»København vil være den af verdens storbyer, der har det bedste storbymiljø.«
Sådan skriver Københavns Kommune i byens nuværende Klimaplan, og siden 2009 har byen haft som mål at blive »verdens miljømetropol.«
Men selvom byen i mange år har haft et erklæret mål om, at man skal være verdens grønneste storby, og samlet set bliver kåret som den sikreste storby i verden, er der stadig et stykke vej til at København ligger forrest i feltet på det grønne område.
Det viser en ny rapport fra The Economist, der på en lang række parametre sammenligner storbyer verden over.
Her kan man se, at København halter bagefter storbyer i lande, der ellers er mindre velstående end Danmark. Eksempelvis ligger Bogota i Colombia to placeringer foran København, der placerer sig på en sjetteplads. Og den grønneste storby i verden er ifølge rapporten Wellington i New Zealand.
Københavns sjetteplads skyldes især, at der er færre træer end i andre byer, at man forbruger meget vand i forhold til de ressourcer, man har, samt at man ikke producerer så meget grøn energi som de byer, der ligger over København.
Mere snak end handling
Når København til trods for de faste politiske fraser om »grønne førertrøjer« og »miljømetropol« ikke scorer point nok til at lande på podiet i kategorien, der omhandler miljø og klima, men i stedet indtager en sjetteplads samlet set, skyldes det ifølge forsker i dansk by- og transportøkonomi Ismir Mulalic, der er lektor ved Copenhagen Business School, at vi i Danmark er sakket bagud, fordi vi taler mere, end vi handler.
»Vi tror i Danmark, at vi er meget grønnere, end vi i virkeligheden er. Når vi sammenligner os internationalt, så er vi ikke længere dem, der fører,« understreger han og nævner som eksempel, at man meget længe har talt om at begrænse diesel- og benzinbiler i centrum af København, hvor andre storbyer for længst har indført bompenge og mere restriktive zoneordninger.
Samtidig er Københavns Kommune udfordret af, at man er nødt til at bruge ledige arealer i byen til boliger, så priserne ikke eksploderer som følge af urbaniseringen, og det forhindrer, at man i stedet kan bruge dem som parker eller andre mere klimavenlige formål.
»Man vil gerne bygge boliger, så man kan sikre, at alle fortsat har mulighed for at bo i København, og vi kan bevare den blandede by. Det går lidt i den modsatte retning af bedre klima og brug af vores ressourcer i København. Det er en balancegang.«
Højt forbrug, biomasse og dieselbiler er synderne
Henrik Gudmundsson, der er seniorkonsulent ved den grønne tænketank CONCITO, mener, at rapportens placering af København på en sjetteplads ikke er helt skæv i forhold til hans vurdering af, hvor grøn København er.
»Der er andre storbyer, hvor man har flere træer end København, og man har i det hele taget et højt materielt forbrug i København. Når man har en høj indkomst, har man ofte også et højt forbrug på grund af alt det, man importerer, mange flyrejser og så videre,« siger han.
Henrik Gudmundsson mener, at København burde gøre en større indsats på klima- og miljøområdet.
»Alle burde gøre mere, København ligger nr. 1 i hele rapporten samlet, men ikke for miljø. Der er meget mere at udrette, og København er ikke i mål med sine egne mål endnu,« siger han.
Konkret er der en række tiltag, man kan indføre, der ifølge Henrik Gudmundsson virkelig ville batte, når det kommer til klima og miljø i København.
»Man bør for eksempel gøre noget ved trafikken, så man får udledningen af CO2 ned, ikke blot i København, men også i hele landet. Det er stadig næsten kun fossile biler, der kører rundt i København,« siger han og fortsætter:
»Man bør også gøre noget ved klimaaftrykket fra det høje forbrug, eksempelvis i højere grad fokusere på plantebaseret mad. Desuden bør København gøre sig mindre afhængig af importeret biomasse til varmeforsyningen,« afslutter Henrik Gudmundsson fra den grønne tænketank CONCITO.
Ambitionerne er højere end en sjetteplads
Overborgmester i København for Socialdemokratiet, Lars Weiss, medgiver, der er plads til forbedring på klima- og miljøområdet. Men han mener ikke, han i sin tid som overborgmester har kunnet gøre noget bedre.
Lars Weiss, København gør meget ud af miljø- og klimaområdet. Er det godt nok kun at være på sjettepladsen på det grønne område?
»Vi vil altid helst ligge i toppen. En sjetteplads er ikke skidt, men det betyder ikke, at ambitionerne ikke er at rykke højere op. Vi ville hellere være nummer et.«
Du siger selv, du helst vil ligge i toppen. Når det kommer til miljø- og klimaområdet, hvad er så den største fejl, du har lavet i din tid som overborgmester?
»Nu har den ikke været så lang. Jeg har svært ved at komme på én ting, jeg kan pege på, i løbet af det seneste år.«
Så du har ikke lavet én eneste fejl i det seneste år på det her område?
»Det har jeg sikkert, men i forhold til de store greb, der skal bringe København i mål, er det næste store skridt i forbindelse med de budgetforhandlinger, der begynder om 14 dage.
Kan du nævne én ting på hele klima- og miljøområdet, du kunne have gjort bedre i din tid som overborgmester?
»Nej, for der har ikke været de store beslutninger. Så skal det være manglen på beslutninger.«
Høj placering på andre områder
Selvom der stadig er plads til forbedringer, når det kommer til klima og miljø, scorer Danmark til gengæld højt på andre områder. Det gælder for eksempel personlig sikkerhed, hvor København ligger på en førsteplads, blandt andet grundet lav kriminalitet.
Også med hensyn til datasikkerhed og infrastruktur klarer København sig flot, hvilket samlet set fører til, at København kåres som verdens mest sikre by i rapporten.
Når København scorer flere point end alle andre i kategorien personlig sikkerhed, så skyldes det først og fremmest, at Danmark er et velfærdssamfund, hvor vi stort set ikke har fattigdom, og hvor alle har adgang til hjælp fra det offentlige, vurderer forsker i dansk by- og transportøkonomi Ismir Mulalic, der er lektor ved Copenhagen Business School.
