Københavns rådhustårn skal under kniven og pakkes ind fra top til tå. Men først efter Tour de France

I 2023 vil et af Københavns mest kendte vartegn ikke helt ligne sig selv. Det trænger til en kærlig hånd.

Sådan så rådhustårnet i København ud på en endog meget våd vinterdag i 1976. Kurt Nielsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Hvis voksne københavnere vandrer en tur ned ad memory lane tilbage til Rådhuspladsen i midten af 1970erne og kigger op på rådhustårnet, hvad ser de så på denne tur på mindernes allé?

De ser et tårn, der mere ligner noget ude på Christiania end et over 100 meter højt vartegn for byen tegnet af arkitekten Martin Nyrop og opført i årene omkring 1900.