Kommune går skridtet videre: Alt fra pædagoger til tandlæger må selv bestemme, hvornår de vil arbejde

Egedal Kommune vil slippe alle medarbejderne fri for at sikre, at deres arbejdsliv hænger sammen med deres privatliv.

»Vi har skullet genbesøge en hel del af de rammer og retningslinjer, der er på alle arbejdspladser, og simpelthen nedsat et udvalg, ja, i daglig tale kalder vi det likvideringsudvalget, fordi det afskaffer så mange regler, som det kan, og sikrer, at det bliver sund fornuft, der hersker. For man kan jo ikke regelstyre sig ud af, hvordan folk gerne vil leve deres liv,« siger Christine Brochdorf, kommunaldirektør i Egedal Kommune. Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Det er ikke nok, at kommunens administrative medarbejdere får lov til at arbejde hjemme en dag om ugen. I hvert fald ikke hvis man spørger kommunaldirektør i Egedal Kommune, Christine Brochdorf. Det skal være endnu mere fleksibelt – og det skal gælde alle kommunens medarbejdere.

Også pædagogen og tandlægen.