Københavns Kommune risikerer at bryde whistleblowerlov: »Respektløst« lyder det fra DF

Borgerrådgiveren i København har advaret om, at kommunen ikke kan behandle anonyme henvendelser inden for lovbestemte tidsfrister på grund af ressourcemangel. »Helt elementært«, at loven overholdes, fastslår juraprofessor og opfordrer til debat om borgerrådgiverens rolle, mens DFer kalder situationen »uholdbar«.

Politiken har tirsdag i to artikler sat fokus på, at Københavns Kommune risikerer at bryde den nye whistleblowerlov. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune risikerer at reagere for sent i sager, hvor medarbejdere anonymt har henvendt sig om mulige lovbrud i forvaltningen, fordi kommunen ikke har afsat midler nok til, at sagerne bliver behandlet i overensstemmelse med whistleblowerloven.

Tidsfristerne kan ende med at blive overtrådt med op til flere måneder, og det betyder blandt andet, at kommunen kan komme til at »udstille en masse  beskidt vasketøj« i den brede offentlighed, mens medarbejdere og ledere også kan ende med at se deres sag gransket i medierne frem for i intern fortrolighed.

Sådan lyder vurderingen fra borgerrådgiver i Københavns Kommune, Johan Busse, som Politiken har talt med.

Borgerrådgiveren er et uafhængigt klageorgan – en form for Ombudsmand i den enkelte kommune – og det er Johan Busse, der, siden whistleblowerordningen blev etableret i København i 2012, har stået i spidsen for håndteringen af de anonyme henvendelser.

I december 2021 trådte whistleblowerloven i kraft, og den giver nu problemer i København, fordi der ikke er hænder nok til at håndtere henvendelserne inden for den lovbestemte tidsfrist – en situation Johan Busse ifølge Politiken flere gange har gjort forvaltningen opmærksom på.

Op til seks måneders ventetid

Det er loven med det mundrette navn »lov om beskyttelse af whistleblowere«, som er kilden til problemet.

Den kræver, at henvendelsens afsender modtager feedback »hurtigst muligt og ikke senere end tre måneder«, efter henvendelsen er blevet bekræftet som værende modtaget. Det skal ske inden for syv dage, og det giver Københavns Kommune – og andre omfattet af loven – tre måneder og syv dage til at behandle en henvendelse.

Det kan man ikke nå i København, og i Politiken taler Johan Busse i stedet om op mod seks måneders ventetid.

Og det er langt fra første gang, at han påpeger problemet.

Ifølge Politiken orienterede han nemlig allerede forvaltningen om problematikken i sommeren 2021, hvor han understregede, at det ville være umuligt at overholde loven. Hvis tidsfristerne skulle kunne overholdes, ville det ifølge ham koste tre millioner ekstra om året, som skulle bruges på flere medarbejdere.

Johan Busse fik med budgetaftalen for 2022 flere penge men langtfra den efterspurgte sum.

I aftaleteksten for kommunens budget i 2022 fremgår det, at borgerrådgiveren fik bevilget 700.000 kroner i år, mens beløbet årligt vil lyde på 300.000 kroner i i perioden fra 2023 til 2025. Det fremgår også, at pengene stammer fra den pulje, kommunen modtog fra staten til merudgifter i forbindelse med loven.

DF: »Uholdbar situation«

Hos Dansk Folkepartis Finn Rudaizky, medlem af  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune, er der ingen tvivl om, at situationen er »uholdbar«.

»Det er ikke rimeligt over for dem, der henvender sig. De regner med, at de bliver hjulpet. Ordningen er til for at hjælpe borgerne, ikke forvaltningen,« siger han.

Finn Rudaizky finder det problematisk, at et uafhængigt klageorgan, som borgerrådgiveren er, ikke kan udføre sin opgave, fordi Københavns Kommune ikke bevilger penge nok til, at organet kan opererer inden for lovens rammer. »Det nytter ikke« og »bremser organet«, lyder det fra DF'eren.

»Jeg vil ikke påstå, at man (kommunen, red.) har modarbejdet det, men man har ikke været særlig ambitiøs med at få det til at være effektivt,« siger han.

Du har selv skrevet under på aftaleteksten og dermed selv været med til at bestemme, at borgerrådgiveren ikke skulle have flere penge. Hvordan hænger det sammen med den kritik, du rejser nu?

»Det hænger sammen med, at når man er med, så er det et helt budget. Det er vi mange bag. Da vi indgik det, sad vi (DF, red.) med tre ud af 55 mandater. Så kan man ikke få hele sit program igennem. Man laver jo et valg, når man er med i et budget, og man sluger en masse kameler. Men jeg har taget problematikken op ved møder i Borgerrepræsentationen.«

Hvad vil du selv gøre for, at borgerrådgiveren får de midler, han har brug for?

»Vi må tage det op i budgetkredsen, og jeg glæder mig over at se, at man også vil det. Det mener jeg, at man skal. Både til overførselssagen og budgetforhandlingerne i efteråret. Vi må tage det her seriøst. Det er respektløst, at vi har en ordning, og så ikke bevilger penge nok til den service og kontrol, der skal være. Det skal vi have styr på«.

Borgerrådgiverens rolle kan diskuteres

Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, mener, at man hos Københavns Kommune bør tage borgerrådgiverens opråb »alvorligt«.

»Det er naturligvis vigtigt, at kommunen lytter til den, der skal håndtere henvendelserne, når det bliver meldt ud, at der ikke er ressourcer til det,« siger han og fortsætter:

»Det er helt elementært. Kommunen skal overholde loven.«

Københavns Kommune må derfor med det samme finde en løsning, og mangler der hænder, »må man afsætte midlerne til det«.

»Og hvis man ikke kan løse det internt, må man gå til det private marked, som det er tilfældet mange andre steder,« siger han.

Han henviser her til, at andre kommuner har placeret ansvaret for whistleblowerordningen eksternt frem for hos borgerrådgiveren. Det gælder eksempelvis i Odense, hvor et advokatkontor tager sig af det.

Vil man ikke gå den vej, kunne man måske i stedet benytte situationen i København til at tage en større debat om, hvad borgerrådgiverens rolle skal være, lyder det fra juraprofessoren.

»Af hensyn til retssikkerheden i det hele taget kunne man godt vælge generelt at opgradere borgerrådgiveren. Det ville batte noget, hvis man gik den vej i en stor kommune som København. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilken rolle borgerrådgiveren spiller, og man kunne godt vælge at styrke borgerrådgiverens kontor og position i kommunen i det hele taget.« siger han.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en eventuel fremtidig lovovertrædelse kunne afføde, henviser Frederik Waage til juraprofessor Sten Bønsings udtalelser i Politiken om økonomiske sanktioner og peger samtidigt også selv på kritik fra tilsynsorganer som Ombudsmanden.

»Men kommunen skal naturligvis kunne garantere, at man vil overholde loven,« siger han.

»Vi tager det meget alvorligt«

Berlingske har præsenteret Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune for Finn Rudaizkys kritik.

Forvaltningen er vendt tilbage med et skriftligt svar, hvor det fremgår, at kommunen tager whistleblowerordningen »meget alvorligt«.

Derfor »hilser man den nye lov velkommen«, og »lovgivningen skal selvsagt også overholdes fremadrettet«.

»Københavns Kommune følger udviklingen tæt, og partierne bag budget 2022 har således allerede afsat midler fra 2022 og samtidig besluttet at drøfte en eventuel yderligere bevilling til borgerrådgiveren i forbindelse med overførselssagen i marts,« lyder det fra Økonomiforvaltningen i det skriftlige svar.