Det normkritiske lgbt+-projekt Normstormerne modtager millioner af offentlige kroner fra Københavns Kommune mod at tilbyde undervisning til børn og unge fra 4. til 10. klasse.
Men Normstormerne vil ikke fortælle, hvad de reelt set underviser i. Det vil Københavns Kommune eller Ankestyrelsen derfor heller ikke.
Og det kan nu give bagslag for kønsaktivisterne.
Borgerlige politikere ønsker at undersøge muligheden for, at Københavns Kommune »kun tillader og benytter undervisningsmaterialer, som forældre og offentligheden kan få adgang til, hvis dette ønskes.«
Det fremgår af dagsordenen for næste møde i Borgerrepræsentationen, der finder sted i starten af næste måned.
De Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti står bag forslaget.
Undergraver gennemsigtighed i folkeskolen
De Konservatives Mathilde Kastbjerg, der er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, mener, at Normstormerne tager et politisk standpunkt.
Det er derfor problematisk, at undervisningsmaterialet bliver mørklagt, mener hun.
»Det undergraver muligheden for gennemsigtighed i folkeskolens undervisning. Folkeskolen er en offentlig institution, og jeg synes, at vi skal have en debat om de mere værdibaseret emner, hvilket seksualundervisning kan være,« siger Mathilde Kastbjerg.
Projektet Normstormerne er i København blevet til via et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, lgbt Ungdom, Aidsfondet og Sex & Samfund. Både lgbt Ungdom, Aidsfondet og Sex & Samfund er ikke længere en del af projektet.
Ifølge Kristeligt Dagblad modtager projektet 7,3 millioner kroner mellem 2020 og 2023 af Københavns Kommune.
En forretningskritisk sag
Siden 2012 har projektet tilbudt undervisning på skoler i Københavns Kommune og Aarhus Kommune. Undervisningen går blandt andet ud på, hvordan normer inden for køn og seksualitet kan være skadelige, skrev Kristeligt Dagblad i en artikel fra 2020.
Artiklen handlede om, at en af avisens journalister havde forsøgt at få aktindsigt i, hvilket undervisningsmateriale der rent faktisk var tale om.
Men både Københavns Kommune og Ankestyrelsen gav afslag på aktindsigten efter anmodning fra Normstormerne:
»Hvis dette udleveres, er det således en direkte trussel for hele vores undervisningsarbejdes eksistens, og må derfor siges at være af yderst væsentlig økonomisk betydning for os,« skrev Normstormerne i et høringssvar til kommunen.
Derfor vurderede kommunen og Ankestyrelsen, at det ville påføre Normstormerne økonomisk skade, da udleveringen ville kunne give konkurrenter et detaljeret indblik i Normstormernes »tekniske fremgangsmåder«.
Men Normstormernes politiske ståsted er ikke til at tage fejl af.
Undervisning og kønspolitik
Normstormernes undervisning skal angiveligt hjælpe eleverne med at få en »mere nuanceret forståelse af køn og seksualitet og selv være med til at udvikle konkrete redskaber til at modarbejde mobning og diskrimination, så klassen bliver et tryggere sted for alle, uanset kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering,« som Normstormerne reklamerer med på Facebook.
To uddannede »normstormere« vil i to lektioner på 90 minutter undervise eleverne, forklarer de på deres hjemmeside, hvor det også fremgår, at de underviser klasser med op til 30 elever, og at læreren er med som observatør i undervisningen.
Særligt på projektets Instagramprofil bliver der lagt vægt på kønspolitiske emner med argumenter, som ofte bliver brugt af venstrefløjen.
I 2019 skrev de om syv råd til inklusion af nonbinære (personer, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn) elever i skolen.
De anbefalede blandt andet, at læreren skulle fortælle sit pronomen. Altså, hvorvidt læreren anså sig selv som mand, kvinde eller noget helt tredje – når vedkommende introducerede sig selv for klassen.
Blandt rådene var også, at man kunne inddrage litteratur om og af nonbinære.
Deres holdning til forskellige politiske emner dukker op, blandt andet i et deres nyere opslag på Instagram fra i år. Her anklager de Danmarks Idrætsforbund for transfobi, fordi bestyrelsesmedlemmet Rikke Rønholt havde sagt, at transkønnede atleter havde en unfair fordel i elitesport.
»Det er mest rimeligt over for de biologisk født kvindelige atleter, at vi anerkender, at deres kategori er fysiologisk betinget. De skal ikke pludseligt konkurrere med nogen, som har fordelene ved at være fysiologisk mand,« havde Rikke Rønholt sagt i artiklen fra DR, som Normstormerne henviser til.
Det har ikke været muligt at få en kommentar eller et interview med Normstormerne.
En »mærkværdig situation«
De Konservatives Mathilde Kastbjerg savner i sidste ende en åben debat.
»Normstormerne arbejder jo ikke kun med seksualundervisning. Det er også normkritisk undervisning i dansk kolonihistorie eksempelvis. Det bliver ofte meget politisk. Derfor mener jeg også, vi skal have en åben debat om det. Derfor er det em mærkværdig situation, at klasselokalerne lukkes for offentligheden, når Normstormerne underviser,« siger hun.
Men Normstormerne går også ind for undervisning, der lærer børnene at være mere tolerante over for eksempelvis personer fra lgbt+-miljøet, der hyppigere bliver udskammet og chikaneret i det offentlige rum end så mange andre. Har jeres forslag ikke bare taget udgangspunkt i, at Normstormerne har et politisk standpunkt, der er anderledes end jer borgerlige?
»Jeg mener jo heller ikke, at man skal diskriminere i det offentlige rum. Jeg mener ikke, at man skal diskriminere nogen minoriteter. Selvfølgelig er det vigtigt at vi underviser elever i at have respekt for hinanden,« siger Mathilde Kastbjerg.
Af en tidligere version af artiklen fremgik det, at Sex & Samfund, lgbt Ungdom og Aidsfondet stadig er en del af projektet Normstormerne, der blev oprettet i 2012. Sex & Samfund og lgbt Ungdom har efterfølgende kontaktet Berlingske og oplyst, at de tre har forladt projektet.
