Godt tre ud af fire hoteller og restauranter har nu igen slået dørene op herhjemme. Men mange steder er der stadig langt mellem gæsterne – især på hotellerne i hovedstaden.
Således angiver to ud af tre hoteller i hovedstaden, at omsætningen ligger 80-99 procent lavere sammenlignet med sidste år, og det forventes, at det vil få konsekvenser for de ansatte.
Det viser en ny undersøgelse fra brancheorganisationen Horesta, der i begyndelsen af juni har spurgt medlemsvirksomhederne, hvordan de er påvirket af coronaepidemien og dens følger. Her har knap 400 svaret, hvilket svarer til godt 40 procent af alle medlemsvirksomhederne.
Undersøgelsen viser helt generelt, at der er gjort et stort indhug i omsætningen hos danske hoteller og restauranter, da syv ud af ti af virksomhederne svarer, at omsætningsnedgangen ligger på 40 procent eller mere sammenlignet med sidste år, og det er kun en ud af ti, der har en omsætning på niveau med eller højere i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Situationen har nu gennem måneder været meget alvorlig, og fremtidsudsigterne er fortsat meget sorte langt ind i efteråret.Katja K. Østergaard, direktør i Horesta
Det går overordnet set bedre for restauranterne end hotellerne, og det går lidt bedre ude i landet end i hovedstaden. Men det ser generelt meget svært ud, ikke mindst for hoteller og konferencesteder, siger direktør i Horesta Katia K. Østergaard.
»Det er den værste krise, vi nogensinde har set. Situationen har nu gennem måneder været meget alvorlig, og fremtidsudsigterne er fortsat meget sorte langt ind i efteråret,« fastslår hun.
Der bliver langt mellem de udenlandske sommerturister i København, og det rammer hotellerne hårdt.Arkivfoto: Søren Bidstrup
En »ulogisk« grænseåbning
Både i og uden for hovedstaden er det især reglerne for grænseåbning og manglen på turister, der udfordrer overnatnings- og spisestederne, viser undersøgelsen.
For nylig offentliggjorde regeringen ellers, at islændinge, nordmænd og tyskere kan holde sommerferie i Danmark fra 15. juni og frem, hvis de booker minimum seks overnatninger – vel at mærke uden for hovedstaden. Det har vakt undren, da Statens Serum Institut ikke har undersøgt effekterne af at lade turister overnatte i de største danske byer. Alligevel må hoteller i Aarhus, Aalborg og Odense byde gæster velkommen, men det gælder ikke hovedstaden.
»Det er det mest ulogiske, jeg nogensinde har set. Det gælder både kravet om mindst seks overnatninger og dertil, at de skal placeres uden for hovedstaden,« siger Katia K. Østergaard, som sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor der i Danmark modsat andre lande skulle være et behov for at sætte minimumstal på overnatninger, samtidig med at hun ærgrer sig over, at man har lavet differentierede regler inden for landets grænser.
»Det har vi ikke tradition for at gøre i vores lille land, og det er en rigtig kedelig kurs at komme ind på nu,« konstaterer hun.
Sænk momsen, og indfør oplevelsesfradrag
At åbningen af grænser forbigår hovedstaden, ses også tydeligt i undersøgelsen, hvor fire ud af fem hoteller og to ud af tre restauranter i København vurderer, at grænseåbningen får »lille« eller »ingen« betydning for sommerens omsætning. Og det er for nylig anslået, at nedgangen i turismen denne sommer vil koste hoteller og restauranter i København og på Frederiksberg fem milliarder kroner.
Og de kortere køer til restauranter og hoteller forventes at skabe længere køer ved jobcentrene i hovedstaden. Således svarer cirka 97 procent af de adspurgte hoteller i København, at de forventer at skulle afskedige, at hjemsende personale eller begge dele som konsekvens af reglerne for grænseåbninger – og næsten seks ud af ti af restauranterne i hovedstaden svarer det samme.
Uden for hovedstaden ser billedet en anelse mere positivt ud. Her svarer over halvdelen af hotellerne og næsten to ud af tre restauranter, at reglerne for grænseåbningen ikke vil påvirke bemandingen negativt.
Katia K. Østergaard peger på to tiltag, der vil kunne hjælpe branchen. For det første ser hun gerne, at man sænker momsen på hoteller og restauranter i en periode som i Tyskland, Norge og Belgien. Og for det andet skal regeringen give danskerne fradrag for penge brugt på overnatning, bespisning og oplevelser.
»Hvis ikke der skabes et incitament til at styre forbruget ind i oplevelseserhvervet, risikerer vi, at folk sætter pengene ind på bankbogen og rejser Jorden rundt næste år. Det redder altså ikke danske arbejdspladser, som der er brug for her og nu,« siger hun.
