Mens metroen er på vej til en københavnsk bydel, der slet ikke findes, må en anden vente: »Ikke i dag, i morgen eller om ti år«

Tirsdag blev et bredt flertal i København enige om en ny metrolinje til Amager, Refshaleøen og Lynetteholm. Men i en anden bydel, som kun busser når, er der ikke ny undergrundsbane i sigte. Det er på prioriteringslisten – bare ikke særlig højt, lyder det fra Socialdemokratiet.

Ifølge Socialdemokratiet i København er den vigtigste prioritering at løse nuværende kapacitetsproblemer med metroen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens der er metro på vej til en bydel, der slet ikke eksisterer endnu, må en anden københavnsk bydel igen se sig selv slået i kampen om hurtigt, underjordisk transport.

Intet sted i København er der færre tog- og metrostationer end i Brønshøj-Husum. Man kan praktisk talt kun komme til og fra bydelen med bus.

Men på Facebook er der andre socialdemokratiske toner. Direkte adspurgt, om der mon nogensinde kommer metro til Brønshøj-Husum, er svaret fra Jonas Bjørn Jensen (S): Ja!

Virkeligheden er dog mere nuanceret, understreger det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen.

»Vi har en politik om, at vi gerne vil have metro til alle bydele – også Brønshøj, som er dårligt trafikbetjent i forhold til andre dele af København,« siger Jonas Bjørn Jensen.

»Men vi ved også, at det er dyrt og tager lang tid at lave metro. Så når vi gør vores prioriteter op, kan vi godt se, at det hverken bliver i dag, i morgen eller om ti år, vi kommer til at vedtage en metro til Brønshøj.«

Populistisk og ufint

Tirsdag blev et bredt flertal i Københavns Kommune enige om en ny metrolinje, der skal gå gennem Amager, Refshaleøen og den kunstige halvø Lynetteholm, som ventes at stå færdig omkring 2070.

Sådan ser ønsket om en M5 Øst via Amagerbrogade med ni stationer ud. Illustration: Københavns Kommune Fold sammen
Læs mere

Beslutningen kom som en overraskelse i nabokommunen Frederiksberg, som sammen med Københavns Kommune og staten udgør Metroselskabets ejerkreds.

Ifølge Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S), er den nye metrolinje uden nævneværdig interesse for Frederiksberg.

»Den løsning, som flertallet bakker op om, giver meget mere metro på Amager, som i forvejen har metro. Men den forholder sig jo ikke til balancen i det samlede område. Hvad med metro til Brønshøj, Nordvest og Bispebjerg? Man kan jo ikke tale om det ene uden at tale om det andet,« sagde S-borgmesteren til Berlingske tirsdag.

Jonas Bjørn Jensen forstår nabokommunens borgmester.

»Vi har stor forståelse for, at Frederiksberg også synes, metroen er vigtig for dem. Det kigger vi også gerne på sammen med dem,« siger han.

Det er langt fra første gang, ønsket om en metro forbi Brønshøj-Husum er blevet luftet. Bydelens lokaludvalg har tidligere sagt til Berlingske, at de er »fornærmede« over at være den eneste bydel i København uden metro.

I maj sidste år var et meget bredt politisk flertal uden om Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen enige om at ville have undersøgt mulighederne for en ny metrolinje. Den såkaldte hospitalslinje skulle gå mellem Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital – med stop i Brønshøj undervejs.

Dengang var den socialdemokratiske begejstring til at overse.

»Vi ser på, hvor der bor flest mennesker – og hvor flest muligt får glæde af metroen. Folk bor ikke så tæt i Brønshøj, Husum og Tingbjerg, som de gør i resten af byen,« siger Jonas Bjørn Jensen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (arkiv).

Ifølge Jonas Bjørn Jensen handlede det om forventningsafstemning.

»Det ville være populistisk og ufint lige op til et kommunalvalg at gå ud og foregive, at vi var lige ved at lave en aftale om en metro til Brønshøj, når vi godt vidste, at den næste linje, vi ville foreslå, var den, vi foreslår nu,« siger han.

Den socialdemokratiske liste

På den socialdemokratiske prioriteringsliste er der tre metropunkter:

»Det første er, at vi skal have løst udfordringen med, at strækningen mellem Amager og resten af København allerede nu er ved at være fyldt op,« siger Jonas Bjørn Jensen.

»For det andet har vi en prioritet om at tænke metro ind fra starten, når vi tager hul på nye byudviklingsområder. Det gør vi, fordi vi kan se, at hvis folk flytter ind i et område tæt på metroen, så er der færre, der køber en bil.«

Det tredje punkt på listen er, at nye metrolinjer ikke kun skal gavne kommende københavnere – men også dem, der bor her i forvejen.

»Det er baggrunden for, at vi nu rykker metroen længere ud på Amager til områder, der er dårligt betjente i dag,« siger Jonas Bjørn Jensen.

Hvorfor prioriterer man så ikke Brønshøj højere end Amager, hvor der trods alt allerede er metro?

»Vi ser på, hvor der bor flest mennesker – og hvor flest muligt får glæde af metroen. Folk bor ikke så tæt i Brønshøj, Husum og Tingbjerg, som de gør i resten af byen. En anden udfordring er, at der ikke er et passagergrundlag, der gør, at billetindtægterne kan bære driften.«

Planerne for den nye metrolinje bliver sendt i høring efter sommerferien. Får den opbakning, forventes den færdig i 2035.