Prisen på Lynetteholm banker i vejret med hundredvis af millioner: »Den samlede økonomi i projektet hænger stadig sammen«

Stigende råvarepriser, heftig byggeaktivitet og yderligere undersøgelser får nu prisen på Lynetteholm til at skyde i vejret. Men det vil ikke komme til at koste hverken stat eller kommune ekstra penge, lyder det fra By & Havn.

Her er man ved at bygge Københavns store kunstige halvø Lynetteholm, der efter planen skal stå helt færdig med boliger i 2070. Først skal selve øen etableres med stormflodssikring af den nordlige del af Københavns havn. Og nu viser nye budgetberegninger fra udviklingsselskabet By & Havn, at den del bliver væsentlig dyrere end først antaget. By & Havn/Ole Malling

Priserne i landets supermarkeder har fået et solidt nøk opad i de seneste måneder.

Men det er ikke kun blevet dyrere at handle dagligvarer. Det er det også, hvis der står »etablering af 275 hektar kunstig halvø i Øresund« på dosmersedlen.