansættes tidsbegrænset«, som han udtalte til Politiken i sidste uge.
Og med så lidt og så få hænder kan loven ikke overholdes, advarede han.
»Jeg vil gardere mig mod, at nogen siger: ‘Det er for dårligt, at borgerrådgiveren ikke har behandlet de her sager, som han skulle’. Jeg har sagt, at det kræver ekstra hænder, som vi ikke har fået«, sagde Johan Busse til mediet.
Debat skal ikke tages bag lukkede døre
Dansk Folkepartis Finn Rudaizky fortæller nu til Berlingske, at han vil tage sagen op ved Borgerrepræsentationens møde i begyndelsen af marts. Hos DF ønsker man nemlig »en offentlig debat« om sagen.
»Vi synes, det er principielt vigtigt, at borgerne kan regne med, at når vi har en sådan ordning, så skal den også have ressourcer og kapacitet nok til, at medarbejderne kan løse problemerne,« siger han.
Det »fine signal« i ordningen nytter ingenting, hvis der ikke er handling bag, lyder det fra DFeren.
»Jeg kan godt frygte, at man ganske vist siger, at man vil se på det, men når man så sidder bag lukkede døre, er villigheden til at gøre det måske ikke så stor, som når man besvarer spørgsmål offentligt,« siger Finn Rudaizky og fortsætter:
»Der skal være fuld offentlighed om, hvad vi beslutter.«
Dertil kommer, at det ikke skal være politikerne, der bestemmer »graden af undersøgelse ved at forhindre, at der er kapital til det«. Det er den grundlæggende årsag til, at DF ønsker at tage sagen op på mødet, mens man også gerne vil sikre, at alle politikerne og ikke kun embedsværket i økonomiforvaltningen er bevidste om problematikken, siger han.
Borgerrepræsentationens møde finder sted torsdag den 3. marts.
