Er dunkende bas eller højlydt fuldefællessang fra din lokale beværtning ved at drive dig til vanvid?
Hvis du – som mange andre københavnere – er generet af nattelivets larm, bliver det formentlig snart nemmere at klage til kommunen. Et flertal i Københavns Kultur- og Fritidsudvalg har nemlig vedtaget at gå videre med en ny, digital klageplatform til netop dette.
Ifølge portalens idémand, Niels Peder Ravn fra Nye Borgerlige, skal klageportalen være en slags Trust Pilot for støj. En overtryksventil, der skal tage toppen af københavnernes frustrationer.
En »lettilgængelig, digital platform« skal gøre det muligt for nattelivets naboer at anmelde ud fra parametre som støj og affald, lyder forslaget.
Der lægges også op til, at anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige. Efterfølgende skal de kunne bruges som værktøj, når kommunen skal vælge, om der skal udstedes eller fornyes bevillinger til nattelivet.
»Det handler om, at beboerne skal have en meget direkte klagemulighed, hvor de ikke skal igennem alle mulige kommunale instanser – så myndighederne kan se, hvor der er problemer i byen. Det synes jeg kun er rimeligt,« siger Niels Peder Ravn.
»Det handler også om, at beboerne er meget frustrerede. De føler ikke, der er nogen, der lytter til dem.«
Spørgsmålet er, om en ny klageadgang vil ændre på dét.
»Slammer til med støj og opkast«
Berlingske har ad flere omgange beskrevet støjplagede naboers kamp mod nattelivet.
I kølvandet på flere tavse coronanedlukninger fulgte en indædt debat mellem dem, der ville have ro, og dem, der mente, at man de facto var i færd med at aflive det københavnske byliv.
Det er ikke, fordi nattelivet som sådan er nyt – og alligevel.
»Jeg har selv boet herinde i over 35 år, og dengang var der også barer,« som næstformand i Stræderne og Strøgets Beboerforening, Lotte Juul Nielsen, tidligere på sommeren bemærkede i Berlingske.
»Der er det kammet over til en by, som slammer til med støj og opkast.«
Selvom folk ifølge Nye Borgerliges Niels Peder Ravn selv vælger at flytte til et »forlystelseskvarter«, ser han også nattelivet som forandret til det værre.
For eksempel da rygeloven sendte rygerne på gaden, og varmelamperne gjorde sit indtog.
»Måden, vi bruger det på, har ændret sig. For eksempel har vi fået langt flere udeserveringsområder. Det er fedt, man bruger pladserne, men det er klart, at det giver resonans mellem bygningerne,« siger han:
»Jeg har talt med flere, som siger, at de er ved at blive helt gak.«
Der er ifølge Nye Borgerliges mand i Borgerrepræsentationen også sket et andet markant skift i måden, hvorpå de københavnske barer drives.
Det tætte forhold er væk
Da Niels Peder Ravn som yngre selv var frequent flyer blandt hovedstadens beværtninger, var de fleste af dem selvstændige.
»I dag er det i vid udstrækning store koncerner, som ejer stederne. Det har jeg ikke noget imod, men det giver en konkurrenceforvridning,« siger han:
»Hvis en stor kæde med mange penge i ryggen for eksempel har en ulovlig udendørs servering, kan de trække sagen i langdrag med gode advokater – og fortsætte med at tjene pengene imens. De muligheder har de mindre erhvervsdrivende ikke.«
Samtidig mener han, at der simpelthen er kommet længere mellem natteliv og nabo.
»Hvis du har et sted, som er ejet af en koncern, føler chefen måske ikke samme forpligtelse til nærmiljøet,« siger Niels Peder Ravn:
»I gamle dage havde man et lidt tættere forhold og var afhængig af, at ens naboer opførte sig ordentligt. Det tror jeg er væk, og det er et tab.«
Særligt plagede områder »går i rødt«
Selv forestiller Niels Peder Ravn sig, at det skal være muligt at se, hvis et særligt støjplaget kvarter »går i rødt« – og der altså har været mange klager i en periode.
»Så kan man advisere den ene og den anden beværtning om, at de skal basse ned,« lyder det.
Han tror på, at klagerne på denne måde vil blive taget mere alvorligt end hidtil.
Kan barerne og restauratørerne ikke være ligeglade?
»Jo, men der findes reglementer, som skal overholdes. For os, der sidder og ser på de her ting, vil portalen være et meget effektivt værktøj til at se, om der er behov for at ændre på reglerne.«
Den foreslåede platform er udelukkende til at klage over barer og restauratører. Hvorfor ikke støj mere generelt?
»Det kunne også være. Det kunne være, man også kunne se 7-Eleven nede på hjørnet som en støjkilde.«
I første omgang er embedsfolkene i Kultur- og Fritidsforvaltningen blevet pålagt, at de nu skal udarbejde et konkret forslag til en platform, som senere skal behandles og måske vedtages.
Før borgerne kan tage en klageportal i brug, skal der findes penge. Det skal ske i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger, som næste gang finder sted i september.