Politikere kræver svar om bandemedlemmer i åbne fængsler: »Det er helt vildt«

I seks af landets syv åbne fængsler sidder der indsatte med bandetilknytning, siger tillidsfolk, mens Kriminalforsorgen bekræfter, at fem registrerede bandemedlemmer afsoner i åbne, mindre sikrede fængsler. Blå partier kræver svar – og det samme gør justitsministeren.

Det er blandt i det åbne fængsel Horserød i Nordsjælland, at der ifølge tillidsfolk er indsatte med bandetilknytning. Linda Kastrup

Opdatering 14.04.2021: I artiklen fremgår det, at Kriminalforsorgen har oplyst Berlingske, at der sidder fem indsatte med registreret bandetilknytning i landets åbne fængsler. Kriminalforsorgen har siden undersøgt sagen og oplyser nu, at der ikke på opgørelsestidspunktet var indsatte med bandetilknytning i åbne fængsler. Ved en fejl var bandemedlemmer på lukkede afdelinger i åbne fængsler talt med, oplyser forsorgen i et svar til justitsministeriet. Artiklen bygger hovedsageligt på de ansattes vurderinger af forholdene i de åbne fængsler og på de åbne afdelinger.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) undrer sig:

Hvorfor sidder der bandemedlemmer i landets åbne fængsler?

»Det undrer mig ganske enkelt, at vi i øjeblikket har bandemedlemmer i åbne fængsler. Kriminalforsorgen foretager en sikkerhedsmæssig vurdering af, hvor den enkelte indsatte skal placeres, og derfor vil jeg nu bede dem redegøre for omfanget af og baggrunden for at placere bandemedlemmer i åbne fængsler«, lyder det fra Nick Hækkerup (S) i en e-mail til Berlingske.

Det siger ministeren, efter Kriminalforsorgen har oplyst, at fem registrerede bandemedlemmer p.t. afsoner deres fængselsdom i et af landets åbne fængsler eller pensioner. Samtidig oplyser tillidsfolk i seks af landets syv åbne fængsler, at de oplever, at også indsatte med en uregistreret bandetilknytning afsoner i åbne fængsler, hvor de tryner de øvrige indsatte.

»Vi får relativt mange indsatte, der ikke burde afsone i åbent fængsel. Når vi så får nogle indsatte, som faktisk er egnet til åbent fængsel, og som gerne stille og roligt vil afsone det, de skal, så bliver de styret af nogle andre, hårdere fanger,« lød det eksempelvis fra Karsten Pedersen, tillidsrepræsentant ved det åbne fængsel i Nordjylland, Kragskovhede.

Oplysningerne får flere politikere til at kræve svar.

Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), vil tage sagen op med justitsminister Nick Hækkerup (S).

»Bander og bandemedlemmer skal separeres fra andre fanger, så de ikke kan udnytte og terrorisere dem. Sidder man i fængsel, skal man ikke terroriseres af bandemedlemmer. Vi skal ikke tolerere, at bandemedlemmer undertrykker andre indsatte. Er der den mindste mistanke, skal de adskilles fra de andre fanger,« siger Preben Bang Henriksen, der kalder fængselsbetjentene »den mest troværdige kilde til forholdene i fængslerne«.

Også hos Dansk Folkeparti siger retsordfører og gruppeformand Peter Skaarup at han vil rette henvendelse til ministeren.

»Det er helt vildt. Bandemedlemmer skal ikke afsone i åbne fængsler, hvor man har gode muligheder for at bevæge sig rundt. De skal sidde i sikre, lukkede fængsler. Der er tale om nogle af de værste forbrydere, vi har, og de skal afsone i lukkede fængsler. Vi må tage det, personalet siger, for gode varer,« siger Peter Skaarup.

Over for Berlingske har Kriminalforsorgen blandt andet henvist til, at pres på fængslernes kapacitet gør det vanskeligt at overføre flere fra åbne til lukkede fængsler. Det bekymrer Peter Skaarup.

»Jeg er bekymret for, at det her handler om, at man simpelthen ikke har plads i de lukkede fængsler. Der skal ekstra midler og pladser til, blandt andet ved at de kriminelle udlændinge, der sidder i fængslerne, udvises af landet,« siger Peter Skaarup.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil altså bede Kriminalforsorgen redegøre for, hvorfor bandemedlemmer sidder i de åbne fængsler, og siger samtidig, at man vil se på sikkerheden i fængslerne i forbindelse med en ny flerårsaftale om kriminalforsorgens økonomi.

»De danske fængsler oplever i øjeblikket et hårdere miljø end tidligere, og derfor skal bandemedlemmer ikke skabe utryghed i åbne fængsler,« lyder det.

»De overtager styringen«

Det er Rigspolitiet, der står for at registrere bandemedlemmer. Rigspolitiet har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel. Hverken om, hvilke bander, der er registreret som bander i politiets systemer, eller om, hvordan man arbejder med at registrere bandemedlemmer.

Kriminalforsorgen oplyser, at fem registrerede bandemedlemmer p.t. afsoner i åbne fængsler eller pensioner. I de konkrete sager har man vurderet, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, lyder det. Kriminalforsorgen har ikke ønsket at uddybe de fem konkrete vurderinger.

»Som bekendt er kriminalforsorgen under et stort pres aktuelt, og presset på kapaciteten har desværre også betydning for vores muligheder for at overføre indsatte fra åbne fængsler til lukkede fængsler,« lyder det fra chef for Koncern Sikkerhed, Lars Rau Brysting, i en e-mail til Berlingske.

Også hos Fængselsforbundet, der repræsenterer landets fængselsbetjente, er der bekymring at spore.

»Det altovervejende udgangspunkt er, at bandemedlemmer ikke skal sidde i åbne fængsler,« siger forbundsformand Bo Yde Sørensen.

»Det er problematisk, når de sidder i åbne fængsler i forhold til både personalet og de øvrige indsatte. De generer de øvrige fanger med afpresning og vold. De overtager styringen. I forhold til de ansatte er der så lav bemanding på de åbne fængsler, at vi ikke altid kan garantere sikkerheden. Når vi samtidig har bandefolk er det også et spørgsmål om vores egen sikkerhed.«

Bo Yde Sørensen »rynker brynene«, da han hører, at også fem registrerede bandemedlemmer afsoner i åbne fængsler.

»Hvis vi har regulære bandeindsatte i de åbne fængsler er kapacitet et sekundært problem for mig. Men jeg understreger, at jeg ikke kender de fem tilfælde,« siger Bo Yde Sørensen.