Først blev det kaldt en ghetto.
Siden et parallelsamfund.
Men nu vil Københavns Kommune gøre op med de forhold og det omdømme, som to store boligområder har fået gennem tiden.
Der er tale om Hørgården på Amager og Lundtoftegade på Nørrebro, der tilsammen udgør knap 1.500 almene boliger med 3.000 beboere.
De to områder var indtil 2019 udpeget som ghettoområder – i dag kaldes de parallelsamfund – og siden 2021 har de været på listen over forebyggelsesområder blandt andet på grund af antallet af indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande og gennemsnitsindkomsten.
Det mærkat betyder, at der er frygt for, at områder bliver til et såkaldt udsat område, hvis der ikke sker noget.
Derfor har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommunes netop godkendt en »forandringsplan«, der skal gøre »de fysiske rammer mere attraktive og styrke trygheden« for et bredt udsnit af københavnerne.
En »strategisk« ramme skal løfte områderne.
For Hørgården kan det blandt andet betyde, at der kan komme:
Nye private og almene boligtyper.
Nye udearealer og en tværgående forbindelse i Hørgården, der skaber et åbent, grønt og aktivt boligområde.
Byrum mellem Hørgården og Sundholm – omdannelse af slidt og ubenyttet område til et grønt kunstbyrum med passage og ophold.
For Lundtoftegade lyder projektet blandt andet:
Et nybyggeri med bæredygtigt bofællesskab kaldet Urbania.
En opgradering af parken ved Bispeengen, der bliver en grøn kile til leg, læring og pauser.
Aktive stueetager – åbne lokaler i bebyggelsen, som giver plads til nye funktioner.
Forandringsplanen skal nu forbi Borgerrepræsentationen, og herfra vil Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med de almene boligforeninger og andre relevante aktører arbejde videre med projekterne.
På grund af den brede politiske enighed er teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) optimistisk i forhold til projekternes finansiering.
»I København arbejder vi hårdt for at løfte vores udsatte byområder, så vi undgår, at regeringen får mulighed for at kræve, at gode almene boliger skal rives ned. Med forandringsplanerne har vi nu en strategisk køreplan for, hvordan vi kommer i mål,« siger hun.
