Opdatering 14.04.2021: I artiklen fremgår det, at Kriminalforsorgen har oplyst Berlingske, at der sidder fem indsatte med registreret bandetilknytning i landets åbne fængsler. Kriminalforsorgen har siden undersøgt sagen og oplyser nu, at der ikke på opgørelsestidspunktet var indsatte med bandetilknytning i åbne fængsler. Ved en fejl var bandemedlemmer på lukkede afdelinger i åbne fængsler talt med, oplyser forsorgen i et svar til justitsministeriet. Artiklen bygger hovedsageligt på de ansattes vurderinger af forholdene i de åbne fængsler og på de åbne afdelinger.
Det var helt tydeligt for Nina Odgaard.
Hun er fængselsbetjent og tillidsrepræsentant i Jyderup Fængsel, der er et åbent fængsel. Da hun forrige år trådte ind på fængslets område, var det som at gå ind i en anden verden:
»Så snart jeg gik ind ad porten, kunne jeg se, at folk grupperede sig ude på området. Det var tydeligt, at de tilhørte nogle grupperinger,« fortæller Nina Odgaard.
Personer med bandetilknytning skal som udgangspunkt ikke afsone i et åbent, mindre sikret fængsel, fordi man gerne vil holde dem adskilt fra de øvrige indsatte. De skal sidde i lukkede fængsler, hvor der er mere personale pr. indsat og mere sikkerhed. Alligevel siger tillidsrepræsentanter i seks af landets syv åbne fængsler nu til Berlingske, at der er indsatte med bandetilknytning i deres fængsler.
Bandemedlemmer – særligt i større grupper – udgør ifølge personalet et problem i de åbne fængsler, fordi der er mindre personale, og de indsatte kan bevæge sig mere frit end i et lukket fængsel. Dermed kan de sætte sig på magten i fængslerne og tryne de øvrige indsatte.
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), vil tage sagen op med justitsminister Nick Hækkerup (S).
»Bander og bandemedlemmer skal separeres fra andre fanger, så de ikke kan udnytte og terrorisere dem. Sidder man i fængsel, skal man ikke terroriseres af bandemedlemmer. Vi skal ikke tolerere, at bandemedlemmer undertrykker andre indsatte. Er der den mindste mistanke, skal de adskilles fra de andre fanger,« siger Preben Bang Henriksen, der kalder fængselsbetjentene »den mest troværdige kilde til forholdene i fængslerne«.
Det er Rigspolitiet, der står for at registrere bandemedlemmer. Rigspolitiet har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel. Hverken om, hvilke bander der er registreret som bander i politiets systemer, eller om, hvordan man arbejder med at registrere bandemedlemmer.
Kriminalforsorgen oplyser, at fem registrerede bandemedlemmer p.t. afsoner i åbne fængsler eller pensioner. I de konkrete sager har man vurderet, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, lyder det.
»Som bekendt er kriminalforsorgen under et stort pres aktuelt, og presset på kapaciteten har desværre også betydning for vores muligheder for at overføre indsatte fra åbne fængsler til lukkede fængsler,« lyder det fra chef for Koncern Sikkerhed, Lars Rau Brysting i en e-mail til Berlingske.
Oplysningerne kommer bag på justitsminister Nick Hækkerup (S):
»Det undrer mig ganske enkelt, at vi i øjeblikket har bandemedlemmer i åbne fængsler. Kriminalforsorgen foretager en sikkerhedsmæssig vurdering af, hvor den enkelte indsatte skal placeres, og derfor vil jeg nu bede dem redegøre for omfanget af og baggrunden for at placere bandemedlemmer i åbne fængsler,« lyder det fra ministeren, der i et skriftligt svar oplyser, at regeringen vil se på sikkerheden i landets fængsler i forbindelse med den kommende aftale om Kriminalforsorgens økonomi.
Bandenavne på væggene
Nina Odgaard slår fast, at hun i sagens natur ikke kan bevise, at der rent faktisk er bandemedlemmer i fængslet. Alligevel er hun overbevist om, at det er tilfældet. Man kan høre det på måden, de indsatte taler på, og hvad de taler om; det betjentene hører i krogene, og måden de grupperer sig på.
Og indimellem bliver der skrevet bandenavne på fængslets vægge: Brothas, LTF eller Satudarah.
For Jyderup Fængsel var problemet særlig slemt forrige år. I dag er Jyderup Fængsel ved at blive omdannet til kvindefængsel, hvorfor flere indsatte skal udsluses til andre åbne fængsler. I den proces er antallet af indsatte faldet – og i takt med det også antallet af personer, som personalet oplever har tilknytning til bande- eller rockergrupperinger. Men der er ifølge Nina Odgard fortsat indsatte i fængslet med mere eller mindre løs tilknytning til bander.
Billedet er det samme i seks af landets syv åbne fængsler. Det siger tillidsrepræsentanter og områdetillidsrepræsentanter til Berlingske. Medarbejdere oplever således, at der er en række såkaldte gråzoneindsatte, som har løs tilknytning til bandegrupperinger, men som ikke er registreret af politiet, ligesom de siger, at der ofte sidder bandemedlemmer fra bandegrupperinger, politiet ikke har registreret som sådanne. Det syvende åbne fængsel er Nørre Snede, hvor det åbne afsnit alene er for indsatte, der er dømt for sædelighedsforbrydelser.
Ikke egnet til åbent fængsel
For få uger siden beskrev Berlingske, hvordan Michael Thomsen, tillidsrepræsentant ved det åbne fængsel Horserød, oplevede en generel forråelse af miljøet i fængslet.
»Vi har slet ikke øjne eller hænder nok til at opdage ting. Det er fangerne, der styrer slagets gang. De har taget noget af magten. Når vi kommer, bestemmer vi, men når vi ikke er der, gør de selv,«
Michael Thomsen sagde, at fængslet havde indsatte, »som åbenlyst har bandetilknytning, men som ikke er registreret som bandemedlemmer af politiet endnu«.
Det afviste institutionschef for Horserød Fængsel, Lene Møller-Nielsen, med ordene:
»Et åbent fængsel er i såkaldt sikkerhedskategori 4. Det betyder, at de indsatte har en vis bevægelighed og frihed inden for fængslets rammer og regler. Vi placerer ikke indsatte med rocker- og bandetilknytning i åbent fængsel.«
Men nu bakker tillidsrepræsentanter på seks af landets syv åbne fængsler altså op om Michael Thomsens oplevelser.
»Vi får relativt mange indsatte, der ikke burde afsone i åbent fængsel. Når vi så får nogle indsatte, som faktisk er egnet til åbent fængsel, og som gerne stille og roligt vil afsone det, de skal, så bliver de styret af nogle andre, hårdere fanger,« lyder det eksempelvis fra Karsten Pedersen, tillidsrepræsentant ved det åbne fængsel i Nordjylland, Kragskovhede.
Forråelse
For Nina Odgaard er der tale om en generel forværring af miljøet i fængslet.
»Jyderup har været meget præget af de såkaldte gråzonebandemedlemmer igennem nogle år. Det har været meget slemt. De er særligt hårde ved de øvrige fanger. Vi kan ikke passe på de øvrige fanger, for de siger bare, at de faldt ude på badeværelset, når de har et blåt øje,« fortæller Nina Odgaard.
Samtidig har Nina Odgaard oplevet, at personalet har mindre og mindre tid til de enkelte fanger.
»Vi har nogle gange vagter i Jyderup, hvor én betjent skal dække en afdeling med 48 indsatte. Hvad skal man gøre? Det er fuldstændig umuligt at holde styr på.«
Tilsammen gør forholdene det vanskeligere at hjælpe folk tilbage til et liv uden for kriminalitet.
»Hvis de indsatte gerne vil tale med os og spørge om noget, skal de stå til ansvar over for de andre indsatte, når de kommer tilbage. Det er ikke velset at tale med os. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at alle de indsatte holder mere afstand til os. Det er også et problem, at vi ikke har tid til at være hos de indsatte. Hvis vi havde mere tid, ville det være lettere at være tættere på de indsatte, lave observationer og måske så et frø for at hjælpe dem ud af kriminalitet og bandemiljøer,« siger Nina Odgaard.
