På trods af nogle af byens højeste kvadratmeterpriser er boligerne omkring Nordhavn populære.

Også for dem, der ikke bor der.

For bylivet er kommet til at overtage det populære kajområde, hvor beboere oplever store problemer med støj, skrald og baderegler, der ikke overholdes, fortæller Mette Mechlenborg, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Det er i stedet endt som noget andet end det, man forestillede sig – og det har en effekt på, hvordan man kommer til at se på området i fremtiden, vurderer hun.

»Det er blevet solgt som et semiprivat rum, og nu er det blevet en stor, offentlig rådhusplads. Og det har selvfølgelig konsekvenser, for jeg tænker, at de næste, der skal ud og kigge på boliger, lige vil skele til kajen og sige: ‘Der skal vi ikke bo,’ siger hun og uddyber:

»Men da områderne skulle bygges, har det jo set fantastisk ud på visualiseringerne – det var smukt og idyllisk, og man kunne forestille sig, hvordan man kan tøffe ned til kajen i sin morgenkåbe i fred. Man havde nok ikke forestillet sig badende unge og festligheder.«

Området er betegnet som et privat område, selvom der er offentlig adgang for alle, der gerne vil bruge arealerne. På trods af den kombination er til gavn for Københavns byliv, kan det nemt tage overhånd, fortæller Mette Mechlenborg.

»Udfordringen er, at når man giver noget tilbage til byen, løslades nogle kræfter, man ikke kan styre. Og det er sket her. Man kan sætte regler om badning og støj, men når der ikke er tilstrækkelige grænser, så kommer der denne her gråzone.«

Succesen er også problemet

Selvom det nu er tydeligt, hvordan blandingen af privat beboelse og offentlig grund ved Nordhavn skaber problemer, er det vigtigt at huske, at planen blev udført med gode intentioner, understreger Mette Mechlenborg.

Desuden var det ikke til at forudse, at det forholdsvis nybyggede og populære område ved Østerbro og Nordhavn ville blive så populært.

»De her processer tager jo omkring 10-12 år, så lokalplanerne er formentlig blevet lavet på et tidspunkt, hvor man ikke havde erfaringer fra de andre steder såsom Islands Brygge. Man har jo netop forsøgt at tænke plads til byliv ind fra starten for at undgå, at der slet ikke kom noget byliv.«

For at undgå de gråzoner, som områderne skaber, er det vigtigt, at kommunen og bygherrerne tænker grænsemarkeringer ind, når man bygger til fremtiden, fortæller Mette Mechlenborg. Og her ligger der »en masse erfaringer, man bør trække på i stedet for at nytænke dem.«

Man kan nemlig ikke »bare« lave større afstand mellem det private og offentlige – som hvis man ved Nordhavn havde øget distancen mellem hoveddør og kaj, og man kan ikke »bare« formene adgang til offentligheden efterfølgende:

»Kvadratmeterne er jo en mangelvare i byen. Så enten kan man holde bylivet ude fra start, ellers kan man vende bylivet ryggen. Det er derfor, at de karrébebyggelser, man ser mange steder, er så velfungerende – det indre fællesskab vender ryggen til byen, og man ved, hvem man møder i sin gård.«

Kun et problem om sommeren

På Københavns Rådhus er politikerne glade for, at områderne ved Nordhavn er blevet til et byrum, som københavnerne nyder at bruge.

Men at områderne ville blive så populære, havde de ikke regnet med. Derfor er svaret på, hvorvidt man burde have forudset det, heller ikke ligetil:

»Både ja og nej. Islands Brygge er jo et større område – ved Nordhavn er det et meget mindre område, og det er ikke lige så nemt at tilgå. Vi havde jo en forhåbning om, at det ville blive populært, men at det blev så populært, og at folk ville tage så lidt hensyn, vidste vi ikke. Og det synes jeg er den helt store udfordring,« siger Andreas Keil (S), der er medlem af teknik- og miljøudvalget for Socialdemokratiet.

Derfor mener han også, at man skal overveje, hvordan lignende problemer kan håndteres, når der fremadrettet skal bygges områder, der inviterer til »solbadning og samvær«. Men om det skal bygges med flere grænser er ikke sikkert:

»Det er jo altid rart med nogle faste rammer, men man skal bare også huske på, at problemerne er ret koncentreret om sommeren – ikke resten af året. Og derfor skal vi også passe på balancen, så man stadig har tilgængeligheden for offentligheden og så i stedet koncentrerer indsatsen lige præcis der, hvor problemerne er,« siger han.

Derfor vil han også gerne have kommunen til at komme med analyser og anbefalinger, der kan hjælpe på de nuværende problemer, så beboerne ikke står alene med ansvaret om det nu meget populære område.

Jakob Næsager (K), der er gruppeformand for De Konservative på Københavns Rådhus, mener heller ikke, at beboerne ved Nordhavn bør stå alene med de gener og udgifter, som de mange gæster medvirker til. Men problemet er ikke måden, det er bygget på:

»Jeg synes, at byggeriet derude er meget vellykket. Og det er dejligt, at det bliver brugt, for når vi laver byrum, er vi jo ikke altid så heldige, at de bliver brugt. Problemet er – for mig at se – den manglende håndhævelse,« siger han.

»I og med vi laver lokalplaner for byggeri, der gerne skulle kunne holde i mere end 100 år, så kan det være svært at forudse, hvad der er populært nu, og hvad der er populært om 50 eller 100 år.«

Derfor er han nu i stedet ved at undersøge, hvordan kommunen kan hjælpe borgerne, og om kommunen på sigt kan overtage arealerne – for områder med offentlig adgang bør være offentlige arealer og dermed kommunens ansvar, mener han.