Mens alle ser mod Kabul, melder bekymringen sig blandt danske borgmestre: Skal afghanske flygtningene ende i en lejlighed i Herlev eller i Lyngby?

Flere end 600 afghanske flygtninge er kommet til Danmark, og flere kan være på vej. Placeringen af flygtninge er før endt i gevaldige, lokale politiske slagsmål, og flere borgmestre værger sig allerede ved udsigten til igen at skulle modtage flygtninge. Afghanerne kan blive en joker i efterårets kommunalvalg.

Amerikanske styrker hjælper afghanere ombord på en C-17 Globemaster III i Afghanistans internationale lufthavn i Kabul. Tusindvis af mennesker er i de seneste uger evakueret ud af landet, herunder flere end 600 afghanere, der er kommet til Danmark. Donald R. Allen/Ritzau Scanpix

Hverken CIA, FE eller Jeppe Kofod havde set det komme. Kabul er hastigt faldet, og i tusindvis af desperate mennesker forsøger at komme ud af Afghanistan, inden vinduet for evakuering officielt lukker på tirsdag. Udviklingen i Afghanistan er herhjemme primært en hovedpine i Udenrigsministeriet og i Forsvarsministeriet, men på landets 98 rådhuse følges der givetvis også skarpt med i situationen.

For kan sammenbruddet i Afghanistan føre til flygtningestrømme som dem, vi så fra Syrien i 2015, der nåede helt til de syddanske motorveje? Eller kan Europa bremse det forinden? Der er allerede kommet ganske mange afghanere til Danmark, relativt set. Hvor Danmark i hele 2020 gav asyl til knap 600 mennesker, er det tal blevet overgået alene i den seneste uge, hvor over 600 afghanske flygtninge er evakueret hertil og nu sidder i Dansk Røde Kors’ centre. Flere er formentlig på vej hertil, og ingen ved endnu, hvor tallet ender.