Krisehåndtering på Københavns Rådhus: »Det er sådan lidt børnehaveagtigt«

Alle Københavns borgmestre er blevet indkaldt til hastemøde i sagen om borgmesteren med »grov ubehagelig tone(fald) og sprogbrug«.

Efter en ferie mødte Københavns kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) op til nye kommandoveje i sin egen forvaltning. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Det er ikke hver dag, at en borgmester bliver bedt om at lade være med at kontakte sine nærmeste medarbejdere direkte.

Det er heller ikke hver dag, at en borgmester må sige undskyld til sine medarbejdere såvel personligt som offentligt.