Festglade unge efterlader brugte tamponer, dåser og flasker på molen – regningen er stor og ender hos beboerne

Når solen skinner, og humøret er højt i København, strømmer mange mennesker blandt andet til områderne ved Nordhavn. Men når skrald efterlades, og gæsterne skal på toilettet, er det naboerne, der betaler regningen.

Sex foran vinduet. Piger, der skifter tampon og smider den brugte ind på en terrasse. Lugt af urin. Unge, der spytter på beboere, som påpeger den utålelige opførsel. Skrald og larm. Det er eksempler på oplevelser, beboerne i de fire karreer i Nordhavn, der kaldes Marmorbyen, dagligt møder, når vejret er godt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke kun støj, urin og efterladte tamponer, som beboerne ved Nordhavn skal finde sig i.

Nej, når de badeglade gæster strømmer til for at sole sig, høre musik og hoppe i vandet, er det også beboerne, der betaler for, at området er rent og vedligeholdt.

For selvom områderne er til fri, offentlig afbenyttelse, er det i grunden private arealer, der er tale om – det var et krav, da boligerne skulle opføres, har Berlingske før beskrevet.

»Beboerne i de her områder betaler – lige meget om det er eje eller leje – via enten deres husleje eller ejerforeningsbidrag. Et bidrag, som går til grundejerforeningen, der står for at drive de offentlig tilgængelige arealer. Man kan ikke se det direkte i huslejen, men det er stadig en del af det,« fortæller Rasmus Juul-Nyholm, som er administrerende direktør i Cobblestone, der blandt andet administrerer Marmorbyen ved Nordhavn.

Og det er ikke småpenge, der er tale om.

»Jeg kan ikke udtale mig om en bestemt ejendom, men for en typisk ejendom med et par hundrede lejligheder og et tilsvarende kajområde et populært sted i byen kan det hurtigt blive 500.000 kroner for en sæson – det er omkostninger til vagtordning, ekstra rengøring og opstilling, tømning og rengøring af toiletter.«

En principiel sag for byen

Ifølge Rasmus Juul-Nyholm er det ikke ualmindeligt, at det er beboerne, der står for udgifterne til drift og vedligeholdelse af offentlige områder i havnen. Det var også en klar præmis, da boligerne skulle bygges og udbydes.

Men det var formentlig ikke forventet, at områderne ville blive så populære.

»Grundejerne bør ikke stå alene med en forpligtelse til at drive området på hele byens vegne. Når deres område bliver et generelt byområde med en kæmpe belastning fra folk, der kommer uden for deres område, så burde det også være en fælles byrde og en fælles forpligtelse,« siger han.

Derfor er sagen også principiel, mener Rasmus Juul-Nyholm, fordi flere steder i byen efterhånden har udviklet sig til populære feststeder.

»Jeg kan godt se, at der er nuancer i det. Men hvis vi skal have en tilgængelig og levende by, hvor du skal kunne opholde dig, så synes jeg også, der skal være toiletter, en vis renholdelse og en form for vægterkorps, som byen – kommunen – står for,« siger han og fortsætter:

»Der er tale om det positivt problem, som er opstået, fordi vi er lykkedes med at skabe en levende og indbydende by. Men det er et problem, der skal løses.«

Ikke en kommunal opgave

På Københavns Rådhus mener gruppeformand for De Konservative, Jakob Næsager, ikke, at det bør være beboerne, der står alene med den store byrde.

»Det er helt urimeligt. Det gør jo, at de har en enorm udgift til for eksempel toiletter, renholdelse af overflader og vagtkorps,« siger han.

Han har tidligere spurgt Københavns Kommune, om det vil være muligt for kommunen at overtage arealerne Sandkaj ved Nordhavn og Islands Brygge, så udgifter kan holdes hos kommunen. Men det er ikke ligetil, viser et notat fra Københavns Kommune, der blev udarbejdet i forbindelse med overførselssagen, som også kaldes den »lille budgetaftale«:

»At overtage et privatejet areal af hensyn til de udfordringer, herunder eventuelle øgede udgifter, som de pågældende private grundejere har til affaldshåndtering på arealet, udgør ikke et sagligt kommunalt formål.«

Et andet notat, der undersøger reglerne for støj og affald på kommunale og private arealer, konkluderer blandt andet, at det ikke er en »kommunal opgave at rydde affald op, der ligger på jorden på private arealer (dvs. at samle affald op og smide det i affaldsspande).«

Derfor skal reglerne tages op til revurdering, mener Jakob Næsager.

»Vi ser nu på, i hvilket omfang kommunen kan stå for renholdelse og toiletter, når der er tale om et areal med offentlig adgang. Men jeg så gerne, at kommunen allerede nu gik ind og tog ansvar for toiletter og renholdelse – det er det, vi skal have afklaret juraen i.«