Vilma gik rundt om sig selv nede på brostenene. I en halv time gik hun frem og tilbage, mens hendes fingre blev mere og mere røde af kulde.
Hun vidste, at hun bare skulle ringe på dørtelefonen til den gamle kirkebygning. Så ville personalet i krisecentret se hende på kameraet i indgangspartiet og med en venlig stemme sige: »Hej. Velkommen til Joannahuset.«
Del: