Størstedelen af de unge i hovedstadsområdet tager en studentereksamen efter folkeskolen.
Men fem år efter studenterhuen blev sat på hovedet, var hver femte student fra 2015 – svarende til 21,4 procent – fra hovedstadsområdet stadig ikke i gang med en uddannelse.
Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri, DI.
Stigningen er markant, når man sammenligner med den årgang, der blev færdig to år tidligere, i 2013. Her var 12,5 procent af de unge ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse fem år efter.
Alt i alt er tallene faktisk kun gået én vej de seneste tre år – og det er op. Udviklingen er bekymrende, mener Signe Tychsen Philip, der er chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.
»Det er foruroligende, at der er så mange studenter, som ender med ikke at bruge deres studenterhue bagefter. Man fristes til at sige, at man smider guld på gaden,« siger Signe Tychsen Philip.
Hun og Dansk Industri kan ikke forklare, hvorfor tallene har taget så stort et hop på så kort tid.
»Vi ved ikke, hvorfor vi ser den her markante stigning. Men det er en tendens, man også kan se på landsplan,« siger DI-chefen.
Værst i hovedstaden: Hver fjerde læser ikke videre
På landsplan er tallet hoppet fra 10,9 procent i 2013 til 17,3 procent i 2015. Men det er bykommunerne, der har den største procentdel af ubrugte studenterhuer.
»Det siger mig, at de store byer generelt har en udfordring med, at relativt få søger en erhvervsuddannelser. Mange af de unge i byerne møder ikke de arbejdssituationer, som for eksempel en faglært uddannelse fører til,« siger DI-chef Signe Tychsen Philip, der dog understreger, at det er tale om komplekse sammenhænge.
Blandt bykommunerne er det hovedstadsområdet, hvor tallene er højest.
I Egedal og Vallensbæk var knap ni procent af de unge, der fik en studentereksamen i 2013, endnu ikke i gang med en uddannelse fem år senere. Det tal er for studenterårgangen fra 2015 nu steget til henholdsvis 21 og 15 procent i de to kommuner.
I København er tallet steget fra 16 procent af studenterne fra 2013 til næsten 26 procent af dem, der fik deres studentereksamen i 2015. Det svarer til, at hver fjerde student fra årgang-2015 i København ikke var i gang med en uddannelse, fem år efter de blev færdige.
»Det er bekymrende, at der er så mange unge, der ikke udnytter de muligheder, de har fået. Når vi så samtidig kan se, at der mangler folk på de erhvervsfaglige uddannelser, er det et problem,« siger næstformand for DI Hovedstaden Kenneth Aaby Sachse.
DI: Unge bør vælge erhvervsuddannelserne i stedet
En del af de unge, der vælger at gå den slagne gymnasiumvej, kunne med fordel kigge i andre retninger, inden de skriver sig op til en gymnasiel uddannelse, mener næstformand Kenneth Aaby Sachse.
»Når man skal tage sit uddannelsesvalg i niende eller tiende klasse, bør man også se på muligheden for at gå på erhvervsuddannelse. Frem for altid at vælge den gymnasielle vej,« siger han.
Det er ikke nyt, at der mangler erhvervsuddannet arbejdskraft, og en ny analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser da også, at antallet af ansøgninger til erhvervsuddannelserne står i stampe. Der sker ingenting på området.
Men det burde der, siger næstformanden.
»Der er lige nu brug for teknisk højtuddannede og teknisk faglærte medarbejdere, og de ufaglærte studenter er derfor en arbejdskraftreserve, som vi skal have uddannet. Det kan både være en videregående uddannelse, men en erhvervsuddannelse kan også være et godt bud til denne gruppe,« siger næstformand for DI Hovedstaden Kenneth Aaby Sachse.
Han peger på, at gymnasiet og folkeskolen bliver bedre til at vise de unge vej til uddannelser, der er efterspurgt af virksomhederne. Det bør blandt andet betyde obligatorisk erhvervspraktik og mere praksis i undervisningen i folkeskolen.
»Når så stor en procentdel ikke bruger studenterhuen til en videregående uddannelse, og når så få vælger en erhvervsuddannelse, skal vi virkelig tage det til efterretning,« siger Kenneth Aaby Sachse.
Der er endnu ikke opgjort data for, hvordan det ser ud for 2016-årgangen fem år efter deres studentereksamen.
