Først var broens betonsøjler 60 centimeter for høje.
Så var det broens betondæk, der slog revner flere steder.
Derefter gik entreprenørvirksomheden, som havde fået til opgave at opføre Inderhavnsbroen mellem Nyhavn og Christianshavn, konkurs.
I 2016 – med tre års forsinkelse og en ekstraregning på over 100 millioner kroner – kunne Københavns Kommune endelig erklære broen for åben.
Dog blev man efterfølgende nødt til at skifte belægningen, som viste sig at være for glat i vådt føre – og opstille skilte, som skulle advare cyklister om et særdeles skarpt sving midt på broen.
Nu er der atter nyt i sagen om den skandaleramte og kritiserede bro. Denne gang i form af en 26 millioner kroner dyr ekstraregning.
Den såkaldte »Kyssebro«, som har fået sit tilnavn efter måden, broklapperne mødes på, skal nu igennem endnu en stor renovering. Og det haster, skriver Magasinet KBH.
»Det mest mærkværdige byggeri«
Netop de specielle broklapper er årsagen til, at Inderhavnsbroen atter skal renoveres.
I de knap seks år, der er gået, siden broen blev indviet, har der nemlig været fejl på de skinner og hjulophæng, der gør broens to klapper i stand til at kysse hinanden.
Uden udbedring risikerer man, at broen slet ikke kan åbnes, når skibe skal passere.
Derfor blev 18,8 millioner for nylig afsat som en del af den såkaldte 'lille budgetaftale', hvor partierne på Københavns Rådhus forhandler om de overskydende midler fra sidste år.
De penge, og otte millioner kroner finansieret på det oprindelige projekt, skal bruges på at udskifte broens bundskinner og deres understøbning samt forstærke hjulophængene, skriver Magasinet KBH.
Broens arkitekt, Cezary Bednarski, fortalte i 2016 til Berlingske, at han ville bruge Inderhavnsbroen i sin undervisning – som eksempel på, hvordan man ikke skal styre et byggeprojekt.
Han kaldte broen for »det mest mærkværdige byggeri, han i sine 37 år som arkitekt har været en del af«.
Mudderkastning, byggefejl, konkurs og naturkræfter
Allerede da opførelsen af Kyssebroen begyndte i 2011, stod problemerne i kø.
Stilladsarbejderne havde sat stilladser op omkring broens ti bærende betonsøjler og undrede sig over, at stilladserne virkede for lave. Det gjorde de med god grund, skulle det vise sig.
Ud over at de bærende betonsøjler var støbt for høje, slog broens betondæk efterfølgende adskillige revner.
Betonsøjlerne blev første fadæse i en dominoeffekt af byggefejl, forsinkelser og kontroverser. Entreprenørfirmaet Pihl & Søn brugte fire måneder på at banke bropillerne ned i den rigtige højde og krævede omkring 20 millioner kroner for arbejdet. Kommunen hævdede på sin side, at Pihl & Søn med vilje trak reparationerne i langdrag, og at virksomheden kun havde krav på en tiendedel af beløbet.
Da Pihl & Søn gik konkurs i august 2013, blev byggeriet sat i stå. Det gjorde problemophobningen ikke.
I december 2013 hævede stormen Bodil vandstanden i en sådan grad, at to af broens elektromotorer blev totalskadede.
Da Københavns Kommune efter ni måneders stilstand i maj 2014 skrev kontrakt med en ny entreprenør, Valmont SM, opstod der forsinkelser på produktionen af broens stålfag i Polen.
Da stålfagene endelig ankom til København i august 2015, viste det sig, at wiresystemet, der trækker brofagene frem og tilbage, drillede. Da det problem var løst, opdagede man, at broens såkaldte 'boogiesystem' var underdimensioneret.
Kommunen så ingen anden vej end at ændre designet fra bunden og montere et nyt – og derved forsinke broen med yderligere et år.
Senest er den nu åbne bro blevet kritiseret for at skabe kaotiske og direkte farlige trafikforhold.
Går alt efter planen, vil renoveringen af Inderhavnsbroen være færdig i august 2024. Det vil stadig være muligt at benytte broen, mens arbejdet står på.