Brian Kristiansen er områdetillidsrepræsentant for fængslerne i Region Syddanmark. Der er tre åbne fængsler i hans område: Renbæk, Sønder Omme og Søbysøgård. I alle tre fængsler oplever personalet, at der er indsatte med tilknytning til bander, politiet ikke har registreret som bander, lyder det.
»Der er eksempelvis flere fra det, der engang var Black Army. Nu har de opløst Black Army, fordi de fandt ud af, at man ville få dobbeltstraf, hvis man havde gruppens logo på kroppen. Det har de så ikke mere, men det er de samme mennesker. Nu har de bare en bande i Vollsmose,« siger Brian Kristiansen.
Personalet oplever de indsatte med bandetilknytning som »stærkt negativt styrende«, fortæller Brian Kristiansen.
»Det er et kæmpe problem. De har meget let adgang til stoffer og andre ulovligheder.«
I 2019 blev 125 indsatte i åbne fængsler registreret for at have været udsat for vold og trusler af andre indsatte, viser tal fra Kriminalforsorgen. I 2015 var det tal 74.
Blåt øje efter fodbold
På Kragskovhede i Nordjylland oplever Karsten Pedersen især, at der er indsatte med tilknytning til bandemiljøer i Aarhus.
»Når jeg ser det klientel, der kommer, tænker jeg: Hvad laver han i et åbent fængsel? Og efter kort tid bliver vi nødt til at overføre vedkommende til et lukket fængsel på grund af interne konflikter. Det drejer sig ofte om, hvem der skal styre stofferne,« siger Karsten Pedersen og fortsætter:
»Når én kommer med et blåt øje, siger han, at de har været ude at spille fodbold. Det ved vi jo godt ikke er rigtigt,« siger Karsten Pedersen.
Det er i sagens natur ikke muligt for medarbejderne i fængslerne at dokumentere, at der skulle være bandemedlemmer hos dem. Bandemedlemmer går ikke rundt med medlemskort. Og i det øjeblik en indsat af politiet er registreret som bandemedlem, flyttes vedkommende til et lukket fængsel. Medarbejderne bygger deres påstande på deres faglige vurderinger, deres erfaring og deres daglige gang blandt fangerne.
»Jeg ved godt, at Kriminalforsorgen vil benægte det her, men jeg går ude på gulvet hver dag og kan se det,« siger Karsten Pedersen.
Kriminalforsorgen erkender, at miljøet i de åbne fængsler er blevet hårdere, og at indsatte med bandetilknytning udgør en særlig udfordring for fængslerne landet over.
»Indsatte med tilknytning til bandemiljøet udgør en særlig sikkerhedsmæssig risiko over for ansatte og medindsatte i kriminalforsorgens institutioner. Kriminalforsorgen har derfor et øget sikkerhedsmæssigt fokus på disse indsatte og på området for organiseret kriminalitet generelt. Dette gør sig også gældende i de åbne fængsler, hvor det over en årrække har kunnet konstateres, at de indsattes adfærd generelt er blevet hårdere og at man i stigende grad har en adfærd, der kendes fra bandemiljøerne,« oplyser Kriminalforsorgen, der dog påpeger, at »ikke alle indsatte, der udviser en »bandeattitude«, har egentlige relationer til bandemiljøet«.
I e-mailen fra Kriminalforsorgen skriver chef for koncernsikkerhed Lars Rau Brysting:
»Vi er meget opmærksomme på at placere de indsatte korrekt. Det er vigtigt både for ansatte og medindsatte, at der placeres korrekt i sikkerhedsklasserne. Vi arbejder løbende på at styrke sikkerheden i kriminalforsorgen, og det arbejde fortsætter også i 2021, hvor vi blandt andet i 1. kvartal 2021 forankrer nye sikkerhedskoordinatorer i alle kriminalforsorgens institutioner.«
