Fire milliarder kroner. Sådan cirka. Så mange penge er et flertal af politikerne på Københavns Rådhus nu blevet enige om at fordele. Se, hvad penge skal gå til her.
Et bredt flertal af politikerne på Københavns Rådhus er onsdag blevet enige om fordelingen af cirka fire milliarder kroner i forbindelse med næste års budget.
Pengene kommer blandt andet til at gå til nye skoler, flere pædagoger i daginstitutionerne, en renovering af Langebro, begrænsning af biler i byen med bedre plads til gående og en økonomisk saltvandsindsprøjtning til de udsatte borgere i byen.
Det fremgår af den endelige budgetaftale for 2021, som partierne SF, Socialdemokratiet, de Radikale, Venstre, Fremad og de Konservative har underskrevet onsdag over middag.
»Jeg er glad og stolt over, at så bred en kreds af partier vil være med til at tage ansvar og sikre, at vi løfter velfærden for vores børn, udsatte og ældre – og at København også i fremtiden kan udvikle sig som den by, vi elsker: som en enestående hovedstad med en lang grøn kystlinje mod sund og havn, og som en af verdens bedste byer at bo i,« siger overborgmester Frank Jensen (S) ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Rådhus.
En af de helt store udskrivninger i budgettet er de næsten 450 millioner kroner, som partierne er blevet enige om at bruge på at øge antallet af voksne i de københavnske daginstitutioner.
Folketinget har tidligere besluttet, at der skal indføres minimumsnormeringer med mindst én voksen pr. tre vuggestuebørn og én voksen pr. seks børnehavebørn på landets daginstitutioner fra 2025.
Men med det nye budget har partierne nu vedtaget, at København allerede skal opfylde minimumsnormeringer i 2022 – altså tre år før tid.
»Det har vores børn i den grad trængt til i årevis, og nu fremrykker vi det tre år, og det betyder, at man allerede fra næste år vil opleve et markant løft i antallet af voksne, man vil møde, når man afleverer sine børn,« siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), der i det hele taget glæder sig over det, som hun kalder et »kernevelfærdsbudget«.
Der bliver også sat penge af til kommunens ældre børn: Politikerne på Rådhuset har nemlig besluttet at bygge to nye skoler på Amager og i Nordhavn samt nye skolebygninger i Valby.
En stor sum penge er også sat af til de udsatte borgere i København, hvor kommunen vil bruge 344 millioner kroner på investeringer på socialområdet. Her skal pengene også i særlig grad gå til at løfte indsatsen for de yngste udsatte borgere, siger socialborgmester Mia Nyegaard fra de Radikale, der overordnet er »begejstret« for det, som hun giver titlen »børnenes budget«.
»Helt generelt er jeg glad for, at socialområdet blev løftet,« fastslår hun og uddyber, at der skal ansættes flere sagsbehandlere i kommunen.
»Det her betyder især, at vi løfter de udsatte børn og unge i forhold til forebyggelse og hjælp, så overgangen fra barn til voksen giver mening,« siger Mia Nyegaard.
Den nye budgetaftale vil også blive synlig i den københavnske trafik, hvor politikerne blandt andet har vedtaget at give Langebro en ansigtsløftning til samlet set 250 millioner kroner fordelt over de næste fire år.
Men det er ikke det eneste sted, hvor byens trafikanter vil mærke det nye budget. Partierne er også blevet enige om at gøre livet mere besværligt for bilisterne i Middelalderbyen og give fodgængerne bedre plads.
Det har længe været et bredt politisk ønske på rådhuset at begrænse mængden af firehjulede i centrum af hovedstaden, og nu der er sat cirka ti millioner kroner af til de første konkrete forsøg med at indrette Middelalderbyen, som den gamle bykerne også kaldes, så biltrafikken bliver begrænset.
»For at sikre en attraktiv bymidte med bedre plads til fodgængere, cyklister samt spændende byrum går vi videre med projektet om mindre biltrafik i Middelalderbyen. Der er her afsat ni mio. kr. til erhvervsanalyser, byrums-forsøg samt en byrums- og trafikplan,« står der i aftalen.
Samtidig sættes der også penge af til lignende forsøg med at begrænse i bydelen Vanløse i området mellem Grøndals Parkvej og Jyllingevej.
Endelig vil partierne bag budgettet også bruge flere penge på cyklisterne, da der er sat penge af til nye cykelstier og sikre skoleveje i en såkaldt cykelpakke på 75 millioner kroner. Der sættes også penge af til en »for analyse af nedgravning af trafikken på Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard fra Bispeengbuen til Langebro for at skabe en grøn kile,« som der står i budgetaftalen.
»Børnene får flere pædagoger og sikre skoleveje, og de ældre får bedre mad og bedre pleje. Derudover får Indre By flere gågader og mere beboerparkering. Byen bliver også grønnere med flere blomster og flere træer,« siger Jakob Næsager (K), der i det hele taget mener, at budgettet markerer en historisk god dag for københavnerne, fordi de »nu kan se frem til mere Metro, en havnetunnel, bedre forhold for børn og voksne med handicap, der får over 300 mio. kr. ekstra«.
Det store fremtidige bydelsprojekt Lynetteholm har spillet en central rolle som led i budgetforhandlingerne.
Tidligere på ugen indgik de samme partier, som nu står bag budgettet, nemlig en såkaldt delaftale om netop Lynetteholm, hvor partilederne blandt andet skrev under på, at de fortsat vil arbejde for sammen med staten at etablere det nye stykke land i Øresund, der ventes at huse 35.000 borgere og ligeså mange arbejdspladser.
I den forbindelse forlod Enhedslisten, Alternativet og løsgængeren Niko Grünfeld forhandlingerne og kritiserede i samme ombæring over for Berlingske, at aftalen om Lynetteholm var blevet en integreret del af budgetforhandlingerne.
»Vi er netop blevet smidt ud af forhandlingerne, fordi vi ikke ville skrive under på, at Lynetteholmen skal vejbetjenes af en østlig ringvej – inden der overhovedet er lavet nogen former for VVM-undersøgelser. Der er i det hele taget en masse ting, vi endnu ikke er klar over i forhold til finansieringen,« sagde Enhedslistens gruppeformand, Karina Vestergård Madsen, til Berlingske i den forbindelse.
Hertil lød svaret fra Socialdemokratiet på Københavns Rådhus, at det var helt oplagt at binde aftalerne om Lynetteholm op på en budgetaftale, fordi projektet hænger uløseligt sammen med økonomien allerede fra næste år.
Det indebærer blandt andet, at der nu sættes penge af til en undersøgelse af Østlig Ringvej, som også kendes under navnet »Havnetunnelen«, som en sænketunnel langs Amager Strandpark. Ligeledes har politikerne fundet penge til en undersøgelse af to konkrete metrolinjer, der kan fragte borgere til og fra Lynetteholm og rundt i København i fremtiden.
