Hver uge året rundt må Danmarks eneste krisecenter for børn og unge afvise børn, der søger ly for natten.
Søndag aften afviste Joannahuset på Christianshavn i København tre børn. To af dem endte på gaden, mens den sidste måtte vende tilbage til det voldelige hjem, barnet var flygtet fra.
Årsagen? De tre børn havde ikke fået samtykke af deres forældre til at være der.
Det er et stort problem, mener Joannahusets daglige leder, Jette Wilhelmsen.
Hun fortæller, at krisecenteret ugentligt må afvise børn og unge, som ikke har eller kan få samtykke. Hun vil derfor have reglerne ændret, så børn ikke længere skal have forældresamtykke til at overnatte på krisecenteret.
»På baggrund af halvandet års erfaring kan vi se, at de børn, som rækker ud, har været belastet i længere tid. Det er børn, som lever med vold eller er blevet smidt ud hjemmefra,« siger Jette Wilhelmsen.
»Det svarer til at bede en kvinde ringe til sin voldelige mand og bede om lov til at opholde sig på krisecenter.«
Beliggende i en herskabslejlighed med udsigt til Christianshavns Kanal, er Joannahuset Danmarks første krisecenter, som henvender sig til børn under 18 år.
Berlingske bragte i januar unikt indblik i dagligdagen i Joannahuset. De børn og unge, som kommer i huset, er blevet smidt ud af forældre eller er flygtet fra vold, misbrug og svigt. Fælles for brugerne var, at det sidste sted, de ville og kunne være, var derhjemme.
Siden krisecenteret med en bevilling fra Folketinget i ryggen slog dørene op 15. august 2020, har indtil videre 351 børn og unge henvendt sig.
Børn går meget langt og samarbejder ofte alt for længe i loyalitet over for forældre, fortæller Jette Wilhelmsen.
»Når de selv rækker ud, så taler vi om, at der er et vindue, hvor barnet er motiveret til at få hjælp. Det er utroligt vigtigt, at barnet så også møder muligheden for hjælp, og at barnet får den pause, det beder om.«
Krisecenterlederen så gerne, at samtykkekravet blev ændret til, at centeret har pligt til at orientere forældrene og bygge bro til myndighederne.
»Vi vil gerne orientere forældre og har ikke nogen interesse i at være et sted, børn kan gemme sig fra deres forældre. Vi skal være en platform, hvor børn og unge får et helle og en platform til at blive reelt inddraget – som en fysisk børnetelefon.«
»Ganske forfærdeligt«
Krisecenterlederens udmelding har fået Venstre og Konservative til at rette skarp kritik af regeringen, som for halvandet år siden udformede de regler, der kræver forældrenes samtykke.
Det er en bevilling fra Folketinget samt en række fonde og virksomheder, der finansierer centeret.
»Det er jo ganske forfærdeligt, og sådan skal det simpelthen ikke være. Derfor mener jeg simpelthen, ministeren må genbesøge det her og se, om hun kan præsentere en model, hvor den her udfordring løses,« siger De Konservatives socialordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, til Radio4.
Til samme medie har social- og ældreminister Astrid Krag (S) i et skriftligt svar onsdag udtalt, at man netop nu er ved at gøre sig de første og vigtige erfaringer med ungekrisecenteret.
»Jeg ser frem til på baggrund af den kommende evaluering at drøfte de videre skridt med aftalepartierne blandt Børnene Først (bred politisk aftale fra maj sidste år, red.). Her vil det vigtigste for mig være, hvordan vi hjælper udsatte børn bedst muligt.«
Det var egentlig først til november 2023, at partierne skulle drøfte Joannahusets videre funktion – men noget kunne pege på, at det kommer til at ske hurtigere.
I hvert fald oplyste Astrid Krag i en mail til DR torsdag, at hun netop har talt med partierne bag Børnene Først-aftalen:
»Det drøfter vi nu videre. Det vigtigste for os alle er, hvordan vi hjælper udsatte børn bedst muligt.«
En rundspørge, DR har foretaget blandt alle partier uden om regeringen, viser, at alt fra Nye Borgerlige til Enhedslisten er klar til at igangsætte forhandlinger – nu.
Jette Wilhelmsen er enig med ministeren i, at det er vigtigt at få analyseret og evalueret den viden, Joannahuset har tilegnet sig.
»Det gør vi allerede. Vi er blevet klogere, end da vi åbnede for halvandet år siden,« siger hun.
Jette Wilhelmsen foreslår, at man i første omgang ændrer reglerne som en forsøgsordning:
»Hvorfor vente? Vi ved allerede nu, at der er en gruppe børn, vi ikke får hjulpet. Hvorfor skal de vente på en evaluering?«
